57 / 311
Magistrat forlod St. Anne, tilspurgte de de Syge derinde, om de
nu vilde tage ind i Helligaandshuset eller ud til St. Jørgen, da
Klaus Denne havde opsagt dem, d. v. s. havde erklæret, at han
ikke formaaede at underholde dem længer. Og dertil havde de
svaret, at de havde hans Brev paa deres Ophold og vilde ikke
af med ham. Skulde det være, vilde de nok tage til Helliggestes,
dog kun naar han fulgte med som deres Forstander. Men hellere
vilde de sænkes i Stranden end gaa i St. Jørgens Hospital. De
levede rigtignok i saa stor Armod, som de paa nogen Maade
kunde taale, men hvis Klaus Denne vilde forlade dem, vilde de
klage derover
for Gud, Dom
mere og Dan-
nemænd.
Derpaa blev
Klaus Denne
kaldt ind. Han
lovede, at om
de
vildfarne
Tider end skul
de nøde dem
til at spredes,
saa vilde han
dog siden sam
le dem igen.
Og det mente
han bedst kun
de ske, naar
han forenede
dette St. Anne
Hospital med
hans andet Ho
spital ovre i
Aahus.
Saa
kunde de der
blive sammen
til deres Døds
stund. Og han
lagde sine Hæn
der over Kors
paa Evangelie-
bogen og bad
Gud og alle
Helgen hjælpe
sig at fuld
komme de fat
tiges Ønske, og
han lovede at
ville være de
res ydmygeTje-
ner med Liv
og Gods til sin
Dødsstund.
Middelalde
ren var en Tid
med store Mod
sætninger, med
dybt Mørke og
med straalende
Lys. Og det er
ejendomme
ligt, at vi inden for det gamle Københavns Vold, netop paa den
berygtede Rosengaard, hvor Bøddelen paa Grund af Tidens Van
kundighed og Mørke tit og ofte maatte viske sit Sværd, møder
Beretningen om en Fromhed og Menneskekærlighed, som alene
kunde fostres i Middelalderen.
Herude paa Rosengaarden laa ogsaa „Daarekisten“, i hvilken
de Ulykkelige, der led af Sindssygdomme, blev indespærret. Det
var et Tremmebur, de puttedes ind i, oprindelig vel for at de ikke
skulde gøre andre Skade i deres Anfald af Raseri. Men det blev
efterhaanden mere et Udstillingsbur. Om Sindssygdommenes Væsen
havde man ingen Forestilling. De „Gale“ var — troede man
besat af onde Aander. Derfor lod man dem undertiden i from
Iver og behagelig Rettroenhed piske af Bøddelen.
Det var nu ikke enhver givet at bringe saadanne personlige
Ofre for de Fattige og Ulykkelige som Klaus Denne. Man maatte
da trøste sig med de Ord, som en af Reformationstidens kendte
Mænd, Povl Helgesen, udtalte i sit Skrift om Syges og Fattiges
Pleje: „Den, som bygger et Hus til fattige husarme Folk, som
ikke formaa at betale Husleje og sidde dog for Skat og anden
Besværing, han bygger og et mærkeligt Hospital“. Det var en
nemmere og dog meget virkningsfuld Maade at øve Barmhjærtig-
hed paa, og den blev øvet af mange.
En ny Gade med et gammelt Navn her paa Rosengaarden bærer
endnu Vidne derom. Det er „Sjæleboderne“, den nye Gade mellem
Vognmagergade og Gotersgade, der blot har den Fejl, at den —
i Stedet for at løbe jevnsides med eller nøjagtig at følge Ret
ningen af de
gamle „Sjæle
boder“, løber
vinkelret der
paa Men her
til skal vi snart
komme tilbage.
Indtil Midten
af det 17. Aar-
hundrede førte,
ligesom i Mid
delalderen, fra
Lille Købma-
gergades nord
lige Afslutning
— hvor den i
vore Dage ud
munder i Kul
torvet — tre
Gader videre:
i vestlig Ret
ning
Rosen
gaarden langs
nuværende
Kultorvs syd
lige Husrække
hen til Skiden
torvet og Nør
report, i nord*
lig Retning St.
Gertrudstræde,
langs nuværen
de
Kultorvs
østlige
Hus
række ud til
Volden
ved
Aabenraa og
Pustervig, der
dannede
en
cul-de-sac el
ler, for at bru
ge det gode
gamle danske
Ord og mulig
redde det fra
Forglemmelse,
en Slip, der
førte ud til de
store
Haver
bag Ulfeldter-
nes og Linde-
novernes Adelsgaarde i Landemærket og Lille Købmagergade.
Fra Rosengaarden gik, langs det nuværende Kultorvs vestlige
Husrække, en kort Gade, Mikkel Vibes Gade, ud mod Volden.
Denne løb fra Nørreport ud for Nørregade, i samme skraa Ret
ning som Husrækken paa Nørretorv over i Retning af Reformert
Kirke i Aabenraa, hvor en Forhøjning af Gaden endnu minder
om den gamle Vold, og derfra ned mellem Gothersgade og Aa
benraa.
Men da Christian IV’s allerede 1629 markerede Udvidelse af
Byen i Slutningen af hans Regering blev til Virkelighed og Øster
port i 1647 blev flyttet fra sin gamle Plads paa nuværende
Kongens Nytorv ud i den nye Voldlinie, blev denne føjet til den
gamle ved Nørreport, som derfor ogsaa maatte flyttes.
Den gamle Hovedfærdselsaare gennem Absalons København fra
Oplandet Nord for Byen og ned til Stranden, Nørregade med
Fortsættelse ned over Gammeltorv, blev nu først forladt. En ny
Den nye E jendom -K øbm agergade Nr. 40 (Hj. af K lareboderne) under O pførelse 1917 (H ennebique-K onstruktion)
(Bygherren: Direktør Ernst Bojesen).
51