80 / 311
Raadliusbiblio'tjjekct.
Parti af K ultorvet m ellem H ausergade og Pustervig om kring 1900.
snart maatte „komme tilbage til sit Rige til Gavn og Glæde for
Klarisserne, der havde været hans Moders synderlige og udkaarne
Børn“. Men det blev der nu ikke noget af. Endnu 1535 boede
der dog Søstre i Klostret, men deres Tilstand var kun ringe.
„Terminssøstrene, som skulde indsamle Almisse til dem, havde
forladt dem; der var nok beskikket dem nogle Graabrødre, der
skulde tigge ind til dem. Men disse maatte kun samle ind i en
Afstand af 40 Mil fra Byen og kunde ikke faa Almisserne, der
mest bestod af Pødevarer, transporteret ind til Byen, saa de maatte
sælge dem for Penge. Men det kneb med at finde Købere, da
Munkene var bleven saa forhadt, eftersom den nye Lære vandt
Tilhængere, at ingen vilde købe af dem“.
Faa Aar efter gjorde Reformationens endelige Indførelse Ende
paa dette som paa de andre Klostersamfund, og St. Klare Kloster
med sit Tillig
ende tilfaldt
Kongen.
Klosterbyg
ningen
blev
omdannet til
kongelig Møn-
tergaard. 1558
lod Kongen Ga
den omkring
Mønten
bro
lægge, hvorved
de Gader op
stod, der lidt
senere fik Nav
net Mønterga
de og Gammel
mønt. Brolæg
ningen har dog
næppe strakt
sig langt, thi
Parti af K ultorvet med N ørreport i B aggrunden i 1856.
1572 hedder det om den sydligste Del af nuværende Gammelmønt, at
det var et øde og for Vandflod og Dynd ubrugeligt Stræde. Det
var Mindelser om det gamle Vandløb, som i Byens første Tid
havde haft sin Vej herigennem. I 1558 var Povl Fechtel Mønt
mester og boede paa „Møntergaarden“, som Klostret nu hed. Hans
Navn har til den nyeste Tid været knyttet til Stedet, idet han
paa en Grund, som han fik af Kongen, i det gamle Klosters umid
delbare Nærhed oprettede den Stiftelse, som hedder Povl Fechtels
Stiftelse — Møntergade Nr. 28 — eller de Hamborger Sjæleboder.
Stifteren synes at liave været født i Hamborg. Stiftelsen blev
først i 1909 flyttet uden for Byen.
Nuværende Sværtegade bar oprindelig Navnet Gæthusstræde
(af Gieszhaus), og det er vel ikke umuligt, at det er det Sorte,
Sværtende ved Støberiet og dets Arbejdere, der har sat sig et
Minde i Gadens anden Betegnelse: Sværtegade.
Klostrets Kirke blev .1574 af Kongen først overladt de i Byen
boende mange Tyskere til Gudstjeneste paa deres eget Sprog.
Omkring 1585 fik de dog i Stedet den gamle St. Peders Kirke,
som de benytter endnu. Derfor var der dog ingen Grund til at
forandre den stadig danske Sognekirkes gode gamle Navn til
det hæslige St. Petri Kirke. Men i 1593 blev St. Klara Kirke
indrettet til Kanonstøberi, medens Mønten vedvarende havde til
Huse i Klostret. Kort før Kalmarkrigens Udbrud tænkte Chri
stian IV paa
at bygge en ny
Kirke paa Ste
det, som skulde
hedde St. Anna
Kirke til Min
de om Dron
ningen. Arbej
det blev paa
begyndt
og
Grundstenene
lagt, men det
giksnartiStaa,
og i 1620 blev
den nye St.
Klara
Kirke
nedbrudt
og
Grunden ud
stykket.
Det
var den be
kendte Rente-
mester Henrik Müller, der byggede de første Huse her, nuværende
Nr. 4—14 i Møntergade. Støberiet var dog endnu i Virksomhed
i længere Tid.
Stykkestøberiet ved St. Klara blev flere Gange udvidet af Chri
stian IV ved Tilbygninger. Fra et Øjenvidne har vi en Beretning
om en Prøveskydning med nyt Skyts, der giver et levende Bil
lede af Christian IV og hans Virksomhed mellem sine Folk midt
inde i Kongens København.
Det er i Aaret 1615 en tidlig Sommermorgen. Støberiets Folk
74