72 / 311
Studenteraanden, det var Æstetiken. Typen „den danske Stu
dent“, den friske, glade, frejdige Svend, som vi kender ham fra
Livet og fra Literaturen før 1870, skabtes i de bevægede Aar
1812—1814, og Regensianeren Poul Møller var hans nærmeste Op
hav. Yil man se Repræsentanter for to forskellige Tidsaldre fra
Regensen, tænke man sig blot Sten Stensen Blicher, den fattige
Præstemand, der har kendt og følt Trykket, som fra gammel Tid
hvilede paa „de Sorte“, og som man kunde finde hos mangen
„sølle Adjunkt“ endnu efter Aarhundredets Midte, i Modsætning
til „den krøllede Frits“ med det friske Humør og det lyse Blik
paa Livet.
Ligesom „Studenterforeningen“ udgik fra Regensen, — det var
paa en smuk Sommer
aften 1820, man første
Gang hørte Christian
Winthers
„Her under Nathimlens
rolige Skygge
vil vi, o Frihed, dit
Tempel opbygge“,
hvorpaa man skred til
Værket og byggede
„Templet“, d. v. s. stif
tede Studenterforenin
gen — saaledes stam
mer ogsaa Studenter
sangen fra Regensen.
Det var A. P. Berg-
green, der — selv Re
gensianer — indøvede
den firstemmige Sang
under Linden — under
hvis Grene Christian
Winthers, Poul Rytters
og Hostrups Sange se
nere har lydt for før
ste Gang.
Men Juli-Revolutio
nen kom, og Politiken
tog alle fangen. Stu
denternes gamle Borg
blev de nye Tankers
Fristed. Her politise
rede man, og her de
monstrerede man. De
første
skandinaviske
Sammenkomster orga
niseredes herfra, og
Demonstrationer mod
Frederik VI.s landsfa
derlige Regimente ud
gik herfra. Regensen
blev Uroen i Frederik
VI.s stilfærdige Køben
havn og forskellige
Øjne i Europa fulgte
opmærksomt, hvad der
gik for sig paa Re
gensen.
Den Tid er forbi.
Men Provst Hvids gamle Lind staar endnu. Den blev p lantet 12.
Maj
1785,
og paa Fødselsdagen stikker den endnu, undertiden i
sit vaargrønne Skrud, en behandsket Haand ud for at tage imod
Gratulation. Den har sam let mange af de Mænd, der regnes til
de bedste i Danmark, under sin Krone, og rundt om fra en
Mængde Præstegaarde og andre Embedsboliger i Landet gaar
der stadig mangen venlig Tanke tilbage til Linden og til „den
røde Gaard“.
Ved Martin Borchs Restauration og delvise Ombygning af Re
gensen i 1908 blev der raadet Bod paa tidligere Tiders Forsyn
delser mod Regensen og skabt moderne og bekvemme Forhold for
dens Beboere. Og for at imødekomme den stadig stigende Trang
til bedre Færdselsforhold i den netop paa dette Sted saa stærkt
indsnævrede Gade, blev der i Kirkefløjens nederste Stokværk byg
get en Passage for Fodgængere, fra Krystalgade til Kannikestræde,
med aabne Arkader ud til Gaden.
Lille Købmagergade var paa Østsiden bebygget med Smaahuse
uden Gaardsplads, der med Bagsiden vendte ud til de foran om
talte store Adelsgaardes Haver mellem Landemæ rket og P uster
vig. Vestsiden derimod var bebygget med Adelsgaarde. Ved
Midten af det
17.
Aarhundrede laa her nordligst, op mod Rosen-
gaarden, Lene Ruds Gaard og sønden for den Vincens Bildes.
Lige over for Regensen laa i dens første Ungdom Marsvinernes
Gaard, som B irgitte Marsvin, salig Frederik Ulfeldts,
1622
solgte
til Christian IV. Da det snart viste sig (se foran), at Regens-
kirken, der skulde søges af alle Akademikere, var meget for lille,
besluttede Christian IV i
1636
a t bygge en større K irke Vest for
Regensen, men i
1637
bestem te han sig for Grunden mod Øst.
Anno
1637
d.
7.
Juli
blev den første Sten
lag t til K irken under
T aarnet af M. Jørgen
Scheffel, Murmester fra
Bern, og
1651
d.
7.
Juli
blev den sidste Sten
indsat i Hvælvingen af
M. Anders Frech, Mur
mester fra Breslau.
Den nye Kirke skulde
afløse den gamle Stu
denterkirke i Regensen
og det Taarn, der skul
de rejses ved Kirken,
skulde ikke være blot
til Pynt, men Viden
skaben, og da særlig
Astronomien, som efter
Tyge Brahes Bortrejse
havde fristet kummer
lige Kaar, til Gavn.
Det skulde med andre
Ord kunne benyttes
som Observatorium og
byggedes for bedre at
kunne modstaa Rystel
ser paa en bredere Ba
sis og mere solidt end
K irketaarne i Alminde
lighed, og fik det offi
cielle Navn „Den kgl.
københavnske S tjerne
borg“. Det ejendomme
lige Rundetaarn med
sin Snegleopgang, der
præ senterede sig som
den naturligste Løsning
af Spørgsmaalet om
Trappe i en Bygning af
denne Form, stod fæ r
digt i sin fulde Højde
1642,
længe før Kirken,
der blev indviet
1656,
og her indrettede straks
efter den lærde P ro
fessor Longomontanus
det københavnske Ob
servatorium, et af de
første offentlige Observatorier i Europa. Det blev senere om-
ygget og forsynet med nye Instrum enter af den berøm te Ole
Rømer; men baade disse Instrum enter og Tyge Brahes, af hvilke
nogle var havnede her, gik til Grunde ved den store Brand
1728,
der ogsaa fortærede Universitetsbiblioteket, som havde faaet Plads
paa Kirkens Loft.
Christian IV, der led af Gigt og Podagra, forstod som en p rak
tisk Mand at drage Nytte af den bekvemme Sneglegang i Taarnet.
Naar Kongen vilde derop og se paa Observatoriet eller glæde sig
ved Udsigten, blev der sagt nogle føre Karle til for at bære ham
derop i Bærestol. P eter den Store red som bekendt derop i
1716,
medens hans Gemalinde kørte i Vogn med Heste for. I vore
Dage har en Cyclist ganske fordunklet disse Begivenheder ved at
cycle derop, ligesom det ogsaa har væ ret vor moderne Tid forbe
holdt at opvise et Kunststykke i modsat Retning, nemlig at lade
en Dreng falde ned inden i Taarnets indvendige, hule Cylinder,
Hum oristisk-satirisk Tegning af Fritz Jiirgenseu, den berømte Tegner, som levede fra 1818—1863. A f og
til i Aarenes Løb har det været en yndet Sport for Selvmordere at springe ud fra Taarnets Platform
hvis Gitterværk i den A nledning er bleven betydeligt forhøjet.
66