36 / 311
Straffe som at staa i Gabestok eller Halsjern og Kagstrygning,
d. v. s. offentlig Pisken, der fra 1783—1840 fandt Sted paa Halm
torvet, ikke fuldbyrdedes i Promenadetiden. Men hvad man ikke
kunde undgaa i denne, var Stanken fra Afløbsrenden gennem
Filosofgangen, — Resterne af den tidligere Møllebæk. Den var
sat med Bolværk paa bægge Sider, som skulde holdes ved lige af
Beboerne, hvilket forsømtes i en utilbørlig Grad, saa Vandet stod
stille og gav megen ond Stank fra sig, hvilket tillige med Broernes
slette Tilstand gav Anledning til stadige Klager.
Aaret 1784 bragte pludselig disse Musikpromenader til at
standse. Der opstod nemlig en Række voldsomme Slagsmaal
mellem Studenter og Officerer, Musikken fik ikke længere Lov til
spille, og Godtfolk foretrak at blive hjemme og ikke sætte Liv og
Lemmer i Vove.
1843 var Tivoli — som Christian VIII liaabede skulde vende
Københavnernes Tanker fra Politik — bleven anlagt i den gamle
Fra Gyldenløves Bastion, der ikke, hvad man skulde tro, har
sit Navn efter den gamle Skanses heltemodige Forsvarer, Chri
stian IVs Søn Ulrik Christian, men derimod efter Frederik IIIs
Søn Ulrik Frederik Gyldenløve, blev Mindet om Tyge Brahes Ob
servatorium opfrisket, da der i Halvtredserne blev opført et
Hjælpeobservatorium paa Stedet.
Men det blev ikke nær saa berømt som den vidunderlige Circus
Rentz, der blev anlagt paa Bastionen i 1863, hvor den purunge
Fräulein Katharina Rentz bedaarede Københavnerne, indtil hun
en skønne Dag flygtede med Truppens bedste Akrobat Mr. Gode-
froy. Efter hvilken verdensberømte Begivenhed det ganske Kø
benhavn den hele Sommer ikke gjorde andet end snakke og synge
om „Kätchen, som stak a’1'.
Men da Kätchen nogle Aar senere viste sig paa Københavns
Gader, var der næppe een, der saa efter hende. Sie transit o. s. v.
Men nu var Idyllens Tid forbi. I 1856 var Vestervold bleven
U dsigt fra N ikolaj Taarn over C ity-K varteret, hvor Om bygningerne er afslu tted e.
Hj. af Østergade og
Hj. af Østergade
Kristen Bernikowgade.
og Ny Østergade
(Svane-Apotheket).
Frederiks Kirke.
„Dronningens Enghave“, med den skønne 0 paa Lynetten i Stads
graven og det endnu skønnere „Capri“ længere ned mod Rusen
stens Bastion. Det var en munter Genbo, selv om der kom en
saa tung Tid som Kolerasommeren 1853, da det gamle Bindings
værks Ridehus i Filosofgangen blev brugt som Lighus, hvor Folk
kunde gaa mellem de opstablede Ligkister, der havde faaet en
Navneseddel — ikke altid med et rigtigt Navn — paaklistret, og
lede efter deres Paarørende. Ridehuset, eller Kolerahuset, som
det kom til at hedde, var det store Hovedpakhus for Koleralig
under Epidemien, og da det ofte ikke var muligt inde i Huset at
finde Plads til alle de mange Lig, der bragtes dertil, maatte de
stilles sammen rundt om Huset under aaben Himmel.
Grufulde Scener fandt Sted her, hed det sig. Folk var lagt i
Kiste, inden de endnu var rigtig døde, og bragt herhen, fortalte
Rygtet, og kom til sig selv igen under de uhyggelige Forhold,
som Stedet bød.
Men Lystigheden fra den anden Side Volden og Stadsgraven
forjog snart de mørke Minder. Det gamle Ridehus blev revet
ned, og det berømte nye Ridehus, der bragte General Hansen for
Rigsretten, blev opført for Enden af Stormgade.
Standard,
Thotts Palæ.
Charlottenborg.
Kg. Nytorv.
ICanneworffs Hus.
Garnisons Kirke.
skaaret igennem, og Vesterport blev revet ned ■— af Hensyn til
den stærke Færdsel, som det hed!
Som om Færdselen ikke kunde være ledet uden om!
Først i 1869 fældedes dog den endelige Dødsdom, og hele Vold-
terrainet gik 30. Juni over til Hovedstadens Kommune til Bebyg
gelse. Og som en Slags Indvielse af det store Areal, som Byen
ved Voldenes Sløjfning kom til at raade over, og Byens dermed
følgende Udvidelse i alle Retninger, afholdtes allerede i 1872 den
nordiske Kunst- og Industriudstilling i Industriforeningens store
Bygning paa Glacis’et ved Vesterbros Ravelin inden for Tivoli.
Endnu en kort Tid fik Gyldenløves Bastion med Volden ned til
Rusensten og den herlige Badeanstalt Lov til at ligge i Ro som
et Minde om, hvad Udviklingens jærnhaarde Nødvendighed havde
ødelagt af Naturskønhed. Saa kom med 1888 Hundredaaret for
Stavnsbaandets Løsning, Halvhundredaaret for Industriforeningens
Stiftelse og 25 Aaret for Christian IXs Tronbestigelse, og alle
disse Jubilæer gav Anledning til Afholdelsen af den Nordiske Ud
stilling, der fik sin Plads paa den sløjfede Vold og Bastion.
Og her, paa dette Sted, der alt da var udset til Byggeplads for
det nye Raadhus, og som for mere end 200 Aar siden var farvet