32 / 311
paa den omtalte Dæmning, der endnu i Slutningen af Christianits
Regering udgjorde Byens Værn paa denne Kant. Fundamenter al
dette Taarn er fundet paa den nuværende Plads Vandkunsten ud
for Nr. 3.
Da Christian IV i 1615 flyttede Vestervold længere ud, lod han
lægge en Hvælving i Volden omtrent ud for det Sted, hvor den
gamle St. Clemens Kirke havde ligget, omtrent paa det sydlige
Hjørne af nuværende Frederiksberggade og tvang ved Hjælp af
et 30 Fod svært Murværk, en „Kam“, lidt længere nede, Vandet
fra Stadsgraven og Peblingesøen ind under Volden og gennem sit
gamle Leje ned til Vandkunsten. Det kom saaledes nu til at
løbe inde i Byen, inden for Volden, medens det tidligere løb
udenfor.
Stadsgraven var saaledes fyldt med fersk Vand indtil „Kam
men“ eller Muren, som afholdt det fra at løbe ud i Stranden og
tvang det gennem Hvælvingen ind under Volden. Kammen bar
som Prydelse — og for at hindre Fjenden i at kravle over Graven
paa den — to malede Statuer. Neden for Kammen var Graven
fyldt med salt Vand fra Stranden.
I selve Vesterports yderste Porttaarn lod Christian IV indrette
en Vandmølle, og paa Strækningen ned til Vandkunsten blev der
anlagt flere Møller. De Farvere og Ølbryggere, der har givet
Farvergade og Gaasegade — af Gos eller Gaas, en meget yndet
Slags 01 — har netop bosat sig her, hvor de fandt det til deres
Næringsdrift nødvendige Vand. Møllerne dreves indtil 1668, da
„Kammen“ 2. Juledag styrtede sammen og Vandet banede sig Vej
lige ud i Stranden.
Paa Vartovs Grund, Øst for det foran omtalte Hjørnetaarn
„Køge Barfred“, havde Frederik II anlagt et Farveri og en
Klædemølle tæt op til Taarnet, der paa J. van Wycks Billede fra
1611 viser sig som et rundt, delvis nedbrudt Fæstningstaarn. Det
gik imidlertid ikke rigtigt med Farveriet, og i 1589 fik Tyge
Brahe, der ejede en Gaard i Gaden, Skøde paa Gaarden og fik
tillige til Laans af Byen „den Skanse af Sten, som stødte næst
op til Volden“ — Skansen af Sten er det gamle Fæstningstaarn
— „samt et lille Stykke af Volden op til hans Stakit ved Porten,
da han vilde opsætte en Bygning paa denne Skanse, som kunde
være brugelig til den vidt berømte astronomiske Kunst“.
Med andre Ord Tyge Brahes første astronomiske Observatorium
i København blev indrettet i „Køge Barfred“, og hans Berømmelse
lyser ud over Verden ikke blot fra Uranienborg paa Ilveen, men
ogsaa fra det gamle Fæstningstaarn paa Vartovs Grund.
Det var i det gamle Farveri og i Klædemøllen, at Christian IV
begyndte det store industrielle Anlæg, der senere blev flyttet op
til Helligaandskirken under Navne af Tugt- og Børnehuset.
Vi har en Beskrivelse af ingen ringere end Christian IV selv
af Byens Værn paa disse Kanter i hans Ungdom. „Byens Be
fæstning i gamle Dage“, skriver han i 1641, „bestod fra Vesterport
indtil Farvergaarden i en Mantelmur med en ringe Vold bag. saa
at to næppe kunde gaa hinanden derpaa forbi, som endnu nok
som kan eragtes af de Haver, som ligger langs Graven indentil
(d. v. s. inden for Møllebækken). Fra Farveriet indtil Vandkun
sten bestod Fæstningen i et Plankeværk, ligesom det er, hvoraf
endnu et Stykke findes oppe imod Vandkunsten“.
Andetsteds fra veed vi, at denne Vold og Mur har fulgt Hus
rækken paa nuværende Raadhusplads’s. vestlige Side saa tæt, at
der kun lige har været Plads til en ganske smal Smøge, i Reglen
fuld af Uhumskhed, mellem Husene og Volden, hvilket forklarer
dennes ringe Bredde.
Da Christian IV i 1615 lagde Volden længere ud mod Vest,
omtrent til den Linie, der endnu fulgtes af Christian Vs Befæst
ning, som vi har set blive sløjfet i vore Dage, blev der bedre
Plads inden for Volden. Der løb først Møllebækken, sandsynlig
vis i den tidligere Stadsgravs Leje, og mellem den og Husrækken
blev der anlagt de Haver, som Christian IV nævner i sit ovenfor
citerede Brev. En ny Bastion eller Skanse blev anlagt ud for Vartov
med sit Hjørne omtrent paa Overformynderiets Grund og en Vold
7 Alen høj og med et Brystværn paa 3 Alens Højde blev ført fra
Hjørnebastionen paa Dæmningen (paa Sydsiden af Løngangs
stræde) hen imod Vandkunsten, hvor den efter Kongens Ord slut
tede med et Plankeværk.
