Previous Page  48 / 311 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 311 Next Page
Page Background

stræde hed endnu i Slutningen af 1700-Tallet Fiskerhuset; paa I

det andet Hjørne ligger endnu den smukke Bygning, der blev op­

ført efter Branden 1728 og indrettet som Assistenshus. Længere

mod Øst mellem Nybrogade, Snaregade og GI. Strand laa og ligger

endnu Geheimeraad Berckentins store anselige Gaard. Den mistede

dog snart sin adelige Fornemhed og gik over til at blive en slet og

ret Hattefabrik, drevet af Franskmændene Douillac &Cuny og et

af de store industrielle Foretagender, som Staten til ingen Nytte

ødslede Masser af Penge paa. Fabrikken gik ind og Bygningen

blev benyttet som Assistenshus fra 1753 (det er nærmere omtalt

foran.

Gammel Strand bevarer endnu ved sit Navn Mindet om hin

Tid, da det raske og friske Sømandsliv udfoldede sig midt inde i

Byens Hjærte i Stedet for som nu at være forvist til dens l d-

kanter. Her var endnu i Christian IIIs og Frederik Ils Tid og i

Christian IVs unge Dage Byens egentlige Havn. Vel kunde de store

Skibe ikke gaa gennem Højbro og lægge til ved Bolværk; de

maatte ankre ude paa Strømmen og losse deres Varer i Pramme,

men disse førte atter Godset ind til Vejerhuset, som Christopher

Walkendorff — til Afløsning for den gamle middelalderlige le je r ­

bod i Snarega­

de -—havde op­

ført

1581 i

Stranden ved

Vragerbroen og

-huset Øst for

nuv. Assistens­

hus. Disse Byg­

ninger

blev

først nedrevet

i 1857 og laa

dengang med

deres yderste

Gavl i Flugt

med Bolvær­

ket ; men i

1581 blev de

bygget ud i

Stranden,

„hvor

intet

(Menneske hav­

de troet, at der

kunde

staa

Hus“. Med an­

dre Ord: end­

nu dengang og

langt

senere

var Sundet me­

get bredere end

den nuværende

Kanal og Ga­

den GI. Strand, som Følge deraf, et tilsvarende Stykke smallere.

Der har sandsynligvis endnu paa Christopher af Bayerns Tid ikke

været nogen synderlig bred Færdselsvej mellem Husrækken og

Bolværket, hvor Skibene laa fortøjet. Det fremgaar af et Ud­

tryk i den af ham givne Stadsret, der virker som et Maleri i

Lighed med Billeder af Tyske Bryggen i Bergen: Ingen maa

lægge sit Skib i Vinterleje ind for anden Mands Dør.

I Husrækken, omtrent lige over for Vejerhuset, laa „Hofmesters

Gaard“, d. v. s. Walkendorffs Bolig, der svarer omtrent til nuvæ­

rende Nr. 44—46. Den blev senere overtaget af Ostindisk Kom­

pagni, Rederiet for de store Skibe, der gik paa de lange Rejser.

Paa den anden Side Vandet laa — mellem Slotsholmen og Land

— Skarnholmen, paa hvilken nu Thorvaldsens Museum er bygget.

Der havde Borgerne deres Bradbænk og Kølhalingsplads, — hvilket

altsaa omtrent svarer til de nuværende Skibsværfter paa Rævs-

halen, om end i mindre Maalestok.

Det var naturligt, at Byens fremragende Handelsmænd særlig

slog sig ned i dette Kvarter, som laa saa nær ved Handelens

Livsaare, Københavns Havn. I Middelalderen finder vi — paa

Hjørnet af Snaregade og Knabrostræde — Slægten Snares Gaard.

En Søn af den ansete Købmand Erland Snare, Henrik, blev hals­

hugget i Hamborg med Klaus Kniphof, hvorom foran er talt.

Under Frederik II boede Byens største Købmand Marcus Hess i

Snaregade, mellem Knabrostræde og Vejerhuset, og lians Hus var

fornemt nok til, at det Svensko Gesandtskab i 1563, hvorom der

er fortalt ved Vesterport, kunde tage Bolig her.

