84 / 100
D EK O R A TIO N ER , KOSTUM ER OG ISCENESÆTTELSE
79
Kobberstukket Titelvignet til Anna Catharina v. Passows
Komedie »Mariane eller det frie Val«. 1757.
Der var nu imidlertid Grænser for, hvad de fattige Aktører formaaede at
byde paa med Hensyn til Kostymepragt, og det var egentlig heller ikke de sæd
vanlige Komedier, der var de kostbareste i denne Henseende. Det fremgaar tydeligt
af en af de ældste Regninger, der er bevarede (April 1750), at man allerede fra
Begyndelsen til hver af Personalet anskaffede en Dragt, der passede til ved
kommendes Rollefag. Vi erfarer nemlig her, at Lars Knudsen blandt andet
reparerede »Kiellinge Dragten«, »Madam Lunds sorte Kiol«, »Roses Fløilsbuxer«
og »Mad. Linkwitz’ Konedragt«. Endvidere forsynede han »Clementins Fløyels
Dragt« med Straaperler, gjorde »Jfr. Thielos sorte Kiol større«, reparerede »Livrie
Kiolen« og besatte den med nye Snore, og endelig krævede han Betaling for
det »udhugne Taft«, han havde sat paa »Pernille Dragten«, en Post der forøvrigt
stadig gaar igen. Det drejer sig jo aabenbart her om Kostymer, der atter og
atter blev benyttet i talrige Forestillinger.
Det var iøvrigt i denne tidlige Periode, at Aktørerne gav flere af de berømte
Figurer i Moliéres og Holbergs Komedier det Ydre, som skulde blive Tradition.
Som Argan i »Den indbildt Syge« var Clementin iført »sort Trøie og Buxer,
tykke hvide, uldne Strømper,« Tøfler og en »Papa-Hue«, hvorunder der sad »en
sort Kalot med graae Haar«, og endelig havde han en »Serviet om Halsen«. Den
sorte Kalot med det graa Haar og »Papa-Huen«, hvilket vil sige en Nathue, bar han
i adskillige af sine Gammelmandsroller, ligesom han meget ofte var forsynet med
en Stok. Som Mester Herman i »Den politiske Kandestøber« viste han sig først
i »en indsprængt Lærreds Kasseking med brunt Forklæde omkring sig«, og paa
Hovedet sad en »blaae foret Hue«, men senere hen i Stykket, da han gav Rollen
som Borgmester, blev de tarvelige Haandværkerklæder aflagte, og han iførte