S_FørOgNu_1918

54 / 311

Men da Byggearbejdet vel var kommet i Gang, blev den konge­
lige lutherske Regering betænkelig og gav Ordre til at standse
Arbejdet; hvorpaa den samme udmærkede Magistrat, der havde
givet den jødiske Menighed Tilladelse til at bygge, idømte Menig­
hedens Forstandere en Bøde paa 800 Rdl. for deres „formastelige
Egenraadighed“. Ved et smukt Kompromis mellem Regeringsvil-
kaarlighed, Dansk Vrøvl og Dansk Skikkelighed blev Bøden efter­
givet, saasom det blev oplyst, at Jøderne havde handlet af „En­
foldighed og Uvidenhed“.
Jøderne blev altsaa nødt til at købe et borgerligt Hus til deres
Synagoge, og
det gjorde de
i 1742, da de
erhvervede den
omtalte Ejen­
dom, der i 1757
var saa falde­
færdig, at de
søgte om Til­
ladelse til at
opføre en ny.
Og den fik de;
men uagtet de
paa en tidlige­
re Ansøgning
kun havde faa-
et Lov at byg­
ge paa Betin­
gelse af, at det
blev „et ordi­
nært [Borger­
hus“ og uden
ringeste Appa-
rence og Udse­
ende af nogen
publik Byg­
ning“, bad de
dog nu om at
maatte opføre
„en ny Ejen­
dom af Eten-
due og Udse­
ende“. Selve
Thura anbefa­
lede Andragen­
det, da „en
saadan Byg­
ning vilde bli­
ve Gaden til
Zirat“. Men Jø­
derne maatte
somderesStam-
mefader Jacob
ventei syv Aar,
inden de naae-
de deres Øn­
skes Opfyldel­
se. Og saa var
Myndigheder­
ne, der ikke
delte Arkitek­
tens kunstneri­
ske Syn paa.
Sagen, endda
bange for, at Bygningen skulde blive for smuk, for tempellig­
nende. Derfor fandt man paa, at Synagogen m aatte ikke indtage
hele Bygningen. Stue og Kælder m aatte ikke gaa med ind i den,
men skulde lejes ud til Beboelse og m aatte ikke udlejes til Syna­
gogens Betjente.
I 1757 fik Menigheden da endelig Lov til at fortsætte det stand­
sede Byggeri. Den nye Bygning stod færdig i 1766 og skildres
som en smuk og stærk Bygning. Den blev indviet med stor Høj­
tidelighed d. 3. November, men søgtes kun af de tyske og polske
Jøder. De portugisiske Jøder, der følte sig højt hævet over disse
og som var meget begunstigede af Regeringen, vilde heller ikke
i Guds Hus have noget Fællesskab med dem og havde deres egen
Synagoge.
E fter Branden 1795, i hvilken ogsaa Læderstræde med det hele
Strandkvarter blev ødelagt, flyttedes Synagogen op i Krystalgade.
Men langt ned i Tiden vedblev Læderstræde a t være sæ rpræget
af sine jødiske Beboere, og Jødedrengen med Piskebaandene paa
H jørnet af Højbroplads og andre Handelsmænd af hans Trosfæller
hørte til de faste Træk i Gadens Fysiognomi, der særlig i Jøde­
maskeradernes Periode og paa Løvsalsfestens Tid kunde faa et
helt fremmed Præg.
Medens „Strø­
g et“ fra Byen
Københavns
ældste Tid har
væ ret Fortsæ t­
telsen af Fæ rd­
selsvejen ude
fra Oplandet
mod Vest, ind
gennem Staden
gennemVester-
port, har Køb-
magergade væ­
ret Fo rtsæ ttel­
sen af Fæ rd­
selsvejen fra
Oplandet mod
Nord, ind gen­
nem Nørreport
og videre ned
gennem Staden
til Stranden.
Men medens
Strøget først er
opstaaet og har
udviklet sig
med det histo­
riske Køben­
havn, gaar Be­
nyttelsen af
den Fæ rdsels­
vej, vi nu be­
tegner som
Købmager-
gade, langt
længere tilb a ­
ge i T id en ,id et
den synes at
have vær et Vej­
en ned mod et
Udskibnings­
sted, der i en
forhistorisk
Tid, inden Lan­
det havde hæ­
vet sig, da Høj­
broplads og
T errainet Vest
derfor endnu
var overskyllet
af Vand og
Kystlinien gik
langt længere
mod Nord end
nu, har ligget pa,a den østlige Side af Købmagergade mellem
Silkegade og Østergade. Her er der fundet en primitiv, om trent
45 m lang Bro, bestaaende af flade Sten, der ligger i lige Linie
i Gadens Retning.
Denne Stenbro, ved hvis yderste Ende man sikkert maa tænke
sig et Anlægssted for Baade eller mindre Fartøjer, staar utvivl­
somt i Forbindelse med Gadens ældste Navn, Bjørnebrogade, hvil­
ket Navn alene fører Tanken tilbage til meget gammel Tid, — en
saa langt tilbageliggende Tid, at den maa tænkes forud for An-
læget af Gamle Bodehavn Øst og Syd for Nicolai Kirke. Og det
modsiges ikke af de ældgamle Vejanlæg, man andetsteds har
fundet i samme Gade.
Det er bedrøveligt, at dette prægtige, klangfulde Navn Bjørnebro-
Eot. Trydcs Kunsthandel. Købm agergade m ellem K ronprinsensgade o g Rundetaarn.
Denkgl.Postgaard. Rundetaarn. Schieltveds Ejend. nedrevet, en ny opført (nu Messen). Vaisenhus Apothek.
48