89 / 100
84
TO RBEN KROGH
Aktørerne søgte med Flid at finde Værker, der gav rig Anledning til Ud
foldelse af Sang, Dans, Optog m. m., og her kom først og fremmest en Række
franske Komedier af en bestemt Art i Betragtning, ikke mindst af Molière.
Den navnkundige Digter havde sammen med Ludvig X IV ’s berømte Hof
kapelmester, Jean Baptiste Lully, skabt en ny Genre, »Komedie-Balletten« (Co
médie Ballet), der kan karakteriseres som en broget og fantasifuld Forening af
den moliérske Karakterkomedie og Operaballettens Pomp og Pragt. Selvfølgelig
kunde man ikke paa den danske Skueplads opføre saadanne Værker paa den
storslaaede Maade, som egentlig forlangtes; dertil hørte et velbesat Orkester,
et talrigt Operakor og et dygtigt Balletkorps, og intet af dette ejede Komedi-
huset paa dette Tidspunkt, hvor det kgl. Kapel endnu ikke havde Forbindelse med
Teatret. Men ikke desto mindre gav disse Stykker rig Anledning til en efter
Forholdene virkningsfuld scenisk Udfoldelse. Man fik saaledes Publikum til
at juble over den store Parodiscene i Moliéres »Den adelsgale Borger«, hvor
Stykkets Hovedperson, M. Jourdain, under de løjerhgste Ceremonier paa Skrømt
udnævnes til tyrkisk Ridder, og ikke mindre Lykke gjorde den afsluttende, bredt
anlagte Scene i »Den indbildt Syge«, den saakaldte »Doctorgrad«, hvor Argan
i nogle stærkt farceagtige Optrin bliver optaget som Medlem af det medicinske
Fakultet. Den lærde Forsamling, der kun udtrykker sig paa Latin, maatte selv
følgelig se tilpas værdig ud. Man betalte da ogsaa, hver Gang Stykket gik, ca.
10 Rdlr. »for 12 Peruqver at leye til Doctorgraden«.
Der var imidlertid ogsaa andre sceniske Effekter, Aktørerne kunde byde det
skuelystne Publikum paa. Man havde i det nye Komediehus faaet installeret
noget saa fornemt som en »Flyvemaskine«, i hvilken Guder og lignende ophøjede
Væsener kunde hejses op og ned. Den ældste Inventarliste oplyser, at der »paa
Loftet« fandtes »2 Vinner til den flyvende Machine, dertil 2 Toue med 2 Carbin-
Hager, 1 Valse og 4 Rulle Træer«. Allerede i Teatrets førsteSæson fik man
Brug for dette Apparat i Moliéres »Amphitryon«. I Stykkets Prolog saa man
Merkur sidde paa en Sky, medens »Natten« foer over Himlen i en Vogn med
Hesteforspand. I Slutningen af Komedien kommer selve Jupiter til Syne, hvad
der skete i et særligt konstrueret Apparat, der i Inventarfortegnelserne beskrives
som »en Jupiters Gloria bestaaende af 3 Buer med Grundstykke og Tordenkile«.
Ogsaa i andre Stykker gjorde man naturligvis Brug af de Apparater, som med
saa stort Held var blevet benyttet i »Amphitryon«. I Holbergs »Ulysses« forlanges
det jo saaledes, at der skal komme en flyvende Drage »ned af Luften«, det Mon
strum, som er Dronning Didos Befordringsmiddel, og som ogsaa bortfører
hendes Tjener Rasmus. Man lod hertil forfærdige»ein fliegender Drache«,
som i sit Udstyr sikkert har passet til Komediens hele Stil. For at forhøje Virk
ningen var Dragen forsynet med Fyrværkeri. Vi finder saaledes i Regnskaberne
en stadig tilbagevendende Udgiftspost for »2 Lichtglinsere«, saa Ulysses har altsaa