144 / 311
ejerne herude i Særdeleshed, som i lang Tid derefter fra deres
Haver kunde nyde Synet af F ribytterne i deres pragtfulde Drag
ter, som hang og dinglede under Vipperne, Der var Stof til Un
derholdning og Passiar for lange Tider!
De hang der endnu i 1616, da Jon Olufsen kom til Byen,
„uskadte i deres Silkeklæder“, som dog omsider tilfa ld t Mester
manden.
Men ovre i England havde Jon, um iddelbart før sin Afrejse, i
Gravesend hørt en rig Mand, som var Ankersmed og hed Ruben,
spørge K aptajnen paa det danske Skib, Jon skulde sejle til Dan
mark med, om han ikke kunde sige ham noget om hans Broder
Mendoza, som var bleven tag et til Fange oppe i det hvide Hav
samme Sommer.
„Det kan jeg nok,“ sagde Kaptajnen, „han hænger i en Galge
uden for Østerport i København.“ Hvorpaa Hr. Ruben skiftede
Farve, hilste og gik i Land.
St. Anne Kapel, hvoraf der endnu efter Midten af 1600-Tallet
var Ruiner at se i Nærheden af nuværende Frederiks Hospital,
spaantækt Taarn og stod fæ rdigt 1628. Lidet tæ nk te Kongen paa,
at man kort Tid efter hans Død paa en liaanende og spottende Maade
skulde lade Vibeke Kruse, som han holdt af og som havde været
tro fast imod ham, udføre „i en slet Ligkiste (d. v. s. en Ligkiste
uden nogen som helst Prydelse) paa en gammel Arbejdsvogn og
begrave om A ftenen paa den ny K irkegaard uden for Nørreport
blandt de Grave, hvor de henrettede Forbrydere blev sat ned“.
Det var dog ikke fra Rosenborg, dette forsmædelige Ligtog
udgik. Der var Fru Vibeke ble ven ja g et fra um iddelbart efter
Kongens Død af Corfitz Ulfeld. Selv døde hun kort efter inde i
Byen, og det var a tte r Svigersønnen Corfitz Ulfeld, der sørgede
for a t faa hende i Jorden paa en saa vanærende Maade som
muligt. Altsammen til en kunstlet Æ re og Oprejsning for hans
Svigermoder, den nederdrægtige Fru K irsten Munk.
Da Svenskerne den 11. August 1658 rykkede frem mod Køben
havn for at begynde Belejringen, blev Forstæderne stukket i
Brand og Bygningerne saa vidt muligt revet ned, at ikke Fjenden
i Ly af dem skulde kunne nærme sig Byen. Ogsaa „Kirken uden
F ot. „Før og N u “ (1918).
B illed et viser den af Ingeniør H eiu opførte Carré m ed Facade mod G amm elm ønt, G rønnegade (tilhøjre) og Store K egnegade, beskrevet under B illederne Side 131 og 133.
var ikke den eneste kirkelige Bygning um iddelbart uden for Kø
benhavns Vold. I den modsatte Del af det Terrain, vi omtaler,
og tæ t henimod Vejen, der fra Nørreport førte ud ad Esrom og
Hillerød til, laa „Kirken uden for Nørre-Port“.
Kirken, der har ligget i nuv. Nørre Farimagsgade, mellem
Frederiksborggade og Gotersgade, hvor man har fundet dens
Grundsten, blev paabegyndt 1565, nærmest som et Begravelses
kapel paa den Kirkegaard, der var bleven ind rettet herude under
Pesten i 1546 for Fattiglig. Og den kom alle Dage til at bære
Spor af Armod og Usselhed. Christian III kunde ikke lide a t se,
hvor forsømt denne K irkegaard var, naar han paa sine F arter
ud til sine Gaarde og Jagter i Nordsjælland kom forbi og saa
„Faar og Øg og anden Urenhed paa forskrevne K irkegaard, hvil
k et Hs. kongelig Majestæt var ikke vel tilfreds med“.
P aa Kongens udtrykkelige Befaling, at Kirkegaarden, „som
kristne Menneskers Lig skulde begraves i, burde holdes ved Magt
og Hævd“, d. v. s. skulde holdes i Orden, blev der rejst et P lanke
værk omkring K irkegaarden. Senere blev der p lantet Træer om
kring den og Kapellet blev bygget, som ovenfor omtalt, dog kun
af Bindingsværk. I 1623 befalede Christian IV, at der skulde
bygges et Kapel af Grundmur; det blev prydet med et lille
for Nørreport“, som den nu hed officielt, brændte ned, og det
saa hurtigt, at man ikke fik Tid til at redde Klokkerne, — ja
ikke engang Klokkeren, hvem „Ilden mødte i Døren“, da han
kom ned fra Taarnet.
Længere mod Øst, om trent ved nuværende Stokhusgade, laa i
Begyndelsen af Christian IV’s Regering Teglgaarden, og i Nær
heden af den, paa det Sted, om trent hvor den gamle Kongsgaard
i Serridslev havde staaet i M iddelalderen, paa det nuværende
Kunstmuseums Plads, stod Papegøjestangen, hvor Brødrene i det
Danske Kompagni skød til Fuglen og uddannede sig som Skyde
brodre. Senere blev Pladsen for deres Vaabenfæ rdighed forlagt
andetsteds hen og tilsidst til Skydebanen paa Vesterbro.
Endelig fandt man ned ad Stranden og St. Anne Kapel til, i
nuværende Store Kongensgade. mellem Fredericiagade og Hinde
gade, Kongens Svovlhus, der var opført af Frederik II, hvor det
fra Island hjem bragte Svovl blev renset og gjort tjen lig t til Brug.
Under Fredsperioden efter Borgerkrigen i 1536 voksede Byen
stæ rkt. Der blev mindre og mindre Plads til Bebyggelse inden
for Voldene, og Befolkningen i Forstæderne uden for Nørre- og
Vesterport tiltog stadig. Christian IV har forstaaet, at en Ud
136