69 / 311
Studenterne paa Regensen et stærkt Sammenhold, der til daglig gav
sig mest til Kende over for Spisemesteren og Myndighederne. Blev
en Kammerat „relegeret“, d. v. s. bortvist fra Universitetet og der
med fra Regensen, viste de andre deres kammeratlige Sammen
hold ved at bringe ham en Serenade, — „saaledes som det ved
andre Universiteter brugeligt er“ — selv om Hovedmændene bag
efter til Skræk og Advarsel for ligesindede fik Lov at vandre en
8 Dages Tid i „Carceret“, Studenterkælderen eller Arresten i den
endnu bestaaende gamle Konsistoriekælder. Det har sikkert været
en Fornærmelse mod en Student, der i 1654 foranledigede det store
Slagsmaal paa Kaarder, der udkæmpedes paa selve Vor Frue
Kirkegaard mellem Regensianerne og nogle „Hofkarle“. Tre Aar i
Forvejen havde endog en Skare fra Regensen søgt at fri en Kam
merat ud af Bøddelens Hænder paa Gammeltorv, hvor han skulde
lide Døden for et Mord. Det var ganske vist forbudt Studenterne
at bære Vaaben; alle, som laa paa Regensen, skulde jo vaire
Theologer og ikke kæmpe med Vaaben af denne Verden, men
og Berømmelse havde baaret mod Kongens Fjender, hvorom lians
kongelige Majestæt bedst kunde vidne“, agtede de ingenlunde at
nedlægge. Den Gang fik de Lov at beholde Kaarden, men 7 Aar
senere befalede et Kongebrev, at denne „Uskikkelighed“, nemlig
at bære Kaarde, skulde ophøre. Uagtet dette Forbud gentoges
mange Gange siden, baade for Theologer alene og for alle Stu
denter i Almindelighed, var man dog ikke kommet videre i 1694,
end at theologiske Studenter kunde møde paa Præ’dikestolen i
københavnske Kirker med Kaarde ved Siden.
Denne Strid med de adelige Domestiker var af gammel Oprin
delse, og Studenternes Uvilje har fra første Færd sandsynligvis
været rettet mod Adelen selv. I 1645 klager en Adelsmand over,
at Studenterne sig „ufiinligen“ mod Adelen forholder, „med usøm
melige Ord og Vedernavn, med Raaben og Skrigen af Vinduerne
efter Adelen paa Gaden og med Stene at slaa efter Adelen“.
Med andre Ord, Studenterne har som de mest vakte af Borger
standen stærkest følt Forbitrelsen mod den privilegerede Stand.
„S neglegan gen “, som fører op til Runde Taarns Platform , fot. 1911;
„Peter den Store“ red, og hans Gemalinde kørte op til Taarnets Top med Forspand under deres Besøg i Danmark i Aaret 1716.
det faldt vanskeligt for det hede, unge Blod, hvor haardt end
Overtrædelse af Forbudet stundom blev revset.
Københavns Belejring, under hvilken Regensens Folk, som
udgjorde den langt overvejende Del af den studerende Ungdom,
med Ære deltog i de forskellige Udfald og i Stormnatten hæv
dede deres Post paa Slotsholmen, omtrent hvor nu Stormbroen
støder til denne, fik da ogsaa blivende Betydning for hele Stan
den. Under denne erhvervede de sig Ret til at bære Kaarde, og
det var et Adelsmærke midt i deres usle Fattigdom, Tegnet paa
den frie Mands Værdighed. At Studenterne opfattede Kaarden
saaledes, ses bedst af den Stædighed, med hvilken de holdt fast
paa den. Under den ulmende Bevægelse mod Adelen under Herre
dagen i 1660 kom det til Slagsmaal mellem Studenterne og deres
gamle Modstandere, de adelige Domestiker i Kannikestræde, uden
for Regensen. Og det gik saa alvorligt til, at en Regensianer,
„en af de Sorte“, mistede Livet i Bataillen. I den Anledning
maatte Universitetets Rektor efter Rigshovmesterens Befaling ved
en Proklamation, der sandsynligvis er blevet opslaaet paa Regen
sen, befale Studenterne at nedlægge Vaabnene og holde sig
hjemme efter Kl. 6. Men de Sorte var nu Karle for deres Hat.
De slog en Erklæring op ved Siden af Proklamationen, at de nok
skulde holde sig hjemme, men deres Vaaben, „som de med Ære
Naturligvis har den velklædte og velforsørgede adelige Tjener set
ned paa den ludfattige Student med den største Foragt. Og de
to Modstandere var hinanden saa tæt inde paa Livet, at det uaf
ladelig maatte komme til Rivninger. Den gamle Kanslergaard,
der laa paa den vestlige Del af nuværende Trinitatis Præstegaards
Grund, var næsten til Stadighed beboet af Adel — saaledes boede
den skønne Marie Grubbe her en Tid med sin Mand Ulrik Fred
rik Gyldenløve, et Naboskab, der sikkert ikke er gaaet af uden
adskillige Hjerters Forlis inde paa den røde Gaard — og Fjen
derne var altsaa hinanden saa nær, som de kunde være.
Det er naturligvis kun de store Slag, dem der faar Indflydelse
paa Nationernes Skæbne, som Historien optegner. Men mellem
dem maa billigvis nævnes den berømte Belejring af Regensen ved
Lakajerne i Marts 1696, som Holberg har benyttet i sin „Jacob
von Thyboe“, og som han havde særlige Forudsætninger til at
kunne skrive om, saasom han selv havde boet i Nabohuset som Hus
lærer hos Admiral Giedde nogle faa Aar efter Slaget og saaledes
ikke blot havde indgaaende Kendskab til de topografiske Forhold
paa Stedet, men hos en Mængde Øjenvidner, maaske Deltagere i
Kampen, kunde indhente paalidelige Oplysninger om Slaget.
I 1719 fulgte den næste store Regensbataille, nemlig Land
kadetternes Belejring af Studenterkasernen, som den kaldtes, og