S_FørOgNu_1918

75 / 311

Straf for en utidig Nysgerrighed og Aabenmundethed, forblødte
inden der kunde komme Hjælp. At hun døde som Følge af den
klodset udførte Aareladning tør vist betragtes som afgjort, men
om noget Mord, som Rygtet vilde lave det til, kan der ikke være
Tale.
I Aaret 1816 solgtes Gaarden af van Hemmerts Arvinger til
„Det kgl. V a jsen h u s“
og d et d e r t il k n y t ­
ted e „M ilit ær og V ai-
senhu s A p o th ek “.
er fortæ ret af Ilden, nu optages af Domhuset, som delvis er op­
ført paa Vaisenhusets Murrester. — E fter sin Genopførelse var
Vaisenhuset en af Stadens anseligste Bygninger (se Billedet Side
306).
I Stueetagen indrettedes Apotheket i flotte rummelige Lo­
kaler med elegant Inventar eg stort Varelager til F rygt og Mis-
________ undelse for Byens alt
Vaisenhuset oprette­
des i Aaret 1720 af
Kong F re d e rik IV,
der nærede stor person­
lig Interesse for Skole­
væsen og Missionsvirk­
somhed og som i An­
ledning af den ostindiske
Mission var i stadig og
nær Forbindelse med
Forstanderen for den af
ham selv støttede Mis­
sionsskole i Halle, A. H.
F ran ck e. Da Kongen
imidlertid fandt, at han
i sin Hovedstad havde
en Opgave, der laa lige
saa nær som den at om­
vende Hedninger i Ost­
indien og Finmarken,
idet der var Menneskesjæle at redde lige udenfor hans Dør, tog
han fat med saa megen Iver, at det nye Vaisen- og Hittebørns­
hus i Marts 1721 kunde begynde sin Virksomhed.
Vaisenhuset indrettedes i det tidligere ridderlige Akademi paa
Nytorv, hvor det havde Bolig indtil Bygningen sammen med
næsten hele den gamle Del af Byen i 1728 blev et Rov for
Luerne. En ny Bygning opførtes hurtigt og i 1731 fortsatte Stif­
telsen sin Virk­
somhed.
I 1727 beslut­
tede Kongen at
oprette et Apo­
thek i Forbin­
delse med Vai­
senhuset. I en
Instruks tilStif-
telsens Direk­
tører hedder
det, at de, saa-
fremt de kan
gøre Vaisenhu­
set nogen For­
del ved „Han­
del ogNegoce“,
maa bruge det,
som de finder
„profitablest“,
og „saasom an­
dre Exempler
give, at et Apo­
thek ved slige
Anstalter er
convenable,saa
meddele vi og-
saahertil aller-
naadigst Fri­
hed det at ind­
rette tilVaisen-
husets og en-
hvers Tjene­
ste“. — Apotheket oprettedes dog først efter at Vaisenhuset
efter Branden var opstaaet i en ny og større Skikkelse, og paa
F ran ck es Anbefaling valgtes A ugu st Günther, som var ud­
dannet paa Apotheket i Halle, til Bestyrer af Apotheket med en
aarlig Løn af 300 Rdl. —
Vaisenhuset indtog den Plads, som efter at det for anden Gang
Lille K øbm agergade 69 (HJ. af Kultorvet) 1839,
set fra Taget af Ejendommen Kultorvet 16 („Fejr og Nnus Lokaler).
O venstaaende Ejendom , om bygget i 1860erne
eksisterende 5 Apothe-
kere, som i August
Günther saa’ en farlig
Konkurrent, der dels ved
sin Dygtighed og dels
ved at føre gode og for
en stor Del ukendte Va­
rer, forstod at trække
Publikum til sig. Gün­
th er drev Apotheket for
Vaisenhusets Regning
indtil 1742, da han over­
tog det i Forpagtning
paa 10 Aar, mod en aar­
lig Afgift af 1000 Rdl.
og fri Medicin til alle i
Stiftelsen. Stadens 5
andre Apothekere havde,
da det rygtedes, at Apo­
theket skulde bortfor­
pagtes, tilbudt at over­
tage det og drive det i
Fællesskab — et Tilbud,
som dog forkastedes af
Direktionen. Günther gik af med Sejren og førte endog snart
Krigen ind i sine Fjenders Lejr, idet han i 1746 købte Løveapo-
theket og saaledes blev Konkurrent til det ham selv betroede
offentlige Apothek, hvilket selvfølgelig ikke blev til Gavn for
Vaisenhus-Apotheket.
Da Forpagtningstiden nærmede sig sit Udløb — 1. Marts 1752 ,
androg Günther om at faa den fornyet paa Livstid, hvilket dog
afsloges. For­
ledt af den be­
tydelige Ind­
tægt, som Gün­
ther ved sin
Dygtighed hav­
de skaffet Stif­
telsen gennem
Apotheket,
mente man nu
at kunne sætte
Fordringerne
betydeligt op,
og d. 5. Okto­
ber 1753 sattes
Forpagtningen
til Auktion for
12 Aar ad Gan­
gen og tilslo­
ges Jacob
Buus for 2102
Rdl. og fri
Medicin tilStif-
telsen. Den 18.
Juli 1754 af­
leverede Gün­
ther Apothe­
ket til sin
Efterfølger og
fik til Gengæld
en Assessorti­
tel.
Det var et
uheldigt Bytte, Vaisenhuset havde gjort. Jacob Buus var
et uroligt Hoved og syntes at mangle Duelighed til at fore-
staa et Apothek. Han var kendt i Byen under Navnet den
gale Buus; det forhen saa ansete Vaisenbus-Apothek kom i
Vanry, og efter kun et Aars Forløb maatte han bede Direktionen
om en Nedsættelse af Afgiften. Hans Stilling blev mere og mere