48 / 311
stræde hed endnu i Slutningen af 1700-Tallet Fiskerhuset; paa I
det andet Hjørne ligger endnu den smukke Bygning, der blev op
ført efter Branden 1728 og indrettet som Assistenshus. Længere
mod Øst mellem Nybrogade, Snaregade og GI. Strand laa og ligger
endnu Geheimeraad Berckentins store anselige Gaard. Den mistede
dog snart sin adelige Fornemhed og gik over til at blive en slet og
ret Hattefabrik, drevet af Franskmændene Douillac &Cuny og et
af de store industrielle Foretagender, som Staten til ingen Nytte
ødslede Masser af Penge paa. Fabrikken gik ind og Bygningen
blev benyttet som Assistenshus fra 1753 (det er nærmere omtalt
foran.
Gammel Strand bevarer endnu ved sit Navn Mindet om hin
Tid, da det raske og friske Sømandsliv udfoldede sig midt inde i
Byens Hjærte i Stedet for som nu at være forvist til dens l d-
kanter. Her var endnu i Christian IIIs og Frederik Ils Tid og i
Christian IVs unge Dage Byens egentlige Havn. Vel kunde de store
Skibe ikke gaa gennem Højbro og lægge til ved Bolværk; de
maatte ankre ude paa Strømmen og losse deres Varer i Pramme,
men disse førte atter Godset ind til Vejerhuset, som Christopher
Walkendorff — til Afløsning for den gamle middelalderlige le je r
bod i Snarega
de -—havde op
ført
1581 i
Stranden ved
Vragerbroen og
-huset Øst for
nuv. Assistens
hus. Disse Byg
ninger
blev
først nedrevet
i 1857 og laa
dengang med
deres yderste
Gavl i Flugt
med Bolvær
ket ; men i
1581 blev de
bygget ud i
Stranden,
—
„hvor
intet
(Menneske hav
de troet, at der
kunde
staa
Hus“. Med an
dre Ord: end
nu dengang og
langt
senere
var Sundet me
get bredere end
den nuværende
Kanal og Ga
den GI. Strand, som Følge deraf, et tilsvarende Stykke smallere.
Der har sandsynligvis endnu paa Christopher af Bayerns Tid ikke
været nogen synderlig bred Færdselsvej mellem Husrækken og
Bolværket, hvor Skibene laa fortøjet. Det fremgaar af et Ud
tryk i den af ham givne Stadsret, der virker som et Maleri i
Lighed med Billeder af Tyske Bryggen i Bergen: Ingen maa
lægge sit Skib i Vinterleje ind for anden Mands Dør.
I Husrækken, omtrent lige over for Vejerhuset, laa „Hofmesters
Gaard“, d. v. s. Walkendorffs Bolig, der svarer omtrent til nuvæ
rende Nr. 44—46. Den blev senere overtaget af Ostindisk Kom
pagni, Rederiet for de store Skibe, der gik paa de lange Rejser.
Paa den anden Side Vandet laa — mellem Slotsholmen og Land
— Skarnholmen, paa hvilken nu Thorvaldsens Museum er bygget.
Der havde Borgerne deres Bradbænk og Kølhalingsplads, — hvilket
altsaa omtrent svarer til de nuværende Skibsværfter paa Rævs-
halen, om end i mindre Maalestok.
Det var naturligt, at Byens fremragende Handelsmænd særlig
slog sig ned i dette Kvarter, som laa saa nær ved Handelens
Livsaare, Københavns Havn. I Middelalderen finder vi — paa
Hjørnet af Snaregade og Knabrostræde — Slægten Snares Gaard.
En Søn af den ansete Købmand Erland Snare, Henrik, blev hals
hugget i Hamborg med Klaus Kniphof, hvorom foran er talt.
Under Frederik II boede Byens største Købmand Marcus Hess i
Snaregade, mellem Knabrostræde og Vejerhuset, og lians Hus var
fornemt nok til, at det Svensko Gesandtskab i 1563, hvorom der
er fortalt ved Vesterport, kunde tage Bolig her.
