83 / 311
i Antvorskov til at løslade Hans Tausen af det Fængsel, han
havde sat ham i nede paa Klostret.
Medens Klareboderne er et gammelt Navn paa en gammel
københavnsk Gade, er „Sjæleboderne“ et gammelt Navn paa en
ny københavnsk Gade.
„Sjæleboderne“ laa, til Kvarterets Ombygning for faa Aar siden,
i en Gang i Møntergade Nr. 81, mellem denne Gade og Brønd
stræde. Gennem en Port kom man fra Sjæleboderne ud i denne
Gade, og Forbindelsen mellem Møntergade og Brøndstræde ad
denne Vej er først bleven lukket i sidste Fjerdedel af forrige
Aarhundrede. Paa Christian IV’s Tid havde denne Gang været
Voldgade langs Østervold og endnu ved Midten af det 18. Aar
hundrede bar den Gadenavnet „Bag Østervold“. Der var 14 Boder
ialt, og de var stiftet som Friboliger for Fattige, en Række lave
Huse med en høj Trappe op til hver Indgangsdør, i 1550 af Borg
mester Albert van Gochs Enke Johanne. Inden Reformationen
hed saadanne Gaver „Sjælegaver“, og man mente, at der ved
kan være opstaaet af Rendegade i Analogi med Rendegarn, der
i Børnevisen bliver „saa fint, saa fint som Regnegarn“.
Og ejendommeligt er det at se, at Pilestræde for sin ældste Dels
Vedkommende nøjagtig følger den ældste Del af Købmagergade,
med den samme af Byens Afgrænsning mod Nordost paabudte
Krumning.
Foruden de gamle Tværgader Antoniestræde — der oprindelig
hed lille Pilestræde, men fik sit Navn efter et paa den nuværende
Politistations Grund liggende Hus, som tilhørte St. Antoni Kloster
i Præstø — Grønnegade og Regnegade findes ogsaa Store Brønd
stræde afsat paa det omtalte Kort. Dette Navn er dog selv
følgelig først opstaaet, efter at Christoffer Walkendorff i 1584
„mangen Mand og Fattig til stort Gavn og Bedste“ havde opsat
en af hugne Sten muret Brønd, der stod lidt Nord for den om
talte Smøge langs Østervold i selve den Gade, som tidligere
havde baaret det lidt ubekvemme Navn „det lille Bysens Stræde,
der løber til Lønporten“, men som nu tog Navn efter Brønden.
Hjørnet af K ultorvet o g Frederiksborggade, „Tverm oesgaard“,
slige fromme Gaver berededes Sjælen en lettere Vej gennem
Skærsilden. Saadan Meninger maatte man ikke nære efter Refor
mationen, men sligt er vanskeligt for ikke at sige umuligt at
udrydde.
Paa det ældste Kort over København; som findes og som skriver
sig fra omtrent Aar 1600, er Pilestræde med dens Fortsættelse
Springgade, og lidt længere mod Øst Vognmagergade med Fort
sættelse Aabenraa de eneste Gader, der løber i nordlig Retning.
Gammelmønt og Christen Bernekowstræde var ikke til endnu som
Gader; de er opstaaet paa det opfyldte Vandløb, der i sin Tid
havde ført Vandet fra Pustervig og fra Dammene eller Vandhul
lerne, Resterne af et Vandløb fra Sortedamsø, ind over Grundene
paa Hjørnet af Gotersgade og Nørrevoldgade ned til den gamle
Baadehavn bag St. Nicolaj Kirke. Paa Kortet ses endnu en
Del ^ andhuller langs Østervold, og Ingeniørkaptajn Ramsing har
sikkert Ret i sin Opfattelse, at Regnegade, i hvilken han har
fundet Rester af en Vandrende, der har skullet aflede \ andet
inden for Volden og føre det hen til Hovedrenden i det Stræde,
der siden blev Gammelmønt, oprindelig har heddet Rendegade,
og at Navnet Regnegade, som han morsomt gør opmærksom paa,
erstattet af Bygningen m ed Taarn, som ses paa B illedet Side 75.
Denne forsvandt efter Branden 1728, da den blev fyldt op.
„Lønporten“, som Strædet løb ud til, var en lille Port i Øster
vold, der førte ud til en Kam eller muret Dæmning over Stads
graven umiddelbart Syd for en af Bastionerne „Skansen ved St.
Klare“. Den har sandsynligvis mindre været beregnet paa at
bruges som Udfaldsport eller for andre militære Formaal, end at
benyttes som en praktisk Laage ud til Markerne og Haverne i
det lange, ellers lukkede Stykke Vold fra Nørre- til Østerport.
Da Christian IV havde anlagt sin Have uden for Østervold, fik
Lønporten Betydning for ham som den næmmeste Forbindelsesvej
mellem Københavns Slot og Haven med Rosenborg. Han ombyg
gede og udvidede den derfor og forbedrede Broen langs Kammen.
Ved Voldens Sløjfning omtrent 1650 bortfaldt Lønporten, af hvil
ken Kaptajn Ramsing har fundet Murrester ved Udgravning til
Belysningsvæsenets Ejendom, i dennes nordøstlige Hjørne.
Men medens man med god Grund har bevaret det gamle Navn
Sjæleboderne i den ene af de nye Tværgader, turde det være et
Spørgsmaal, om det var vel betænkt at kaste det gamle Navn
Brøndstræde bort for det nye Navn Lønporten. Christoffer Walken-
dorffs Velgerning havde sikkert nok saa megen Berettigelse til
nedrevet i Aaret 1894 og