S_FørOgNu

Det følger af sig selv at en Virksomhed som den ovenfor om

ta lte blev hædret af Staten.

I 1862 blev Melchior Ridder af Dannebrog, i 1876 udnævntes

han til Etatsraad, i 1878 til Dannebrogsmand og i 1880 til Kom

mandør af Wasaordenens 1ste Klasse.

E tatsraad Moritz Melchior

var en i høi Grad sympathe-

tisk Personlighed, et fint dan

net Menneske med en ideel,

af sand Humanitet gjennem-

t.rængt ædel Natur.

I sin Familiekreds følte

han sig altid lykkelig.

Den 17. Juni 1846 ægtede

han sin Kusine Dorothea Hen-

riques med hvem han fik otte

Børn, tre Sønner og fem

Døttre.

Sønnen Grosserer

Carl M elchior, er nu efter

at Grosserer Moses Melchior

ogsaa er død, eneste Inde

haver af det gamle Firma.

Mange af vore første No

tabiliteter i Aandens Verden

vare Etatsraad Melchiors Ven

ner ; — Digteren H. C. An

dersen, som havde sit egent

lige Hjem om Sommeren hos

Melchiors paa Landstedet „Ro

lighed“ ved Kalkbrænderiet,

kaldte Melchior sin „kjære

velsignede Ven, der er saa

god og trofast“. I dette Hjem

døde Andersen.

Maleren Professor Carl Bloch var bl. a. ogsaa en intim Ven

af Melchiors Hus.

Om Vinteren opslog det Melchiorske Hjem sit Paulun i den be-

kjendte store Bygning paa Hjørnet af „Høibroplads“ og „ved

Stranden“, — det saakaldte „Ploug’s Hus“, „Fædrelandets gamle

Gaard“, som saavel Firmaet

som Indehaveren, Grosserer

Carl M elch ior, nu har fra

flyttet for i Strandgade paa

Christianshavn at fortsætte

de store Traditioner fra Høj-

broplads 21.

Fredag den 19. Septb. 1884

lukkede Etatsraad Moritz

Melchior uden forudgaaende

Sygdom pludselig sine Øine

for sidste Gang. — Hans Hu

stru overlevede ham til 16.

Februar 1885.

Broderen Mo s e sMe 1ch i or,

som var født 28. Januar 1825,

fik sin Kjøbmands Uddannelse

hos Firmaet „Jacob Holm &

Sønner“, og indtraadte i 1848,

23 Aar gammel, i Firmaet

Moses & Søn G. Melchior,

som han ved sin Død i 1912

besad sammen med Broder

sønnen Carl M elchior.

Hans Indtrædelse i Firmaet

fik den allerstørste Betydning;

han foretog, for at befæste

og udvide Firmaets gamle

Forbindelser talrige Reiser.

Fra 1853—55 opholdt han

sig i Melbourne for at op

rette og organisere den fornævnte Filial, som han konsolide

rede, skjøndt Begyndelsesvanskelighederne var store. Særlig

var, som omtalt foroven, Firmaets Forbindelser stærke med vore

vestindiske Øer, som det lod beseile med egne Skibe, der be

sørgede Post og andet for den danske Regering, og som stod i

stor Anseelse for deres udmærkede og samvittighedsfulde Udnist-

ning, ligesom ogsaa Førerne vare udsøgte Folk, hvorfor det reg

nedes for en stor Anbefaling at have „ført Skib for Melchior“.

Moses Melchior havde ofte besøgt dansk Vestindien og fattede

stor Interesse for Befolkningen derovre. Han lod senere paa

den smukkeste Maade denne Interesse raade og havde en væ

sentlig Andel i Bestræbelserne

H. C. Andersen og M aleren, P rofessor Carl Bloch 1 „R ollghed“s Have.

H. C. Andersen, Carl Bloch og M oritz O. M elchior i „R olighed“s Have.

for at bringe Øerne op til

fornyet Velstand.

Han var Medlem af Gros

serer-Societetets Komité fra

1885—1904, af Sø- og Han

delsretten fra 1883—1.905, af

Borgerrepræsentationen fra

1869—1884. — Han var Med

lem af Bestyrelsen for „Det

store Nordiske Telegrafsel

skab“, „4de Søforsikringssel

skab“ og af Plantageselska

bet „Dansk Vestindien“. Af

velgjørende Selskaber, i hvis

Ledelse han var Sjælen, maa

nævnes Præmieselskabet for

den mosaiske Ungdom, Syge-

pleieselskabet for det mosai

ske Troessamfund, Central

komiteen, Fængselshjælpen’

Arbeidernes Byggeforening,

Hjemmet for arbeidsløse blinde

Kvinder, Kjøbenhavns Under

støttelsesforening og ikke

mindst „Julemærke“-Komi

téen. Han var den første,

som Postmester Einar Hol-

bøll henvendte sig til ved

Starten af „Julemærkeideen“, hvis Formaal han fuldt ud sympa

tiserede med og støttede til sin Død. — Men der findes neppe

det velgjørende Selskab af mere fast eller mere forbigaaende

Karakter, eller den Indsamling, — kort sagt neppe noget godt

Formaal, hvortil der samledes Penge ind, hvor „Moses Melchior“

ikke var mellem Giverne, —

og hvad mere var — Moses

Melchior var af de glade Gi

vere, ja han var næsten tak

nemmelig for at faa Anled

ning til at være med.

Denne smukke, filantropiske

og samfundsnyttige Virksom

hed, der end ikke altid holdt

sig til direkte danske An

liggender, men ogsaa i høj

Grad kom f. Ex. nødlidende

Jøder i alle Lande tilgode,

havde i Aarenes Løb lagt en

sjelden Anseelse over Navnet

„Moses Melchior“, som dets

Indehaver aldrig havde ønsket

prydet med Titel eller Orden.

Jævn i sin Færd gik denne

gode danske Borger, der in

denfor sin egen Nation var

en Adelsmand, lige saa sik

ker paa sig selv og paa sin

gode Sag til Kongen som til

den ringeste Borger, og begge

Steder lukkede hans blotte

Navn op for ham, der aldrig

havde noget at bede om for

sig selv, men kun for andre.

Og med Ære og Deltagelse fra

alle Lag af Befolkningen sted

tes han i November 1912 til

Jorden; men man vil længe mindes Navnet: „Moses M elch ior“.

Et Exempel herpaa meddelte Illustreret Tidende ved hans Død,

— det lød saaledes:

„Overrabineren havde fra paalidelig Kilde faaet høiest alar

merende Efterretninger fra Rusland. Paa en na'rmere bestemt

„Dag skulde der anrettes et stort Pogrom, Massedrab af Jøder,