79 / 100
74
TO RBEN K ROGH
Komedier af Holberg og en Række franske Dramatikere med Molière og Reg
nard i Spidsen, og alle disse Skuespil krævede først og fremmest en Stue, en
Gade og undertiden ogsaa en Have- eller Skovdekoration. At der altid hertil
blev benyttet de samme »Hovedrepræsentationer«, var der ingen der klagede over ;
for man saa nemlig ikke noget individuelt i en Dekoration til et klassisk Stykke,
men betragtede den snarere som en Type.
Det maa nu imidlertid ikke overses, at disse Dekorationer tillod forskellige
Kombinationsmuligheder i Sammenstillingerne. Til de fleste hørte blandt andet
en Del »Perspektivstykker«, d. v. s. Sætstykker, som kunde anvendes efter Behag.
A f Inventarfortegnelserne erfarer vi saaledes, at Pragtsalen baade kunde benyttes
som en kongelig Sal »med Throne« og til et Tempel med Alter, paa hvilket
man kunde sætte »en Statue«. Endvidere hørte der til denne Dekoration en
Forhøjning med »4 Trapper og 7 Fløye til at gaa paa eller giøre Optog over«.
Til Gadedekorationen fandtes
6
Sætstykker, som forestillede en Kirke, et stort
og et lille Hus, en Fontæne og et Stakit, og til Havedekorationen hørte 7 højst
anvendelige Sætstykker. Ændringerne af en Dekoration kunde være temmelig
gennemgribende, idet der i Bagtæppet fandtes nogle udskaarne Huller, i hvilke
man efter Forgodtbefindende kunde placere et eller flere af de omtalte Sæt
stykker. I Stuedekorationens Bagtæppe kunde der saaledes i Midten sættes en
Dør eller en Kamin ind. Gadedekorationen træffer vi i Reglen i den Formation,
der i en Maskinmesterprotokol kaldes: »Byen med Palæet i Midten«, og paa
denne Maade blev den da ogsaa beyttet i de fleste af Holbergs Komedier.
Undertiden krævedes der flere Døre til at gaa ind og ud af, eller »virkelige«
Vinduer, som kunde lukkes op og i. Ikke mindst i Gadedekorationen var dette
nødvendigt, da Personerne i de klassiske Komedier jo særdeles ofte bevæger
sig ud og ind ad Husdøre eller kommer til Syne i Vinduer eller paa Balkoner.
Det kan da ogsaa konstateres, at Teatret allerede fra Begyndelsen af til dette
Formaal ejede flere Dekorationsstykker, der altid blev stillet skraat ind imellem
de forreste Kulisser, ganske som paa Pantomimeteatret i Tivoli. I den ældste
Inventarfortegnelse er der saaledes anført »2 Machiner, som præsentere Dør og
Vindue, til den ene en Bænk«.
Da man i saa udstrakt Grad skiftede Dekorationer for aabent Tæppe, gjaldt
det om at simplificere det scenetekniske Apparat saa meget som muligt. Ved
Forestillinger, der krævede omfattende Dekorationsforandringer, vekslede man
derfor i Regelen mellem »korte« og »dybe« Scener. Havde man f. Eks. ved en
Afdeling, der paa en eller anden Maade fordrede god Plads, taget hele Scene
gulvet i Brug, saa nøjedes man ved den umiddelbart paafølgende med et
langt mindre Rum. Der kunde da arbejdes ganske ugenert bag Bagtæppet,
og uden Standsning i Forestillingen kunde en Baggrundsopstilling forberedes.
Det var saaledes paa Bagscenen, at Dekorationer, der ved et Trylleri eller paa