S_FørOgNu

endelig i 1793 den berømte Posthusfejde, der endte med, at Re

gensen mistede sin Klokke, med hvilken der var bleven ringet til

Yaaben mod Fjenden.

I det frygtelige Pest-Aar 1711 fik Studenterne det for mange

af de fattige Stakler betydelige Privilegium at maatte lade sig

benytte som Ligbærere, og intet maler vel bedre Forskellen paa

Studenternes

Kaar i Fortid

og i Nutid. Dog

maatte

der

ifølge Konsi-

storii Bestem

melse mellem

dem, der blev

udtagne til det

te Hverv, ikke

lindes

Druk

kenskab eller

anden Uskik-

kelighed, lige

som det blev

paabudt, at de

skulde møde i

sømmeli geKlæ-

der. Men selv

for disse Ud

valgtes

Ved

kommende var

Forholdene dog

ikke bedre, end

at man i de

finere

Sørge

huse satte Mad

og Drikke ud

i Gangen og lod Studenterne staa og spise derude, for ikke at

faa dem ind i Stuen „med deres megen ilde Stank“.

Den gamle Regens, der havde set Mænd som Ole Borch, Thomas

Kingo, Henrik Gerner, Jacob Winsløv, Hans Gram, Adolf Brorson

og mange andre inden for sine Mure, sank i Aske i den store

Brand

1728

Men da den

henimod Mid

ten af Aarhun-

dredet havde

rejst sig igen i

sin Helhed, var

der ikke blevet

gjort mere for

Studenten

hans Hul, end

man havde fun

det nødvendigt

hundrede Aar

i Forvejen —

maaske

med

Undtagelse af,

at der hist og

her var kommet

et Klædeskab

til i nogle af

Kamrene. Se

nere hen i Aar-

hundredet kom

der

Brædde

gulv, Tapeter

af Papir og

runde

Ovne.

Men den stør

ste Forbedring

turde dog være

Ligbærer privi -

legiet fra 1711. Og det var endnu en haard Straf, at man mistede

sin Ret til et „Pengelig“, om man kom hjem en Aftenstund, efter

at Porten var lukket. Ti Fattigfolk maatte bæres til Jorden uden

Betaling. Det var kun gode Folk, der ydede et Vederlag for at

blive baaren til Graven, og det var igen kun rigtig fine Folk, der

gav de sølle Studenter hver et Par Handsker

i Lighed med

Tyendet — for at de med deres røde Hænder ikke skulde stikke

altfor meget af ved Ligfærden.

Og Jærnstængerne i Vinduerne, der gav Studentens Kammer

K arakteren af et Fængsel, den haarde, ydmygende Skoledrenge

tvang, Fattigdommen og Urenligheden med deres tro Følgesvende

Raahed og Drukkenskab, var flyttet med over i den nye Bygning.

Men en ny

Tid var dog

begyndt at gry.

I 1736 ophørte

den fælles Spis

ning paa Kom

munitetet, og i

Stedet for to

Maaltider dag

lig gaves der

nu Studenten

4 Mark om

Ugen i Kost

penge. Det er

lidet troligt, at

han vandt ved

Byttet i Huld,

men dette

Skridt havde

sin store Betyd

ning derved, at

det

aarhun-

dredgamleFæl-

lesskab mellem

Regensianerne

her for første

Gang blev rok

ket.

Bordøvelserne gik nu over til at blive almindelige akademiske

Øvelser eller Forelæsninger, men ophørte i 1777 som alt for gam

meldags, og endelig bortfaldt i 1790 det ydmygende Ligbærerpri

vilegium, der dog mindedes lang Tid endnu ved Betegnelsen „Lig

bærerkontoret“ for Værelset til Venstre fra Porten. Ti lige ind

til

Begravel

seskontoret

blev oprettet,

maatte Folk i

Byen bestille

Begravelser og

alt herhen hø

rende der.

Og som et

Symbol paa, at

den gamle Tid

virkelig

var

omme, blev i

samme Aar de

hæslige Jærn-

stænger taget

fra Vinduerne.

I Stedet for at

være et Fæng

sel, begyndte

Regensen nu at

blive et Hjem.

Og i dette Hjem

blev den ven

lige, beskedne

og stilfærdige

RasmusNyerup

en Fader for

de unge Miner-

vasønner

—

først som Vice-

set i m odsat Retning af det øverste Billede.

provst, ogsiden

— efter at Jens Baggesen havde trukket sig tilbage — som Re

gensprovst.

Men Regensen blev tillige Hjemstedet for den nye Tids Ideer.

Klubviserne fortrængtes, da man begyndte at interessere sig for,

hvad der skete ude i Verden. Det var dog imidlertid ikke Poli-

tiken, der først skulde samle Studenterne i Danmark og skabe

R egensen efter Om bygningen 1908—09.

A f Hensyn til den store Færdsel forbi Bunde Taarn blev en Del af Stueetagen indrettet til Buegange for Fodgængere.

Kr. Kongstad fecit.

Parti af K øbm agergade m ed R egensen og Runde Taarn,