145 / 311
videlse af Byen i en nær Frem tid vilde blive en Nødvendighed.
Men en saadan kunde ikke foretages, uden at man først og frem
mest m aatte være k lar over Byens frem tidige Grænser. Ti disse
kunde kun drages under Hensyn til de Fordringer, der maatte
stilles fra befæstningskyndig Side for at skaffe Byen det sikreste
og kraftigste Værn.
havn som et befæstet Værk foran Slottet og Indsejlingen til
Havnen. Men Værfterne paa Holmen og selve Orlogsflaaden, der
— naar Skibene ikke var under Kommando — laa aftak let og
fortøjet mellem Pælene fra Krabbelykke (omtrent nuværende
Nyhavns Hoved) Nord efter, var ikke dækket af Kanonerne paa
Christianshavns Vold.
F o t. „Før og Nu" ved E lfelt (191S).
M an ser her G rønnegade, Hj. af G amm elm ønt, med Facaden
Efter sin Deltagelse i Trediveaarskrigen, og sandsynligvis med
de under den indvundne Erfaringer i frisk Minde, har ( Kristian
IV ikke ment det forsvarligt at lade sin Hovedstad ligge længei
hen med sin væsentlig fra Middelalderen stammende, ganske
utilstrækkelige Befæstning.
Navnlig mod Søsiden var København nærmest at regne for en
aaben By. Her havde han allerede før Krigen anlagt Ghristians-
mod Grønnegade af den paa B illedet ligeoverfor viste B ygning.
Baade Havnen og Byen trængte til en Udvidelse, — der var for
lidt Plads til Skibene og for trang t for Menneskerne. Havnens
Udvidelse tog Kongen sig først af. Allerede 1622 lod han sænke
et Par gamle Skibe; det ene paa Landgrunden, der lidt Nord for
St. Anne Bro skød ud i Sundet, det andet lige over for, en hun
drede Alen længere ude, paa den vestlige Arm af Rævshalen.
Og paa hvert af Skibene byggede han et Blokhus. Det er de to