147 / 311
rende Gotersgade, helt ud til Enden at Sortedamssø ug mellem
Øster-Farimagsgade og Stranden Nord for nuværende St. Anne
Plads. Foreløbig agtede han kun at benytte en smal Bræmme af
Jorden, nærmest Stadsgraven, til at give baade den og Østervold
inden for den en højst nødvendig Forstærkelse. Hele den øvrige Del
af T errainet vilde han foreløbig tage i Brug som Avlsjord. Den
Ladegaard, der dreves under Slottet og som leverede Mælk, Smør,
Æg o. s. v. til Kongens Husholdning, laa helt ude ad nuværende
Frederiksberg til. Det vilde være ganske anderledes praktisk at
have Ladegaarden liggende um iddelbart uden for Byens Vold.
Og her kunde han tillige anlægge sig en større Have, som han
ogsaa træ ngte til, og opføre sig et Lysthus, som andre Fyrster og
høje Herrer gjorde rundt omkring i Europa, — et Lysthus, hvor
til han om Sommeren kunde søge ud fra den lumre, stinkende
endnu, var foretaget med den oprindelige Hovedbygning, „Det
blaa Hus“, som Hovedpunkt. Havens eneste store Allee, den endnu
bestaaende Kavalérgang, førte i lige Linie op til Graven foran
Huset, lodret paa dettes Facade og paa Havens Begrænsning bag
det, den lange Fiskepark. Sydøst for Alleen, mellem denne og
Køkkenhaven, laa „Bomhaverne“, tre med Træer beplantede Kvar
terer, af hvilke „Krumspringet“ var det vestlige.
Den nuværende anden Allee, Damegangen, der fra Porten ved
Landemærket fører hen til H. C. Andersens Monument, er først
anlagt langt senere. Hvor den nu løber, var Grænsen for Køkken
haven, som oprindelig indtog Havens sydlige Del og i sin længste
Udstrækning naaede over paa den anden Side af nuværende Kron
prinsessegade, til Adelgades Baghuse.
I Terrainet Nordvest for Hovedalleen laa Blomsterkvartererne
R aadliusbibliotlieket.
H er ses A ntoniestræ de ligeled es fra K risteiibernikovstræ de i 1880erne, i Baggrund«
til den af O verretssagfører A x el V olm er nyopførte Oarré (Anfoniestræde, Pilestiæ
C itygade. T ilvenstre og tilhøjre ses de to Ejendomme paa
By, være i det grønne, nyde Naturen, den friske Luft og Ud
sigten ud over Sundet — og dog være i sin Hovedstads umiddel
bare Nærhed, om noget skulde komme paa.
Moden fordrede, at saadanne fyrstelige Lysthuse skulde være
ganske smaa, — saa smaa, at al Hofholden og Ceremonivæsen af
sig selv m aatte falde bort. Her skulde en Konge have Lov til
alene a t være Menneske.
Nogle af de paa T errainet staaende Bygninger, som var op
ført af de tidligere Ejere, blev taget i Brug som Avlsbygninger.
Men en ny Hovedbygning blev opført 1606—08, den nuværende
Herkules-Pavillon i Kongens Have, der endda blev en Del ud
videt under Opførelsen. Dengang hed Bygningen „Det blaa Lyst
hus“ efter Skifertagets Farve; det var paa to Stokværk med et
Taarn paa Vestsiden, omgivet af Grave og med en Skanse ellei
Bastion paa hvert Hjørne.
Kongens Haves oprindelige Anlæg, der væsentlig er bevaret
ni ses Pilestræ de. H ele den venstre H usrække nedrevcs i 1807 for ;it give Plads
e Østergade og K risteiibernikovstræ de), som blev gennem skauret af en ny Gade,
Hjørnerne af K risteiibernikovstræde, som beskrives Side 138.
mellem denne og en med den parallel, men mindre Allee, der se
nere, da Rosenborg blev bygget, kom til at gaa langs Slotsgraven
og førte op til et andet Lysthus, som maa formodes at være det
saakaldte „Prinsens Hus“. Paa den senere Parterrehaves, den nu
værende Excercerplads’ Grund, laa „Krydderihaven“ eller den
botaniske Have. Mellem „Det blaa Hus“ og Staldene, der laa paa
den nordlige Del af Driverihavens Grund, op mod de senere
Gartnerboliger, maa sandsynligvis Ridebanen have haft sin Plads;
Avlsbygningerne maa uden Tvivl ligeledes søges paa Driveriha
vens Grund, uden for den lange Fiskepark, der dannede Havens
Grænse mod Nordøst. Herfra strakte Ladegaardens Jorder sig ud
ad Stranden til. Først i 1630, efter at Ladegaarden i Haven var
nedlagt, anlagde Christian IV Nyboder paa en Del af dens Jor
der og gjorde dermed Begyndelsen til Bebyggelsen af Ny-Køben-
havn.
Mod Sydvest, ind mod Byen, dannede den gamle Stadsgrav