62 / 311
Navnet paa den gamle, kendte Vinkælder er saaledes efter
Branden 1728 — der lagde hele Købmagergade i Aske, med Und
tagelse af Strækningen mellem Silkegade og Østergade paa Øst
siden og de nederste fem-seks Gaarde mod Amagertorv paa Vest
siden — gaaet over paa det efter Branden genrejste Hus. I 1689
ejedes det af Hollænderen Peter de Hemert, hvis Søn og Sønnesøn
Joost og Peter blev Chefer for det københavnske Hemertske Han
delshus, der senere ejede Vaisenhusets Gaard paa den anden Side
af Gaden. 1 1722 boede en Vintapper Jens Brænniche i Hemerts
Kælder, og nu — 200 Aar derefter — finder vi E. G. Brænniches
Efterfølger som Indehaver af den gamle Vinkælder.
gift med Kgl. Majestæts Ober-Landbygmester Johan Cornelius
Krieger, og derved blev Moder til den endnu blomstrende Kriegerske
Slægt, medens den anden, Mette, ægtede Ulrik Kaas, der blev
Admiral og Stiftamtmand i Bergen. Hendes Sønnedatter Johanne
Henriette Valentine blev gift med Christian Sophus Danneskjold-
Samsøe, hvorved Søren Matthiesen opnaar den for en Klokker ret
svimlende Højhed at blive Tip-Tip-Tip-Oldefar til Kejserinden af
Tyskland.
Uden at trykkes af nogen Viden om sin Slægts kommende
Storhed passede Søren Matthiesen sit fede Klokkerembede og sine
Regnetimer og lagde Skilling paa Skilling, saa han blev en hol-
Det kgl. Bibliothek.
Den kgl. Porcellæ nsfabriks Bygning paa K øbm agergade (nuv. Nr. 50), nedrevet 1885.
Ligesom ved Nr. 44 studser man over Nødvendigheden af Sløjfningen af denne elegante Facade for Opnaaelsen af den Facade, Efterfølgeren fik, som ses paa næste Side
Men Navnet Capo de bonne Esperance synes desværre at være
sat til i Tidens Løb.
Af Gæstegaarde paa Købmagergade nævnes endnu i Slutningen
af det 17. Aarhundrede: „Den forgyldte Svane“, „Nøglen“, „Det
lynske Herberg og „Stadt Lybeclc“, uden at man dog kan paa
vise deres Plads i Gaden. Af Vintappere forekommer omtrent
samtidig Mogens i „Cappadocia , som laa oppe ved Rundetaarn,
hvor man ogsaa fandt Kælderen „Paris“ og i Nr. 30 Otto Alle-
welts Vinstue.
Længeie oppe i Gaden, i den store Gaard mellem Skindergade
og Kannikestræde, boede i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede
den navnkundige Klokker ved Runde Kirke, Søren Mathiesen,
Regnelærer og Fader til den i lange Tider benyttede Regnebog’.
Men han var ogsaa Fader til to Døtre, af hvilke den ene ble°v
den Mand, hvilket vel ikke — dette være sagt uden Forkleinelsi
for Jomfru Mette og hendes Søster — har været uden Betydnini
for de tvende Damers fornemme Giftermaal. Og det maa tage
bogstaveligt, at han lagde Skilling paa Skilling, selv om der
Offer og Accidens kunde løbe lidt større Pengestykker med. Th
Søren Matthiesen havde som Klokker ved Trinitatis Kirke Nøgle:
til dens Taarn og oppebar Indtægten af at lade Folk komme o]
paa Rundetaarn. Og fra Claus i „Barselstuen“ ved vi, hvad de
kostede:
Claus: „Ach, kære Troels! Veksle mig en Toskilling for ti
Enesteskillinger.“
Troels: „Hvad vil Du med de Enesteskillinger?“
Claus: „Jeg vil give en for at komme op paa det Rund*
Taarn“.
56