KomediehusetKongensNytorv

D EK O R A TIO N ER , KOSTUM ER OG ISCENESÆTTELSE

Egentlige Balletter med sammenhængende Handling var der slet ikke Tale

om. Det drejede sig i Virkeligheden kun om smaa ganske korte Divertisse

menter, som i Regelen indeholdt en eller anden Situation, der affødte en Dans.

De fire Balletter, de Larches satte op i den første Sæson paa Kongens Nytorv,

havde følgende for den Slags Divertissementer saa karakteristiske Titler: »Møl

lerne«, »Matroserne«, »Amagerne« og »Pygmalion«. Som de fleste Balletmestre

dengang maatte ogsaa de Larches selv skaffe Musikken. I Sæsonen 1750-51 for

langte han saaledes af Teaterkassen en Dukat for Musikken til følgende fem

»Pantomimer«: »La Pantomime du Bouquet«, »la Coquette Italieime«, »Pygma

lion Sculpteure«, »une Pantomime Italienne«, »les Echos Ballet« og »La Sabotiere«.

Særlig interessant er den »italienske Pantomime«, fordi vi maaske her staar over

for en pantomimisk Harlekinade af den Art, som vi kender fra den casortiske

Pantomime, der jo endnu lever i Tivoli. Genren var netop begyndt at blive

populær paa denne Tid. Den var umiddelbart i Forvejen indført her i Landet af

den italienske Balletmester Angelo Pompeati, som virkede ved Mingotti’s Opera

trup, der jo netop i denne Periode gav Forestillinger i København.

I Modsætning til, hvad senere var Tilfældet, synes Balletterne i denne tidlige

Tid ikke at have krævet noget særligt dekorativt Udstyr. Man kunde saaledes

udmærket godt nøjes med enkelte Rekvisitter, som ikke satte Teaterkassen i

større Udgifter. I den ældste Inventarfortegnelse er der saaledes opført »3 smaa

Stiger til Have Balletten«, og muligt har ogsaa »2 Træ Øxer« og »2 Pleyler«

været benyttet i denne eller maaske i en lignende Forestilling. Man yndede

nemlig dengang i Balletterne at vise Haandværkere, Bønder o. lign. i Arbejde,

hvad der skabte Liv i Scenebilledet og gav en kærkommen Lejlighed til ryt

miske Bevægelser.

Blandt de til Stadighed tilbagevendende Udgifter var der først og fremmest

Indkøb af Harpix til at »strøe paa Theatrum«, for de dansende maatte jo ikke

saa gerne glide paa Gulvet. At man dog ogsaa gjorde andet Brug af dette nyttige

Stof, kan ses af følgende Udgiftspost: »4 Pd. Harpix til Lynild og til Danse

Mesteren«. Ligesom Tilfældet var med Skuespillerne, blev der ogsaa til hver

enkelt af Balletkræfterne til at begynde med forfærdiget et specielt Kostyme,

som atter og atter blev benyttet. Der tales saaledes baade om »Jfr. Hieronimis

Dantzedragt« og de Larches »hvide Dandsedragt«. Der var nu aabenbart nogle

blandt Publikum, der ikke var helt tilfredse med Balletkostymernes Udseende,

og en af disse var Justitsraadinde Pauli, der »til Tieneste og Grace for det Danske

Skuespil« i Oktober 1750 lod forfærdige »3de Dandse Klædninger til Actricerne«:

»En rød i Bunden til Jfr. Hieronimi«, »en hviid til Jfr. Materna« og »en do. til

Jfr. Thielo«. Den balletinteresserede Justitsraadindes Venlighed kostede nu imid

lertid den langtfra velhavende Teaterkasse 112 Rdl. og

Skilling, og saa forlangte

hun endda 3 Rdlr. 4 Mark for sin Ulejlighed.