KomediehusetKongensNytorv_1748

83 / 100

78 TOMBEN KROGH
om, at de SifUøac, d:er .afsluttede Aftenen, rigtig kunde sætte Folks Lattermuskler
i Bevægelse.. Mange af dem Tar da ogsaa Farcer a f drøj este Art, £ Eks. højst
barokke og 'Icisslnpne, ikke altid lige anstændige Harlekinader. Det skete nu
imidlertid ogsaa, at man paa .anden Maade søgte at tiltrække Tilskuernes Op­
mærksombed, £ Eks, ved Opførelsen af smaa Hyrdespil, der dengang var en
yndet Madegenre. Endelig gjorde Aktørerne alt for at udstyre deres Forestil­
linger «ned Musik, Sang, Dans, Optog og lignende, ligesom de lagde den største
Vægt paa overraskende Dekorationseffekter og smukke Kostymer.
Det ååste Punkt f a r ikke det m indst vigtige, for Datidens københavnske
Publikum forlangte nemlig., at Dragterne skulde tage sig ud. Skuespillerne havde
den gang Ret til selv at vælge deres Kostymer, hvad Regnskaberne tydeligt
vidner -om. Det er £ Eks,. typisk, naar der engang blev udbetalt Penge til Londe-
m-amm.-, Rose og Ak »for at forskaffe sig self sine Dragter«. De mere fremtrædende
blandt Personalet fik da ogsaa Lov til at vælge det Skræderetablissement, som
de 'Stolede anest paa», enten det nn var hos Erhardt, Chr. Wulf eller Dinesens
Enke.. Teatret havde ganske vist i Lars. Knudsen en fast Skræder, til hvem det
var betroet at holde Kostymcxne i Orden, sy dem om o. s. v. ; men det mere
krævende Arbejde vilde man aabenbait nødigt lægge i hans Hænder.
Den O tm t aendtgh ed, at Aktorerne selv maatte bestemme deres Kostymer,
havde mt imidlertid sin betydelige Skyggeside, for saa snart det var muligt,
udstyrede de sig nenalig saa. fornemt, som de overhovedet var i Stand til, selvom
dette nok saa meget stred imod de Karakterer, de skulde levendegøre. I denne
Henseende dfierlgnair 'die aaboalait de franske Aktører, der netop i denne
Periode gav Foresrilltiger i København,, forst paa et Teater i Nørregade, senere
paa Chariottenborg. Flere a f deres Forestillinger var ligefrem Opvisninger i de
sidste Parisermoder,. hvad der resulterede i, at Aktrioeme »saa ud som tobenede
Oidenbcmar dier Capncmermanktv, som Holberg udtrykker det. Den aldrende
Kometfitedigter var i 'det hele taget meget imod, at de nye danske Aktører i
for .høj Grad gjorde sig til Slaver ai Moden og stadsede sig for meget ud, en
Tendens der navnlig blev støttet af den Del af Publikum, som sværmede for
fransk Komedie.. Ofre mmdedes han med et Suk det gode gamle Gronnegade-
teatcr.,, hvor man ikke vragede «en Acteur» fordi hans Handsker ikke vare gandske
nye». eEer hans Haar ikke var vel pudret eller sat udi kunstige Pukler. Man saae
ikkun efter, om han finotdledb sin Person naturligen«. Men desværre havde
Tiderne forandret åg. Der var til Holbergs Ærgrelse adskillige, der nu fandt
Ubehag £ at se Henrik i »Den politiske Kandestøber« vise sig paa Scenen »med
ukjemmet Hiar og blotte Hænder«, og Î Virkeligheden burde dog1»skiønsomme
Folk« støde sig »over at see ea Tieneste-pige opskiørtet som en Princesse, en
Haandverks- eller Kcambodsdreng cøåfferet som en H o f Juncker og en Død­
ning reise sig af Gavent med meehvide Handsker og pudret Haar«,