S_FørOgNu

én betydelig Udbredelse, ikke alene saaledes, at den omfattede alle

de danske Øer derovre, men ogsaa paa den Maade, at den blev

Husets vigtigste Handelsforetagende. Siden 1884 lod Firmaet

bygge flere Skibe, som alle beskæftigedes for Rederiets Regning

i oversøisk Fart.

„Moritz Melchior“ blev i Aarenes Løb betroet et betydeligt

Antal Æreshverv; det vil være uoverkommeligt at opregne dem

alle. Tre af Staden Kjøbenhavns Hoved-Omorganisationer fik han

en afgørende Indflydelse paa:

1. Grosserersocietetets Kjøb af Børsbygningen som tilhørte Sta

ten. Efter Realisationen af denne Plan, blev det overdra

get Melchior i Forening med nogle andre Medlemmer af So

cietetet at indtræde i den Bygnings-Komité, der forestod Bør

sens Ombygning, og da den indvendige Restaurering i .1858

var fuldført, blev han valgt til Medlem af Børsens Overbe

styrelse. I 1879 paabegyndtes den ydre Restaurering, hvor

til han og flere af hans betydeligste Handelsfæller ydede

store pekuniære Tilskud.

2. Som Medlem af „Den kgl. Havneadministration“ (senere

Havneraadet) havde Melchior en meget væsentlig Andel i

hele den nye Ordning af Havnevæsenet.

3. Dernæst

kan vi end

videre tak

Mel

chior for

hans Med

virkning

til Omord

ningen af

Politiet ef

ter engelsk

Mønster

med

lidt

militært

Anstrøg.

Politidi

rektør

Bræstrup,

der havde

levet sig

ind i de

gamle For

hold, kun

de ikke ret

finde sig i

den

nye

Plan, men

Mollerup

og Linne-

mann i Forening med Moritz Melchior støttede den, og Ingen

vil kunne benægte dens Holdbarhed i Praxis.

Det var som Borgerrepræsentant (1851—1869) at de to sidst

nævnte Hverv faldt i Melchiors Lod; hans mange Forretninger

tvang ham til at træde ud af Forsamlingen; han efterfulgtes af

sin Broder, Moses Melchior.

I Arv efter sin Fader, der var Medstifter af Søassurance-Sel

skabet „De private Assurandører“, tog Moritz Melchior Pladsen

som Medlem af denne Forening og traadte senere ind i Besty

relsen.

I Januar 1849 blev Moritz Melchior valgt til Medlem af Gros

serer-Societetets Komitté, — det var vistnok første Gang at en

Jøde fik Sæde her, — i 1873 blev han Komitteens Formand, paa

hvilken Post han senere stedse blev genvalgt; under sin Virksom

hed her blev det ham overdraget, i Forening med Flere af hans

Medkommitterede at afgive Betænkning over adskillige Lovudkast,

der senere blev de lovgivende Forsamlinger forelagte. Melchior

fremmede de indledende Skridt til Dannelsen af en Fællesrepræ

sentation for hele den danske Handelsstand, og havde ogsaa den

Glæde og Ære, faa Dage før sin Død at se Værket fuldbyrdet og

at kunne præsidere i det første Handelsmøde.

I 1857 var Melchior Medstifter af „Privatbanken“ i Kjøben-

havn, og var siden da Medlem af Bankraadet; i 1876 valgtes

han til dets Viceformand.

I .1863 og 1866 var Melchior Deltager i de nationaløkonomiske

Møder i Gøteborg og Stockholm som Talsmand for en ny Ord

ning af Skibes Maaling, og i 1864 blev han valgt til Medlem af

Kommissionen angaaende Skibsmaaling og Skibes Registrering.

1 1872 var han Medindbyder til det nationaløkonomiske Møde i

Kjøbenhavn og i 1883 var han Vicepræsident ved Søfartsmødet

i Gøteborg, hvor han tog livlig Del i Forhandlingerne.

I 1874 valgtes han til Medlem af Bestyrelsen for „Store Nor

diske Telegrafselskab“.

Naar der til alle disse Hverv føres en Mængde af de forskjel-

ligste mindre Hverv, vil det ses, at det var et saare virksomt og

ihærdigt Liv, i Handelens Tjeneste, han udførte.

Moritz Melchiors politiske Virksomhed hørte ogsaa til hans

offentlige Fortjenester, skjøndt han selv aldrig følte sig særlig

kaldet til denne. I 1866 valgte Kjøbenhavn ham som sit femte

Medlem ind i Landsthinget, hvor han nød almén Agtelse i An

ledning af sin Dygtighed og Selvstændighed. I .1874 opgav

han efter eget Ønske sit politiske Hverv, som han aabenbart, som

den varme Patriot han var, mest havde offret sig for af Fædre-

landskjærlighed.

Som Medlem af forskjellige Kommitteer i nationale Øiemed

(for Niels Juels, Ewalds og Wessels, og H. C. Andersens Monu

menter) og paa talløse andre Maader lagde Moritz Melchior sit

varme danske Sindelag for Dagen. Han var saaledes ogsaa blandt

Indbyderne til

at berede Sles

vigerne en fest

lig Modtagelse

ved deres Be

søg i Kjøben

havn i Efter-

aaret 1865, og

det var ham,

der gav Stødet

tilHandelsstan-

dens store Fest

for Norden

skjold, da den

ne vendte til

bage fra sin

Polar - Expedi -

tion.

Som Moritz

Melchior var en

Pryd for sin

Stand, saa var

han det ogsaa

blandt

sine.

Troesfæller, Jø

derne. I 1849

valgtes han til

Repræsentant

for det mosai

ske Troessamfund i Kjøbenhavn, i hvilken Egenskab han fungerede

i henved fire Aar, det sidste som Repræsentantskabets Formand.

I 1852 valgtes han til Medlem af Administrationen af „Præmie

selskabet for den mosaiske Ungdoms Anbringelse til Kunster eller

Haandværker“, og faa Maaneder før sin Død modtog han, til

Trods for den liden Tid han havde tilovers, det paa ham enstem

mig faldne Valg som Medbestyrer af „Det mosaiske Sygepleie-

selskab“. — Han blev straks valgt til Formand, og i den korte

Tid der forløb, fra Overtagelsen af Posten og til hans Død, fik

han rig Leilighed til at tilkjendegive med hvilken Kjærlighed

han omfattede den nye Stilling.

I sit Testamente viste Moritz Melchior sin Interesse for mange

offentlige Institutioner ved følgende Gaver:

S y g eh jem m et.......................................................................

15,000

Kr.

2. Grosserer-Societetet, hvis Renter skulde tilfalde to

værdige Grosserer E n k er

30,000 -

Det mosaiske Troessam fund...........................................

15,000 -

B arnep leiefo ren ing en .......................................................

10,000 -

Præm ieselskabet for den mosaiske Ungdoms An

bringelse til Kunster eller H a a n d væ rk e r

10,000 -

6. Den gjensidigeH jælpeforening for kvindelige Haand-

a rb e id e r

5,000

Foreningen til Søfartens Fremme................................

5,000 -

8. Søm andsforeningen............................................................

5,000

. Belønnings- og Forsørgelses-Foreningen for Tyende

i Kjøbenhavn og Frederiksberg

5,000 -

100,000 Kr.

H. C. A ndersen 1 sin D agligstu e paa „R olighed“.