Havens Grænse, og mod Nordvest skilte et Plankeværk, der gik
fra Rosenborg Port ud til Østervold og over om trent til det nord
lige Hjørne af Rosenborggade og Gotersgade, Haven fra „Den
gamle Dyrehave“.
Det er ikke usandsynligt, a t Christian IV, inden Haven blev
indplanket, fra sit første Lysthus herude har kunnet glæde sit
Øje ved Synet af den gamle Dyrehaves Vildt, som hen imod Af
ten søgte ned til Stadsgraven for at drikke. Men at han omgiver
G ittervæ rk med løvrige, dækkende Slyngplanter et System af
vildsomme Gange, som man m aatte kende nøje for — uden at
fare vild paa Vejen — at naa ind til Lysthuset i Midten. Trem
m evæ rket blev sat op af 3 Tømmermænd i Sommeren 1610.
Ved Siden af L abyrinten har Springvandene sik k ert udgjort
den moderne Haves største Tiltrækning. At saadanne ikke kunde
mangle i Kongens Have, var en Selvfølge. Der var næppe nogen,
der havde fulgt Opstillingen og Indretningen af de niirnbergske
F o t. „Før og N u “ ved E lfelt (1918).
B ette B illede viser K ristenbernikovgade efter at den totale Om regulering og N yopførelse var fuldført. M an ser tilvenstre A ntoniegade, som A ntoniestræ de er omdøbt
til, dernæst K vindernes B ygn ing. I Baggrunden ses Chr. IX s Gade.
Haven med et Plankevæ rk og saaledes afskærer Dyrehavens tid
ligere Bestand fra Terrainet, er betegnende. Det er ikke en Park,
han har anlagt, det er en Have, en Have med sirlige Bede, med
B lom sterkvarterer og kunstige Anlæg,
Det mærkeligste af disse Anlæg var som ovenfor berørt „Krum
springet“ eller „Trøjborgen“, Labyrinten, i hvis Midte „Det o tte
kantede Lysthus“ laa. Hjørnerne af dens mangfoldige Gange var
m arkeret af Træer; mellem disse bestod Anlæget af Vægge af
Tømmerværk, der var beklædt med Slyngplanter og dannede som
Mestres Fontainer paa Kronborg og Frederiksberg med saa megen
Forstaaelse og Glæde som Christian IV selv. At der først sent
forekommer Betegnelser som Fontainer eller Springvand, maa
ikke lede til den Opfattelse, at der ingen saadanne fandtes i
Kongens Have. De skjuler sig blot under den beskedne Beteg
nelse Brønd eller Brøndværk. Christian IV skriver saaledes i sin
Almanak for 1608 under
8
. Oktober, at Klaus Billedsnider i Kol
ding har paataget sig a t „skære en Brønd af Træ, hvilken som
siden skal støbes af Kobber“. Naar vi ser, at der i 1606 og 1607
140