S_FørOgNu

tildelt henholdsvis 1ste og 3die Præmie) udarbejdet Projekt, Be

myndigelse til at paabegynde Udgravnings- og Funderingsarbej

derne. Bygningen, hvortil blev givet en Bevilling af 1,149,810

Kr., fuldførtes saaledes, at Indflytning kunde ske i Foraaret 1913.

For enkelte Lokalers Vedkommende dog allerede i Efteraaret 1912.

Sjæleboderne og Lønporten blev anlagte og asfalterede, og Møn

tergade udvidet og asfalteret i 1912. Udvidelse og Asfaltering af

Vognmagergade blev paabegyndt i 1912 og af Landemærket i

1913. Begge Gader fuldførtes i 1914.

Kort forinden Brøndstrædekvarterets Ombygning gennemgik

dets Nabokvarter mod Syd en lige saa gennemgribende Forandring,

idet Kommunen i Efter

aaret 1906 overdrog et

Konsortium ca.

□ Alen af den tætbe-

byggede Karré mellem

Gothersgade,

Mønter-

gade, Gammelmønt og

St. Regnegade.

Konsortiets Projekt gik

ud paa, — efter Udvidel

sen af de ældre Gader og

Anlæg af en 26 Alen

bred Diagonalgade i For

længelse af Kristen Ber-

nikowsgade og en Del af

Gammelmønt til Hørups

Port, — at opføre mo

derne Beboelses- og For

retningsejendomme i Ste

det for de gamle falde

færdige og højst sund

hedsfarlige Rønner. Kom

munen eksproprierede pr.

April Flyttedag 1907 ca.

23,000 □ Alen Grund

areal med paastaaende

Bygninger.

Af dette

Areal udlagdes omtrent

7000 □ Alen til Gadeud

videlser og til Anlæg af

Diagonalgaden;

denne

havde i Efteraaret .1906

erholdt Navnet Christian

den IX’s Gade. Ombyg

ningen af Chr. IX’s Gade

Kvarteret saavel som

Brøndstrædekvarterets

Forandring er som tid

ligere nævnt et Led i en

langt videre rækkende

Plan om Etablering af en

praktisk

Færdselsaare

mellem Holmens Kanal

og Nørrevold.

Efter

Ombygningen

Gadeomlægningen

reguleredes efterhaan-

den

Trafikforholdene.

Sporvejslinie 7 førtes

gennem Chr. IX’s Gade,

ad den, gennem den tidligere Lille Regnegade, forlængede Ny

Østergade, hvilket i Forbindelse med Kongens Haves Regule

ring, den ny Boulevardbane m. m. i Løbet af faa Aar har for

vandlet store og forældede (men ejendommelige) Dele af Køben

havn til dens nyeste og mondæneste Kvarterer, midt i Byen og

dog ved brede og luftige Gader, samt nær ved Sporvogne og Jern

baner, Parker og Teatre.

I Foraaret 1907 paabegyndtes Nedbrydningen og Ombygningen

af Kvarteret. I 1908 omdannedes Konsortiet til Aktieselskab med

fuld indbetalt Aktiekapital og fik Navnet: Akts. Chr. IX’s Gade

Kvarteret.

Af de 3 paa Gadeplanen Side 144 viste Hovedparceller paa

begyndtes Parcellen mellem Møntergade, Chr. IX’s Gade og Gam

melmønt i Sommeren 1907 og stod færdig i Oktober 1908, — Par

cellen mellem Chr. IX’s Gade, Ny Østergade og Store Regnegade

paabegyndtes i Efteraaret 1908 og var færdig Oktober 1909. Af

den tredie Parcel mellem Gothersgade, Chr. IX’s Gade og Ny

Østergade paabegyndtes Hjørnet af Gothersgade i Foraaret 1908

og var færdigt i April 1909, medens Resten stod færdig i Somme

ren 1910, hvormed de Aktieselskabet tilhørende Ejendomme var

fuldt bebyggede.

Ejendommene indeholder: 92 Beboelseslejligheder med fra 3 til

9 Værelser foruden Pigeværelse, Badeværelse m. m. Endvidere

9471 □ Al. Forretningslokaler i Mezzaninetagen og 8888 □ Al.

Butikslokaler med tilhørende Kælderrum.

Paa faa Lejligheder nær er der overalt Centralvarme og Ele

vatorer, samt overalt varmt Vand.

(Fortsat fra Sicle 97.)

Efter

Borgerkrigens

Afslutning 1536 fulgte

en lang Fredsperiode, i

hvilken Københavnerne

var saa lykkelige ikke at

se Røgen fra fjendtlige

Lejrbaal. En ny, lysere

Tid synes at have afløst

Middelalderens Mørke,

og med Renaissancen

sprængtes mange hæm

mende Baand. Naturen

blev opdaget, og Folk

strømmede fra de med

Volde

Pallisader

strængt aflukkede og

usunde Byer ud i Om

egnen, opdyrkede Haver

og byggede Lysthuse.

Saaledes gik det over alt

i Europa, og saaledes gik

det ogsaa her.

Medens der mod Nord

og Vest lidt efter lidt

opstod by-lignende og

særlig af Smaakaarsfolk

beboede Forstæder, blev

Egnen uden for Øster-

vold, det Terrain hvor-

paa der var bleven kæm

pet i 1523 og 1536 og

paa hvilket senere Ny-

København blev anlagt,

fra Midten af 1500-Tal-

let benyttet til Anlæg

af Haver med Lysthuse

og Lystgaarde af Byens

mere velhavende Bor

gere. Og dem var der

mange af. Under Chri

stian III’s og Frederik

II’s fredelige Regeringer

— Freden blev kun af

brudt af den i 1570 lyk

kelig afsluttede 7aars-

krig, der førtes uden for

Rigets Grænser — tiltog

med den voksende Skibsfart Handel og Haandværk; mange frem

mede, særlig mange Hollændere, kom til Byen, og for dem, som

for de over for alt nyt stærkt interesserede Københavnere, blev

Haver og Grønnegaarde en Nødvendighed. Det før omtalte Kort

over Byen fra omtr. 1600 viser da ogsaa en Mængde saadanne

Anlæg, der krydses af enkelte Veje, som endnu delvis kan paa

vises: Vejen fra Østerport til Helsingør, af hvilken Helsingørs-

gade endnu er en sidste Levning, og Vejene fra Østerport ud til

St. Anne Bro, der endnu er til som de to Strandstræder, der løb

og løber sammen paa den lille Plads Øst for Garnisons Kirke. I

samme Retning som disse, men udgaaende omtrent fra det nu

værende Hjørne af Store Kongensgade og Kongens Nytorv, førte

„den brede Gade“ med en Bøjning ud i det nuværende Bredgade,

der trods alle Forsøg paa at paatvinge den det officielle Navn:

Fot. Slotsforvalter Bering Liisberg.

Man ser her Sværtegacle, som i 1750erne hed „Reinegade“ (se Gjeddes Kort Side 108/109) og var For

længelsen til Pilestræde af den nuværende Store Regnegade. I Nr. 7 (Matr. 201 i 1757), Huset til-

venstre, havde „Det norske Selskab“ til Huse; dette Selskab havde Lokale paa 1ste Sal, hvor Ma

dam Juul residerede, og hvor en Række Skønaander med Johan Herman W essel i Spidsen lod deres

Yid sprudle.

132