64 / 311
Runde Taarn m ed T rinitatis K irke. O pført Aar 1637—1656.
Men Søren Matthiesen tog
sig sit Embede let. Thi han
nøjedes med at lukke Dø
ren op og indkassere Skil
lingerne, men oppe i Taar-
net lod han Folk skøtte sig
selv. Og det blev til Spek
takel og Forstyrrelse for
den astronomiske Viden
skab, der dyrkedes i Obser
vatoriet paa Taarnets Top.
De Herrer i Astronomien,
J. Rasch og P. Horrebon,
maatte i hele tre Aar føre
Klage paa Klage over de af
den nye Klokker Søren
Matthiesen i denne Hen
seende øvede Enormiteter.
Han fik en Irettesættelse,
men omKlagerne ellers hjalp
vides ikke.
Et Sagn om at Søren Mat
thiesen efter Gaardens Brand
i 1728 skulde have begaaet
den „Enormitet“ ved dens
Genopførelse at benytte de
siden 1652 ved Trinitatis
Kirke staaende Runestene,
saa der af tretten kun blev
fire tilbage, er ikke bleven
bekræftet ved de i nyere
Tid foretagne Nedbrydnings-
og Udgravningsarbejder.
Hvor nu Regensens Ho
vedfløj ligger, langs Køb-
magergade, havde kort efter
Midten af det 15. Aarhun-
drede den lærdeMand, Kanik
og Dr. jur. & Lic. med. Pe
der Albertsen sin Bolig. Da
Christjern I havde fattet
den Plan at oprette et Uni-
Partl af Købm agergade m ed Runde Taarn 1 1640erne.
58
versitet i København, blev
Dr. Peder sendt til Udlandet
for at skaffe Lærere til Stu-
diegaarden. Men det menes
ogsaa, at det var ham, der
fik den første Bogtrykker,
Gotfred af Gemen, til at
komme til Landet, og det
menes ogsaa, at han ind
rettede sit Trykkeri i Dr.
Peders Gaard, og at saa-
ledes de første trykte Bø
ger i Danmark er blevet til
paa denne Grund.
Og lige fra hine fjerne
Dage indtil Nutiden har
denne Gaard spillet en
Rolle i Udviklingen af dansk
Aandsliv.
Kort efter Midten af det
16. Aarhundrede ejedes stør
ste Delen af den Grund, Re
gensen staar paa, af Chri
stian III’sKansler Johan Friis
til Hesselager. Han var ikke
blot Kongens, men ogsaaUni-
versitetets Kansler og maat
te, som det hedder om ham,
saare vel lide alle Lærde og
mest dem, som kunde tale
med ham om gamle Monu
menter og fordums Historier.
Ved den ugifte, rige og
stærkt aandeligt interesse
rede Johan Friis’s Bord sam
ledes ofte Landets bedste
Mænd, og vi maa tænke os
Peder Oxe, Niels Ivaas, Ty
ge Brahe, Niels Hemming-
sen, Anders Sørensen Vedel
og mange andre sidde i hans
Stue og over Borde drøfte