77 / 100
72
TORBEN KROGH
Som man vil forstaa, var Fabris en baade berømt og erfaren Teatermand,
da han i 1747 kaldtes til Danmark af Frederik V. Den livsglade danske Monark
vilde genføde det københavnske Teaterliv. Der skulde nu skabes en Række nye
Scener, og Fabris var netop den Mand, man kunde bruge. Dengang maatte
en Teatertekniker i Løbet af utrolig kort Tid kunne rejse et velindrettet Teater
paa et hvilket som helst Sted. At Fabris beherskede denne vanskelige Kunst,
viste han til Gavns, da han indrettede et Teater paa Charlottenborg, hvor Min-
gottis italienske Operatrup paa Dronningens Fødselsdag, den 18. December
1747, gav sin første afHoffet stærkt tiljublede Forestilling. Paa samme Tid rykkede
de danske Aktører ind i Tjærehuset paa Kongens Nytorv paa den Grund, hvor
kort efter det ny Komediehus blev rejst. Omkring 1720 havde Tjærehuset
ganske vist været benyttet til Skuespilopførelser; men i Mellemtiden havde det
tjent som Materialehus for Holmen, saa det kostede ikke ringe Besvær at sætte
det i brugbar Stand. Den dygtige venetianske Maler klarede imidlertid sin
Opgave fortræffeligt, for »baade Scene og Tilskuerplads vare, naar hensees til
at Indretningen var foretaget i Hast og kun til midlertidigt Brug, meget til
fredsstillende«.
Da de danske Aktører i Sommeren 1748 forlod Tjærehuset, blev det i Hast
revet ned og paa Pladsen rejstes saa paa utrolig kort Tid det nye Komediehus.
Fabris havde ogsaa her gjort sit allerbedste, og man roste i høj Grad baade hans
tekniske Indretninger og hans Dekorationer. Hermed var nu imidlertid hans
Forhold til de danske Aktører sluttet. I Teatrets første Aar ofrede man ikke
meget paa nye Dekorationer; men naturligvis maatte den oprindelige Dekora
tionsbestand af og til opfriskes, og enkelte Forestillinger krævede, at der blev
malet nye Sætstykker o. 1. Den Mand, man til at begynde med betroede dette
Arbejde, var den dygtige Haandværker Johann Heinrich Schilling, der var født i
Erfurt, og som fik dansk Borgerskab i København 1751. Han virkede ved Teatret
til nogle Aar efter Holbergs Død og efterfulgtes af Danskeren Ole Olsen Wolfs-
berg, der ligesom sin Forgænger havde arbejdet direkte under Fabris.
Angaaende Scenens hele Indretning faar vi en Række usædvanlig gode Op
lysninger i Teatrets velbevarede Arkiv, der indeholder adskillige Dokumenter,
som indenfor den europæiske Teaterhistorie maa kaldes enestaaende. Ganske
som paa Pantomimeteatret i Tivoli bestod Dekorationerne paa Datidens Teatre
væsentligt afløse Sidekulisser, Soffitter og Bagtæpper. Først og fremmest gjaldt
det om, at Dekorationsforandringerne kunde ske paa den kortest mulige Tid, og
da ikke mindst fordi man i udstrakt Grad skiftede Dekorationer for aabent
Tæppe. Soffitter og Bagtæpper frembød ingen større Vanskeligheder i den Hen
seende; derimod krævede Sidekulisserne en særlig teknisk Anordning. I Regelen
var Maskineriet saaledes indrettet, at der i Scenekælderen fandtes »Karrer« eller
»Vogne«, der løb paa Skinner. I Scenegulvet var der udskaaret smalle Render,