141 / 311
Norgesgade har be
varet sit gamle, van
te Navn.
Længere ude mod
Nord førte et Afløb
fra Sortedamssø en
Del af Vandet herfra
ned Vest for nuvæ
rende Sølvgade og si
den langs Fredericia-
gade og ud i en smal
Vig af Sundet, umid
delbart inden for St,
Anne Bro.
Hernede laa det
foran ofte omtalte
St. Anne Kapel, hvis
'
Opførelsesaar er
ukendt, men som hø
rer Middelalderen til.
Og tæt ved dette og
ved selve Landgangs
broen, ud for hvilken
de større Skibe, som
laa for dybt til at gaa
ind i Havnen, kastede
Anker, landsatte de
res Passagerer og ud-
skibede deres Varer
Pramme, som derefter
førte Varerne ind til
Toldboden og Vejer
huset, stod et Par
Galger, der sjælden
var tomme. Det var,
baade efter samtidige
skrevne Beretninger
og efter Afbildnin
ger, „Vippegalger“ og
lignede Vippetræerne
paa de gammeldags
Brønde paa Landet.
I andre, faste, Galger
blev Synderen ledet
en Snes Trin op ad
en Stige for at faa
>
Løkken af den uhyg
gelige Strikke lagt
om Halsen paa sig,
hvorpaa Stigen hur
tig blev revet bort
under Fødderne paa
ham, saa han ved sit
Legems Vægt faldt
ned i Strikken og
fik
Halshvirvlerne
knækket. Men ved
Vippegalgen laa Syn
deren paa Knæ paa
Jorden med Strikken
— der var gjort fast
til Vippens yderste
Ende — om Halsen.
Naar Øjeblikket var
inde, blev den neder-
ste Ende af Vippen
hurtig tynget ned, —
den modsatte lange
Ende foer til Vejrs
og med den den arme
Synder, der saaledes
paa modsat Vis fik
knækket sin Hals og
blev hængende ved
den — til han var
død. Og det skete sik
kert —
(
_ _ _ _ _
ved hyppige Hæng
ninger
erhvervede
Færdighed — saa godt
som altid med det
samme.
Det synes i Reglen
paa dette mod Søen
vendende Sted, hvor
Galgerne og deres
tavse Beboere var
synlige for Søfolkene
langt ud i Sundet, at
have været Sørøvere,
der maatte lide Dø
den, altsaa Mænd, der
havde forbrudt sig
paa Kongens og Ri
gets Strømme og som
saaledes hang her paa
et særlig hertil egnet
Sted, Ligesindede til
Skræk og Advarsel
og Byens Borgere,
blandt andre dem,
der boede tæt her
ved i deres Lystgaar-
de og Haver, til en
behagelig og betryg
gende Vished for, at
Øvrigheden i dette
Land ikke bar Svær
det forgæves, men
værnede alle gode
Borgere mod Røvere
og Misdædere.
Det er da ogsaa
med sær Glæde, at
Jon Olufsen, Bøsse
skytte under Christian
IV, som vi skylder saa
mange morsomme Op
tegnelser om dagligt
Liv i København fra
1616—1620, fortæller
om, hvorledes „den
berømte og mægtige
Fribytter, Juan Men-
doza, blev taget til
Fange tillige med sine
Kammerater og selv-
tredie blev vippet op
i Galgen ved St. Anne
Bro“.
Den velbyrdige Jør
gen Daa, der med
Hæder havde taget
Del i Kalmarkrigen
som Admiral, blev
efter Fredsslutningen
flere Aar i Træk sendt
op til Farvandene
omkringNorges Nord
kyst for at rense dem
for Fribyttere. Da
han kom derop i 1615
fik han at vide over
alt, hvor han fik For
bindelse med Land,
at Mendoza nylig
havde været der, men
var sejlet bort igen,
uvist hvorhen.
Og
først da han kom ind
til Øen Kildin i det
nordlige Ishav ud for
Kola-Kysten, blev han
i Stand til at følge
Fot. Raadhusforvalteren.
Billedet viser Vognmagergade, omtrent ved Hjørnet af Store Regnegade; man ser i Baggrunden GI. Mønts
østlige Husrække, altsaa imeliem Store Regnegade og Grønnegade, som henhørte til den Carré, som for
svandt i 190G for at give Plads for den store Bygnings-Carré, som beskrives under Billedet Side 131, og
som opførtes af Ingeniør Hein, hvoraf Billede findes Side 130.
dBødlernes
Fot. Raadhusforvalteren.
Billedet viser en Del af Kristenbernikovstræde, - tilvenstre Antoniestræde og i Baggrunden tilhøjre ses
det Hus som laa paa Hjørnet af Grønnegade og GI. Mønt og tilhørte den Carré, som Ingeniør Hein op
førte, og som er beskreven dels foroven og dels Side 131 og 1 3 6 .- Gaden i M u ltem Baggrunden er alt
saa GI Mønt. Det Hus, som ses paa Hjørnet af Antoniestræde, blev senere nedrevet og erstattet af
Kvindelig Læseforenings Bygning (se Side 140).