77 / 311
Kaution for Overtagelse af Inventariet, 4000 Rdl. Müller, der
var en dygtig og foretagsom Mand, arbejdede samtidig med at
lede Apothelcet paa at fremstille dansk Porcellain og grundlagde
den danske Porcellainsfabrik. Han fik Landhusholdningsselskabets
store Guldmedaille som Opmuntring til Fortsættelse, og da Porcel-
lainsfabrikken i 1781 blev kongelig Ejendom, blev han dens første
Inspektør, stadig ved Siden af sin Apotheker-Virksomhed. Imidler
tid kom lian i Konflikt med Direktionen om Kontraktspørgsmaalet,
som resulterede i, at han i 1785 opsagte Forpagtningen og købte
Christianshavns Apothek. Hans Efterfølger, Johan P eter Pflug-
macher, overtog Forpagtningen den 26. Oktober 1786 paa samme
Vilkaar som M iiller, dog med et Afslag paa 1000 Rdl. de 2 første
Aar. — I 1795 indtraf den frygtelige Brandkatastrofe, som ogsaa
lagde Vaisenhuset i Aske, og P flugm a ch er mistede alt Inventar
Byggegrunden til Opførelse af et nyt Raadhus. Først i 1806, da
Direktionen købte den store Gaard paa Købmagergade, som til
hørte Etatsraad Hemmerts Dødsbo, for 41,260 Rdl., syntes den
endelig at skulle komme til Ro igen under eget Tag. Men inden
Indflytningen havde fundet Sted, kom Begivenheden i 1807. Byg
ningen blev taget i Brug som Lazaret, den blev flere Gange skudt
i Brand, men reddedes dog, og i 1810 flyttedes Vaisenhusbørnene
ind i deres nye Hjem. Efter at Apotheker B la in , som siden
Branden havde været Indehaver af Privilegiet, havde trukket sig
tilbage, afsluttede Direktionen Kontrakt med Cand. pharm. Groth
om at overtage Apotheket. Forpagtningen gjaldt for Livstid og
den eventuelle Enke skulde efter hans Død have Ret til at fort
sætte Driften i 10 Aar. Der skulde svares en aarlig Afgift af 600
Rdl. samt ydes fri Medicin til et Beløb af 200 Rdl. aarlig. Groth
Overlæge H alks Sam ling.
De 1 1905-06 opførte nye B ygninger, Hj. af Købm agergade og henholdsvis Kultorvet og Pustervig, som erstattede de B ygninger, som vises paa forrige Side.
og Lager, men var dog i Stand til at købe M ü llers Apothek paa
Christianshavn.
Efter Vaisenhusets Brand herskede der stor Uenighed hos Myn
dighederne om Stiftelsens fremtidige Skæbne. Medens Stiftsfysikus
Mangor foreslog det danske Kancelli at nedlægge Vaisenhuset,
hvis Virksomhed han skarpt kritiserede, og i Stedet lade Børnene
opdrage paa Landet hos Bønderne, vilde Finanskollegiets Præces
have det genopført paa Blaagaard, hvor Børnene midlertidig vai
anbragt, og ligesom før i Forbindelse med Boglade og Apothek.
Direktionon gjorde derimod, støttet af Biskop B a lle , gældende,
at Blaagaard laa saa langt fra Byen, at Københavnernes Interesse
for Vaisenhuset, som stadig havde givet sig Udslag i Gaver, ikke
kunde paaregnes i samme Grad som tidligere
„ude af Øje, ude
af Sind!“ — og desuden kunde Boglade og Apothek næppe trives
her. Endelig vilde det, som Inspektør Gu de bemærker, have sine
store Betænkeligheder at forene Seminariet og Vaisenhuset,
„efterdi disse Pigebørn ere i den kritiske og Seminaristerne i den
fyrige Alder“.
Den naturlige Plan: at genopføre Stiftelsen paa samme Plads
(paa Nytorv), kuldkastedes, da Magistraten i 1800 erhvervede
opnaaede at faa overdraget Leverancen af Medicin til Sø-Etaten
og Armeen, og „det kgl. Vaisenhus Apothek“ omdøbtes nu til „det
kgl. Militær- og Vaisenhus Apothek“.
I 1812 blev der ved kgl. Resolution indrømmet Groth de nød
vendige Lokaler til Apothekets Indrettelse i Vaisenhusets Gaard,
en ret uheldig Beliggenhed, over hvilken Groth klagede uden dog
at skaffe sig Medhold hos Direktionen. Først da han søgte Kon
gen, gaves der Ordre til, at Indgangen skulde flyttes ud mod
Gaden. Groth var dog ikke tilfreds med Lokalerne og den 31.
Maj 1824 købte han Apothekets nuværende Ejendom paa Hjørnet
af Kronprinsensgade. Den tilhørte Justitsraadinde R osted s Dødsbo
og kostede 26,200 Rdl..
Apotheket aabnedes i 1826 i de nye Lokaler, som var indrettede
med en i Datiden ualmindelig Elegance, og Groths Forhaabnin-
ger om stor Omsætning skuffedes ikke. G. udnævntes til Kancelli-
raad og døde 1840. Samme Aar overtog hans Søn, Johan D an iel
Groth, Ejendommen for 40,000 Rdl. og sluttede Kontrakt med
Vaisenhuset om Privilegiets Forpagtning for en aarlig Afgift af
700 Rdl. og fortsatte i Faderens Spor, indtil han i 1866 solgte
Ejendommen til sin Svigersøn, Cand. pharm. S p r e c k e lse n og
71