75 / 100
70
ROBERT NEIIENDAM
men mellem hans nuancerede Iscenesættelser og den yderst beskedne Opsætning
med faa Prøver i Digterens egen Levetid kan ingen Sammenligning drages.
Det lille Personale maatte dengang dublere i det uendelige, Herrerne maatte
spille Dameroller, ikke af Anstændighedshensyn, men fordi der var for faa
Aktricer. Men under Blochs Ledelse blev hver Figur et nyt Menneske, og den
virtuose Enkeltpræstation stod ikke længere alene, men føjedes ind i Ensemblet.
De »frie Ekspressioner«, alle Djærvhederne, som man af Hensyn til Pietismens
Snerperi udelod paa Holbergs gamle Dage og længere ned i Romantikens Tid,
lød atter frit og friskt. End ikke Rahbek forstod i sin Ungdom, at Komedierne
ved Udeladelsen tabte meget af deres komiske Fylde og Naivitet. Han følte da
ganske som Tyskerne i »Sturm und Drang«-Perioden, da Schiller skrev: »In
welchen Schlamm zieht uns nicht Holberg hinab!« Rahbek burde have kendt
sin Besøgelsestid og optegnet alt, hvad han havde kunnet faa at vide om Hol
berg, men i Stedet gik han saa vidt i sit Krav om »Dyd«, at han vilde nægte
Komedierne Adgang til Skuepladsen, saafremt de Grovheder, »over hvilke en
hver, som ikke er fordærvet, maa rødme, og over hvilke dog Mængden ler«,
ikke blev fjernet. Det var ikke en teologisk Professor, der forlangte denne
Amputation, men Holbergforskeren K. L. Rahbek, som siden - da de mundt
lige Kilder var gaaet i Graven - blev en af Holbergs ivrigste Forkæmpere, og
som i sit tre Binds Værk »Om Holberg som Lystspildigter« grundlagde Holberg-
forskningen i Danmark.
Alt dette havde Mesteren forudset. Han kendte Historien og vidste, at »det,
som nu skurrer, kan inden tyve Aars Forløb igen harmonere«. Han turde vove
at skrive, at hans Komedier »havde omstøbt disse Rigers Almue«. Det er i hvert
Fald sandt, at det var hans Arbejder, der gjorde Skuepladsen til et nationalt
Teater. Et helt Danmarksbillede laa gemt deri. Adam Oehlenschlager kunde
med Rette hævde, at dersom København sank i Jorden, og man om nogle Aar-
hundreder kun udgravede Holbergs Komedier, saa vilde man af dem kende
Digterens Tidsalder lige saa godt, som vi nu kender den romerske Tid af Ud
gravningerne i Pompeji og Herculanum.
Kildehenvisninger:
Holbergs Epistler. Chr. Bruuns Udgave, I-V.
1865
-
75
. - Holbergs
Levnedsbreve. - Just Justesens Betænkning. - Komediehusets Regnskaber
1749-54
(Rigs
arkivet). - Tli. Overskou: Den danske Skueplads II.
1856
. - Torben Krogh: Studier over
de sceniske Opførelser af Holbergs Komedier i de første Aar paa den genoprettede Skue
plads.
1929
. - Julius Martensen: Om Holberg og den efter Kong Frederik den Femtes Tron
bestigelse genoprettede danske Skueplads (Museum
1894
, U- ~ Robert Neiiendam: Breve
fra danske Skuespillere I.
1 9 1 1
. - Samme: Komediehuset paa Kongens Nytorv. Fra Holberg
til Heiberg (Danmark i Fest og Glæde. III.
1935
). - Frederik Schyberg: Dansk Teaterkritik.
1937
. - H. G. Topsøe-Jensen: Holberg og den eftermoliéreske Komedie. (Holberg Aarbog
II.
19 2 1
). - Kiøbenhavns Post-Rytter
1747
-
48
. -K iøbenhavns Maanetlig Post-Rytter.
1748
.