30 / 311
frem end den ældre Husrække mod Nord og Halmtorvet, som
Pladsen hed før, fremstod.
Det var i det 16. Aarhundrede endnu Byens Borgere, der selv
forsvarede deres By — i Krigstid ved Hjælp af lejede Tropper
og som i Fredstid selv bevogtede Adgangene til Byen. Det var
derfor en af Magistratens fornemste Pligter at sørge for Bypor
tens forsvarlige Bevogtning og føre nøje Tilsyn med alle, som passe
rede ud af og ind i Byen.
I Aaret 1563 blev der ved Vesterport Spektakler med et Svensk
Gesandtskab, der blev en af Aarsagerne til Udbruddet af den
nordiske Syvaarskrig.
Forholdet var spændt nok i Forvejen, da der d. 16. Februar
nævnte Aar kom to fornemme Svenske Herrer over Helsingør til
København, nemlig Hr. Gabriel Oxenstierna og Hr. Johan Fincke.
Da Byen dengang ikke synes at have haft Gæstegaarde, der var
indrettede paa saa fint Besøg, lagde de to Herrer, der lejste
standsmæssigt med ikke mindre end fjorten Tjenere, sig ind hos
Resten — toogtyve Personer — blev indkvarteret hos forskellige
andre Borgere. Men som en beslutsom Mand, der ikke agtede at
lade sig noget sige, sendte Hr. Sten Eriksen nu sine egne Bud ud
i Sjælland for at opsøge Kongen, faa det begærede Pas og med
det begive sig til Gjedser for at støde til Gesandten og hans
Følge der, ti han agtede næste Morgen at drage videre fra Kø
benhavn.
Det var heller ikke efter Johan Friis’s Hoved, og med Opbud af
al sin Veltalenhed fik han Hr. Sten til at love a.t blive rolig i
København den 19. over. Han forpligtede sig paa sin Side til,
hvis der ikke var indløbet Svar fra Kongen med det attraaede
Pas, frit at lade dem rejse og sende Passet efter dem.
Den L9. gik; der kom intet Pas, og d. 20. om Morgenen fik Kans
leren i al Hemmelighed Bud fra Marcus Hess, at Svenskerne gjorde
rede til Opbrud og vilde af Sted.
Johan Friis talte a tte r bevægede Ord til Hr. Sten og fore
stillede ham, hvilken Spot det var for Kongelig Majestæt, at et
H øjbroplads i 1860erne, i Baggrunden C hristiansborg Slot o g Slotspladsen forinden Statuen af Frederik den 7de blev op stillet (1871).
en af Byens Borgmestre, Anders Skriver i Vimmelskaftet, og hen
vendte sig straks efter Ankomsten til Kansleren Johan Friis for
at faa Pas for sig og øvrige endnu ikke ankomne Svenske Her
rer. De skulde gaa gesandtvis til Tyskland, forklarede de, og
ønskede Tilladelse til at drage gennem den Danske Konges Land
og faa Færger, hvor Behov gjordes.
Men det huede ikke Hr. Kansleren. Han var bange for, at Ge-
sandskabets egentlige Maal var at slutte Forbund med fremmede
Fyrster imod Danmark. Han vilde altsaa nødig lade dem drage
videre, inden han havde faaet Budskab fra den Danske Gesandt i
Sverige om deres Rejses egentlige Maal. Han bad derfor meget
undskylde, men Kongen alene kunde give den attraaede Tilladelse,
og han var ulykkeligvis borte fra Byen. De maatte derfor
sende deres Andragende til ham, Kansleren, fra hvem det ufor
tøvet skulde blive sendt med Bud til Hs. kongelige Majestæt.
To Dage senere kom Gesandtskabets første Mand Hr. Sten
Eriksen Lejonhufvud med Resten af Følget og blev meget op
bragt over, at Pas-Spørgsmaalet ikke var ordnet og han saaledes
blev opholdt. Han lagde sig ind hos Borgmester Marcus Hess i
Kompagnistræde med sine elleve Tjenere og fire Drenge, medens
fremmed Lands Gesandter drog ud og ind af hans By uden lians
Tilladelse. Men Hr. Sten var meget fast. Han tog mere Hen
syn til sin egen Konge og hans Villie end til den danske Konge,
og nu kunde han ikke ligge længere her og vente. Nu rejste
han med hele sit Følge, men han vilde blive liggende i Køge og
vente paa Passet.
Dertil mente Kansleren, at saa kunde han jo lige saa gerne
blive liggende i København. Men derom vilde Hr. Sten intet
høre og gav Ordre til Opbrud.
Sidste Lørdag, hedder det i den gamle Beretning, er Hr. Sten
kommen ridende til Vesterport (altsaa op over Torvene, forbi
Raadhuset og gennem Vestergade) med tre—fire Svende forud
(d. v. s. i Forvejen). Dog kendte Vagten ham ikke og vidste ikke,
hvad det var for Folk. Paa Vagtens Spørgsmaal til Svendene,
hvor de vilde hen, svarede de, at de vilde ud, og gav ellers ingen
Besked, hvorfor Vagten svarede: I kommer ikke ud, uden I har
Besked fra Borgmester og Raad. De (Svendene) vendte tilbage
til Hr. Sten, som derpaa red frem og sage: Vi skal ud i tusind
Djævles Navn. Da Vagten atter svarede, at de ikke kom ud
uden efter Ordre fra Borgmester og Raad, raabte Hr. Sten: Jeg