Marcus Hess var en stor Skibsreder, havde som alle Købmænd
dengang sejlet til Søs i sine unge Dage og lært Verden og Livet
at kende. Han havde Skibe paa Island, Rusland og Spanien og
det var ikke bare Smaating og dagligdags Sager, de havde med
hjem. Han kom 1559 i Forbindelse med Kongen i Anledning af
nogle skønne tyrkiske Heste og en arabisk Sadel, som et af hans
Fartøjer havde bragt hjem, hvilket var kommet Kongen for Øre. Og
nu tilskrev Majestæten ham og bød ham komme til Nyborg med
disse Herligheder, da Kongen, om han syntes om dem, agtede at
købe dem.
Det blev Begyndelsen til mange gode Forretninger, der bragte
Ære og Rigdom til Huse; men desværre for Marcus Hess, der var
bleven Borgmester, kom han ogsaa i Forbindelse med „Grotfyrsten
af Moscovien“, og den russsike Handel, som han drev med stort
„Eventyr“, d. v. s. Risiko, tillige med omfattende Spekulationer,
bragte Marcus Hess Tab paa Tab, saa han endte som en fattig
Mand, og det var sikkert et meget godt Valg af Teksten til hans
Ligpræken, naar Hr. Jonas Jacobsen ved hans Jordfæstelse i Hel-
ligaandskirlten 1590 talte over Jobs Bog 1. Kapitel.
En anden af Byens Storhandlende og fremragende Mænd, var
Flensborgeren
Hans Nansen,
der ejede nu
værende Nr. 6
i
Snaregade.
Han havde lige
ledes været fa-
%
rende Handels
mand,
kom
ganske ung i
det Islandske
Kompagnis
Tjeneste, blev
Raadmand og
Borgmester —
efter, som Tugt
og Høviskhed
fordrede det,
længe at have
undslaaet sig
for at tage
imod en saa-
dan Æro, og
drev betydelig
Handel
og
Skibsfart.
Men han hav
de ogsaa Sans
oglnteresse for
andet og udgav
i 1633 en Bog
under Titlen: Compendium Cosmographicum, der oplevede hele
fire Oplag og gav en kort Fremstilling af Astronomi, Fysik, Geo
grafi, Sømandsskab og Kronologi.
Hans fremskudte Stilling under de store Begivenheder, der ind
ledede Regeringsforandringen i 1660 og i Udviklingen derefter,
viser, hvilken Anseelse han nød hos Byens Borgere. Smukkest
optraadte han som disses Fører, da han — paa Rygtet om Carl
N Gustafs Fredsbrud og Landgang ved Korsør, paa Københavns
Slot stod frem og tilsagde Kongen paa Borgernes Vegne, at de
vilde vove Gods og Liv for deres Konge, saa at det skulde blive
aabenbart for alle, hvilket Hjærte Borgerstanden i København
bar for sin Konge, og at det var Falskhed og Løgn, naar nogen
havde dristet sig til at sige, at Kongen skulde blive nødt til at
slutte Fred, eftersom Borgerskabet ikke var til at lide paa.
Hele Husrækken igennem, fra Naboløs til Højbrostræde, finder
vi lutter Navne paa kendte og ansete Handelsmænd, de fleste
drev det til at blive Raadmænd og Borgmestre. I Nr. 46, en Del
af den gamle Hofmesters Gaard og senere Ostindisk Kompagnis
Hus, boede 1645 Griffenfeldts Morfader, Peter Motzfeld, der var
en stor Vinhandler, gennem hvis Kælderhals der var et livligt
Rykind af Gæster, der ikke alle gik lige saa støt paa deres Ben,
naar de kom op fra Kælderen, som før de gik ned.
I en anden Del af Hofmesters Gaard boede 1645 den kejserlige
Resident.
Ogsaa en Kvinde med et berømt Navn finder vi her, travlt be
beskæftiget med Handel med Krydderier og alskens fine Ting
42