Der havde altid været daarlig Forbindelse mellem Slottet og
Landet, nemlig kun over Højbro. Og Kongerne har sikkert stadig
følt det som en besværlig og tidsspildende Omvej, at de, hvergang
de vilde ud i Landet, mod Vest eller Syd, var nødt til at drage
over Højbro og gennem Byens Gader. For Christian IV, der mere
end nogen af sine Forfædre laa paa Rejser og uafladelig var paa
Farten saa til det ene, saa til det andet Sted, har det sikkert
ofte været følt som et Savn, at han ikke havde en mere direkte
og kortere Forbindelse med Landet, end Tilfældet var. Og med
den tilsigtede Flytning af Volden kunde den tillige gøres bredere
— tidligere havde den jo været saa smal, at to Personer ikke
kunde gaa hinanden forbi —- ja, bred nok til, at man kunde køre
paa den.
Faa Aar før han tog fat paa at flytte Vestervold ud, lagde han
derfor en Bro, hvilende paa Stenpiller, over Sundet mellem Slots
holmen og Byen. Den blev .1628 overbygget og forsynet med Tag
og fik derfor Navnet Løngangen og førte fra Staldbygningen bag
Slottet (omtrent ved Springvandet paa den nuværende Ridebane)
over til Dæmningen mellem Vandkunsten og Kalvebodstrand. Da
Volden blev opført paa Dæmningen og den nye brede Vestervold
var bleven færdig, kunde Kongen nu køre eller ride ad Løn
gangen over til Volden og oven paa denne hen til Vesterport.
Da senere, under Christian V, Søndervold blev sløjfet og kastet
ned i Møllebækken og Mølledammen, da denne forsvandt og blev
til et lille Torv, der beholdt Navnet Vandkunsten som et Minde
om, hvad der engang havde været, tog den nye Gade, der sam
tidig blev anlagt delvis paa Møllebækkens Opfyldning, Navn efter
den gamle Bro, som havde ligget for Enden af den, og blev kaldt
Løngangsstræde.
Var Christian IV glad over sin nye Kørevej bag ud fra Slottet,
var Københavnerne det derimod ikke. Den bidrog til at hindre
Strømmens frie Løb gennem Sundet, og de mente, sikkert med
Rette, at den fremskyndede Havnens Tilsanding.. Og det var vel
ogsaa en af de medvirkende Aarsager til, at Christian IV omkring
1623—25 begyndte at tænke paa Havnens LTdvidelse mod Nord ud
i Sejlløbet.
Men den 10.—11. Februar, da Carl X Gustavs Tropper over Isen
i Kalvebodstrand skjulte af Sneen og i Nattens Mørke mylrede
frem mod Byen, da reddede Christian IVs Løngang København fra
Undergang. Ti det var mod den, det første voldsomme Stød blev
rettet, og havde den ikke ligget, hvor den laa, som en spærrende
Bom, havde Fjenden paa Isen kunnet gaa lige ind til Højbro og staaet
i Byens Hjærte, inden den ret var vaagnet. Men Løngangen var
spækket med Kanoner og Musketter og besat af kamplystne Folk.
Det første og sværeste Stormløb blev afslaaet, og da Fjenden brød
af og vinkelret paa sin tidligere Stormmarche kastede sig imod
Søndervold og Gyldenløves Bastion (Hjørnebastionen) kunde Ka
nonerne fra Løngangen beskyde ham fra Siden og bidrage til
hans Nederlag ogsaa her.
Derfor er Navnet Stormgade og Løngangsstræde uløselig knyt
tede til Mindet om hin stolte Nat, ligesom „Højenhald“, Navnet
paa det lille med 8 Kanoner bestykkede Skib, der laa indefrosset
ude i Isen og som Forpost tog imod de første fremstormende
Fjender.
Belejringen 1658—1660 havde afsløret Befæstningens Svaghed
paa disse Kanter, og Frederik III paabegyndte Opfyldningen af
det store Terrain, som ligger mellem Løngangsstræde og Havnen,
og som fik Navnet Frederiksholm, uagtet den aldrig har været
nogen Holm. Inden den Tid skyllede Havets Bolger frit og
uhindret fra Køgebugt gennem Kalvebodstrand mod Slotsholmens
Kystlinie, skar sig under Løngangen ind mellem Byen og Slots
holmen og brød mod Stranden, der gik op over den østligste Del
af Tivoli.
I Slutningen af Frederik III’s og Begyndelsen af Christian V’s
Tid blev der fyldt op, saa Slotsholmen blev landfast paa Vest
siden og Vestervold blev fortsat fra Gyldenløves Bastion ud for
Vartov lige ned til det Sted, hvor man senere fandt Riisenstens
Badeanstalt. Den gamle Havn eller Sundet mellem Byen og
Slotsholmen blev lukket omtrent paa det Sted, hvor Løngangen
havde ført derover. Alen af Frygt for, at den Stank og deraf
følgende Usundhed, som det stillestaaende Vand truede med at
foraarsage, blev der i 1681 gravet en Kanal fra Svinget, hvor
Vandet fra Mølledam var ført ud i Havnen. Frederiksholms Kanal
fremstod, og Strømmen kunde nu atter, naar den med visse Vind-
og Vejrforhold fandt for godt, følge sit gamle Løb gennem Hav
nen, om end med et betydeligt større Knæk end før, hvor det fra
Kalvebodstrand satte lige ind.
Samtidig var Møllebækken i hele sin Længde bleven opfyldt,
og kun en Rende, som ældre Folk endnu vil kunne mindes, ned
gennem „Filosofgangen“ blev tilbage for at føre den Smule Vand,
der endnu kunde samle sig i det gamle Leje, ud i Havnen. Vester
port blev flyttet ned for Enden af St. St. Clemensstræde, Halm
torvet fremstod, Stormgade, Ny Kongensgade og Ny Vestergade
26