74 / 311
uden at komme til Skade. — Oppe paa Taarnet, et Stykke under
Murkransen og det smukke smeddede Jærngitter, satte Christian
IV en af sine ejendommelige Indskrifter, halvt med Ord og
halvt med Billedgloser. De rigtige Københavnere læser det paa
deres Vis: Krims-Krams Christian 4-Tal! Der staar imidlertid at
læse: D o ctrin a m et (Sværd der symboliserer Ordet) j u sti ti am
(Retfærdighed) d ir ig e Jehova (med hebraiske Bogstaver) in
(Hjærte, paa Latin) corde C h r istia n i q va rti co ron a ti (Chri
stian IV.s kronede Navnetræk) paa Dansk: Herre led Troen og
Retfærdigheden i Kong Christian IV.s Hjærte.
Observatoriet paa Runde Taarn blev først flyttet i 1861. Men
indtil 1868 gaves der visse Dage om Ugen Tidssignal fra Taarnet
Kl. 12 Middag (begyndt 1772).
I Kirken hvi
ler Københavns
Kommandant
fra Belejringen
Hans Schack,
Rigshofmeste
ren
Joachim
Gersdorff, Rigs-
marskalken J.
C. Kørbitz, Ge-
neralbygme-
ster Lambert
van Haven o.
m. a.
Kirkegaar-
den laa paa
begge Sider af
Kirken.
Mod
Købmager gade
og Landemær
ket var den be-
j
grændset af en
Mur, hvis Hjør
ne mod disse
to Gader laa i
Højde med det
tilsvarende
Hjørne af Kry
stalgade. I Mu
ren ud mod
Købmager gade
var der smaa
Butikker lige
som i Hellig-
geistes Kirke-
gaardsmur.
Paa den Del
af Kirkegaar-
den, der laa
mellem Kirken
og Porcelains-
fabrikken, stod
den dobbelte
Række mægti
ge Lindetræer,
som den unge
Øhlenschlæger
vandrede under, naar han „ned ad Kirkens Linderad“, mens Høst
vinden blæste kold det gule Blad, gik hen til Johannes Ewalds
Grav, i hvis Nærhed Johan Herman Wessel ogsaa har fundet sin.
Paa et Stykke af Marsvinernes Grund, langs Kirkegaarden, op
førtes Ejendommen nu Nr. 52 paa Købmagergade. Ved Siden af
den og bag den strakte, helt ud til Springgade, sig nuv. Nr. 50,
der 1581 tilhørte Hartvig Bille og i 1600 Ebbe Munk og som i
1701 blev tilskødet Fr. Rostgaard. Efter Branden 1728 blev der
opført en statelig Hovedbygning.
Gaarden, der beboedes af saa fine Folk som den kejserlige
Gesandt, i hvilken Anledning der var indrettet et Kapel i Huset
til katolsk Gudstjeneste, ejedes nu en Tid af Handelshuset Bon
fils & Verhagen, som 1764 solgte den til Københavns Magistrat,
der lod den indrette til Byens Vognmandslav, og nu blev det
katolske Kapel flyttet ud i Bredgade. Vognmandslavet havde
Forpligtelse ikke blot til at besørge de Rejsendes Befordring til de
nærmeste Byer, men til at yde dem af disse, der ønskede det,
Hus og Kost, altsaa til tillige at holde Gæstgiveri i Gaarden, som
blev drevet under Magistratens Tilsyn. Derfor kunde man over
Porten læse Indskriften: Kongelig allernaadigst privilegeret Post-
og Gæstgivergaard 1764, hvilken Betegnelse i daglig Tale blev
forkortet til „Postgaarden“ simpelthen, d. v. s. den Gaard, hvor
de med Posten kommende Rejsende steg af og stundom tog ind
og som ikke maa forveksles med „Posthuset“ eller General-Post-
amtets Gaard, der svarer til, hvad vi nu kalder Posthuset.
Det hele viste sig snart at være en upraktisk Indretning, og i
1775 blev Post- og Gæstgivergaarden nedlagt og Bygningen over
draget til den kongelige Porcelainsfabrik, som under den ener
giske og dygtige Frans Müllers Ledelse og med Støtte af Arve
prinsen, Guldberg og andre indflydelsesrige Mænd her under mere
stabileForhold,
endMüller hav
de kunnet glæ
de sig ved tid
ligere, begynd
te den Virk
somhed,
der
snart, især un
der Enkedron
ningen Juliane
Maries Auspi
cier, skulde gø
re Københavns
Porcellain be
rømt og skat
tet
Verden
over. Efter den
betydelige
kunstneriske
Virksomhed i
Slutningen af
1700-Tallet
kom der i det
følgende Aar-
hundrede
en
Stilstands- og
Tilbagegangs
periode. Men
den kgl. Por-
cellainsfabrik
fik en smuk
Genfødelse, da
den i 1882 var
flyttet ud til
Aluminia paa
Frederiksberg,
— en Flytning,
der desværre
havde den Føl
ge,
at
den
smukke gamle
Bygning i 1885
blev revet ned
og
erstattet
med en moder
ne Kaserne.
Den
næste
større Ejendom paa denne Side nuv. Nr. 44 var oprindelig ogsaa
en Adelsgaard og tilhørte 1625 Klaus Daa, Christian IV.s Rigs-
admiral, som 1630underKongens Overkommando førte Flaa-
den mod Hamborg, der lod sin Flaade blokere Glückstadt.
Den Hamborgske Flaade blev drevet tilbage og Blokaden hævet,
men Christian IV var ellers ikkefornøjet medClaus Daas Hold
ning.Senere
ejede denselvglade Oberst
Hans Friis til Klaus-
holm Gaarden. Efter hans Død kom den paa borgerlige Hænder,
idet den før omtalte rige Handelsfamilie van Hemert ejede den.
Her boede paa Frederik V.s Tid den Skuespil og maaske endnu
mere Skuespillerinde interesserede russiske Gesandt Baron von
Korff, hvis epikuræiske Selskaber var lige saa kendte i Køben
havn som hans store og udsøgte Bibliotek. Og det var her hans
Elskerinde, Københavnernes Yndling, den smukke og talentfulde,
men letsindige Skuespillerinde, Caroline Amalie Thielo, fik en saa
brat og ulykkelig Død, idet hun som Følge af en Aareladning,
han havde ladet sin Tjener udføre paa hende, efter Sigende som
Fot. P. Á. Fischer.
R egensen, — N ytaarsnat.
Bunde Taarn.
68