58 / 311
bred og regulær Gade blev 1650—1655 ført gennem den gamle
Rosengaard fra Sammenstødet af de tre ovennævnte Gader og
vinkelret paa den nye Voldlinie. Frederiksborggade — som
den nye Forbindelsesvej med god Grund blev kaldet
førte
saaledes nu i Fortsættelse af Købmagergade ud til den nye
Nørreport.
Det varede ikke længe inden Københavnerne fik at mærke, at
der var kommet lettere Forbindelse med Oplandets Befolkning
Nordpaa. Kulsvierne, som holdt med deres smaa Vogne lige fra
Nørrevold gennem Frederiksborgade og ned i Købmagergade, var
livlige Folk, hos hvem baade Mundtøj og Fingertøj hurtigt kunde
komme i Bevægelse. Der var altid Spektakel og Klammeri, hvor
Kulsvierne havde Holdeplads, og i 1729 — Aaret efter den store
Efter de ved Bombardementet 1807 anrettede Ødelæggelser
blev Hauserplads anlagt og bebygget af en af Datidens store
Købmænd, Konferensraad Hauser. Pladsen havde, som omtalt, i
det 17. Aarhundrede været optaget af Haver, der hørte til de
forskellige omkring den liggende Avlsgaarde. Ved Midten af
det 18. Aarhundrede betegnedes den største Del af Pladsen efter
Ejeren, en anset Handelsmand og Etatsraad, som Fabritius’s Have.
Indkørslen til hans Gaard, der laa med Facaden ud til Aabenraa,
var den nuværende Lille Hausergade.
Et Stykke af Pladsen hørte som Have til den bekendte Histo
riker, Kammerherre P. Suhms Gaard, der laa mellem Landemær
ket og Pustervig og en Tid havde tjent Arkitekten Thurah til
Bolig. Efter Suhms Død og efter at hans store Bogsamling var
Raadhusbibliothcket.
Ejendomm en K øbm agergade Nr. 42, Hj. af Klareboderne, nedrevet i Aaret
Brand, der ogsaa havde lagt hele dette Kvarter i Aske — be
klagede Magistraten sig over de vanskelige Forhold i Lille Køb
magergade, der var saa snæver, at den var ufremkommelig paa
Torvedagene, naar Bønderne holdt der med deres mange Vogne
for at sælge Kul og deslige. Ikke blot var det besværligt for
Rejsende at komme frem, men Vognene kørte hinanden itu og
Bønderne kom stadig op at skændes og slaas. Magistraten ind
stillede derfor, at der nu, da Kvarterets Genopbyggelse stod for
Døren, blev indrettet et Torv inden for Nørreport.
Saaledes fremstod Kultorvet, der ved sit Navn minder om dets
oprindelige Torvehandlende, de smaa iltre og vimse Kulsviere og
deres snart forsvundne Industri ved Kulmilerne.
Ved Kultorvets Anlæg forsvandt den østlige Halvdel af Rosen
gaarden paa Sydsiden, Mikkel Vibesgade paa Vest- og St. Ger-
trudstræde paa Østsiden. Men medens Mikkel Vibesgade spor
løst forsvandt og gik op i det nye Torv, blev Forlængelsen af
St. Gertrudstræde, der i sin Tid var ført ud over den gamle Vold og
Stadsgrav, ved at bestaa og har ført Navnet ned til vore Dage.
1895 og erstattet af den paa næ ste Side afbildede store F orretningsejendom .
gaaet ind i det Store kongelige Bibliotek, blev hans Gaard, hvor
der var ført saa megen stor og elegant Selskabelighed, købt af
Staden og benyttet som Tvangsarbejdsanstalt.
Paa den anden Side Pustervig, paa Hjørnet af Gamle St. Ger
trudstræde og for Enden af Lille Købmagergade, hvor tidligere
St. Gertruds Kirke og Stiftelse havde ligget, laa efter Reforma
tionen en stor Adelsgaard, som i Slutningen af det 16. Aarhundrede
tilhørte Rigskansleren Niels Kaas og efter ham Gert Rantzau.
Den omtales af en af de første Turister, der har beskrevet Kø
benhavn, Herman von Zesterfleth, der var her i 1600. Han om
taler den som en prægtig Gaard med en dejlig Have. Ejeren
boede ikke selv i Gaarden, men havde lejet en Del af den til
Kongen, der lod sin Broder Prins Ulrik bo her i den forholds
vis korte Tid han ikke var paa Farten, snart rundt om i Europa
- bl. a. i Krig med Tyrkerne — snart til Søs, som 1599 med
sin Broder Kongen paa det berømte Togt ind i Hvide Hav, snart
i Sverig o. a. St. Vor Hjemmelsmand saa ogsaa. Prinsens Stald
med hans seksten Heste og hans Rustkammer, hvor der fandtes
52