Marcus Hess var en stor Skibsreder, havde som alle Købmænd

dengang sejlet til Søs i sine unge Dage og lært Verden og Livet

at kende. Han havde Skibe paa Island, Rusland og Spanien og

det var ikke bare Smaating og dagligdags Sager, de havde med

hjem. Han kom 1559 i Forbindelse med Kongen i Anledning af

nogle skønne tyrkiske Heste og en arabisk Sadel, som et af hans

Fartøjer havde bragt hjem, hvilket var kommet Kongen for Øre. Og

nu tilskrev Majestæten ham og bød ham komme til Nyborg med

disse Herligheder, da Kongen, om han syntes om dem, agtede at

købe dem.

Det blev Begyndelsen til mange gode Forretninger, der bragte

Ære og Rigdom til Huse; men desværre for Marcus Hess, der var

bleven Borgmester, kom han ogsaa i Forbindelse med „Grotfyrsten

af Moscovien“, og den russsike Handel, som han drev med stort

„Eventyr“, d. v. s. Risiko, tillige med omfattende Spekulationer,

bragte Marcus Hess Tab paa Tab, saa han endte som en fattig

Mand, og det var sikkert et meget godt Valg af Teksten til hans

Ligpræken, naar Hr. Jonas Jacobsen ved hans Jordfæstelse i Hel-

ligaandskirlten 1590 talte over Jobs Bog 1. Kapitel.

En anden af Byens Storhandlende og fremragende Mænd, var

Flensborgeren

Hans Nansen,

der ejede nu­

værende Nr. 6

i

Snaregade.

Han havde lige­

ledes været fa-

%

rende Handels­

mand,

kom

ganske ung i

det Islandske

Kompagnis

Tjeneste, blev

Raadmand og

Borgmester —

efter, som Tugt

og Høviskhed

fordrede det,

længe at have

undslaaet sig

for at tage

imod en saa-

dan Æro, og

drev betydelig

Handel

og

Skibsfart.

Men han hav­

de ogsaa Sans

oglnteresse for

andet og udgav

i 1633 en Bog

under Titlen: Compendium Cosmographicum, der oplevede hele

fire Oplag og gav en kort Fremstilling af Astronomi, Fysik, Geo­

grafi, Sømandsskab og Kronologi.

Hans fremskudte Stilling under de store Begivenheder, der ind­

ledede Regeringsforandringen i 1660 og i Udviklingen derefter,

viser, hvilken Anseelse han nød hos Byens Borgere. Smukkest

optraadte han som disses Fører, da han — paa Rygtet om Carl

N Gustafs Fredsbrud og Landgang ved Korsør, paa Københavns

Slot stod frem og tilsagde Kongen paa Borgernes Vegne, at de

vilde vove Gods og Liv for deres Konge, saa at det skulde blive

aabenbart for alle, hvilket Hjærte Borgerstanden i København

bar for sin Konge, og at det var Falskhed og Løgn, naar nogen

havde dristet sig til at sige, at Kongen skulde blive nødt til at

slutte Fred, eftersom Borgerskabet ikke var til at lide paa.

Hele Husrækken igennem, fra Naboløs til Højbrostræde, finder

vi lutter Navne paa kendte og ansete Handelsmænd, de fleste

drev det til at blive Raadmænd og Borgmestre. I Nr. 46, en Del

af den gamle Hofmesters Gaard og senere Ostindisk Kompagnis

Hus, boede 1645 Griffenfeldts Morfader, Peter Motzfeld, der var

en stor Vinhandler, gennem hvis Kælderhals der var et livligt

Rykind af Gæster, der ikke alle gik lige saa støt paa deres Ben,

naar de kom op fra Kælderen, som før de gik ned.

I en anden Del af Hofmesters Gaard boede 1645 den kejserlige

Resident.

Ogsaa en Kvinde med et berømt Navn finder vi her, travlt be­

beskæftiget med Handel med Krydderier og alskens fine Ting

42