78 / 311
dennes Kompagnon, Cand. pharm. Tvede, som samme Aar op
rettede Kontrakt med Vaisenhuset om Forpagtningens Overtagelse
mod en aarlig Afgift af 1000 Rdl. og for 200 Rdl. Medicin. 1871
traadte Tvede ud af Kompagniskabet og købte Frederikshavns
Apothek. Den 17. August 1877 afkøbte S p reck elsen Vaisen
huset Privilegiet for 125,000 Kr., som blev afdraget i Rater, og
Aaret efter solgte han Apotheket til Apothekerne Lassen og
Engberg for 660,000 Kr.
Lassen og Engberg drev Apotheket i 24 Aar og solgte det i
1902 til Cand. pharm. Meyer og Cand. pharm. T r o je l, som var
saa heldige at raade over tilstrækkelig Kapital til at kunne reali
sere deres Plan om en gennemgribende Ombygning af den gamle
Ejendom, ved hvilken de blev i Stand til at indrette et smagfuldt
og i alle Retninger tidssvarende Apothek, som de drev i Fælles
skab, indtil de nu i Januar 1918 afstod det til Apotheker Dehl-
holm.
Vaisenhuset solgte i 1872 den store og altfor kostbare Byg
ning paa Købmagergade for 442,600 Kr., og den ny Skolebygning
i Nørre Farimagsgade opførtes i 1874—75 efter Tegning af Arki
tekt C. F. Rasmussen.
Gaarden Nr. 42, Iljørnestedet til Klareboderne, og hele den
nordlige Side af denne Gade tilhørte den velbyrdige Hr. Otto
Brahe, som 1625 overdrog den til Tage Thott. I 1675 ejedes
Gaarden af Københavns Overkommandant Jørgen Bjelke, der til
lige var Statholder i Sjælland. Han var en Ven af Griffenfeldt,
der havde sværmet stærkt for hans Hustru Magdalene Sibylle
Gersdorff, og saa længe Griffenfeldt var ved Magten, var Bjelke,
der for øvrigt var en dygtig Mand, en Person af megen Betyd
ning i København.
Efter Griffenfelds Fald fik han ogsaa Modgangen at føle; han
mistede sin Stilling som Kommandant og af Chicaneri tog man
engang under Kongens Fraværelse de to Skildvagter fra hans
Dør, og det har sikkert gaaet ham nær til Hjærte. Dog fik han
den ene igen, da Kongen kom hjem.
Gaarden paa det sydlige Hjørne af Købmagergade og Klare
boderne, nuværende Nr. 40 (som nu tilhører Direktør Ernst
Bojesen), tilhørte paa Frederik II.s Tid Peder Oxe, hvis Grund
strakte sig, med 7 Lejeboder paa., langs det meste af Klare-
bodernes Sydspids. I Anledning af, at et stort Lysthus, der
stod i hans Have, en skønne Aftenstund uden synlig Aarsag
pludselig faldt sammen, opstod der hos Menigmand, der altid
var mørkeræd i hine Tider, det Rygte, at det var den Onde
selv, der havde været paa Spil og væltet Huset. Senere tilhørte
Gaarden hans Søsterdatters Sønnesøn, den letsindige og ulykke
lige Kai Lykke; en Del af den var siden, ligesom Naboejendom
men, nuværende Nr. 38, i Hannibal Sehesteds Eje, men efter-
haanden gik den, længe før Branden, som de fleste af de gamle
Adelsgaarde, over paa borgerlige Hænder. I 1724, da der boer
en Guldsmed og en Vintapper i Gaarden, kaldes den „den røde
Gaard“, — maaske en sidste Rest af svundne Tiders Glans.
Nr. 38 tilhørte 1665 Hans Lindenov, men blev senere lagt sam
men med de tre Nabogaarde mod Syd og dannede det Revent-
lowske Palais, gennem hvilket Kronprinsensgade i 1785 blev ført.
Her boede paa Christian V.s og Frederik IV.s Tid den stormæg
tige Grosz-Kansler, Grev Reventlow, hvis Datter tretten Aar efter
hans Død blev Danmarks Dronning.
I en Del af nuværende Nr. 26 boede i 1660 velmeriteret Skole
mester David Reich, efter hvem Gaarden langt ned i Tiden var
kendt som David Skolemesters Gaard. Det var en fin Skole, mere
anset end selve „den sorte Skole“ eller Latinskolen. En af Davids
Elever, selve Præsidenten Hans Nansens Søn af samme Navn,
mindes i sine Erindringer sin fordums Skoleholder som den be
rømte Regnemester.
I den nordlige Halvdel af nuv. Nr. 26 — i hvilken der i øvrigt
en Tid under Frederik III har været kongelig Mønt — boede i
1720 en Sukkerbager Jakob Gelskerchen. I de nærmeste Aar
senere finder man en Tilføjelse i Skattemandtalslisten om, at her
bor „Professor Holberg paa Salen“ eller „Professor Holberg lo
gerer“. Dette bekræftes yderligere af, at hans Komedier 1725
anmeldtes til Salg „paa Købmagergade, paa det sædvanlige Sted
udi Sukkerbagerboden næst op til David Skolemesters Gaard“.
Her hos Sukkerbageren maa Holberg være flyttet ind kort før
1720 og her boede han til 1728, da Branden ogsaa fortærede dette
Hus, hvad der gik Holberg nær til Hjærte. „Det gjorde mig
mest ondt, at jeg maatte skilles fra mit gamle Logemente og fra
min gamle \ ært og maatte miste mit gamle Studerekammer, hvor
jeg udi fornøjelig Rolighed havde bortdrevet saa lang Tid af min
Alder iblandt mine Bøger og Skrifter; det krænkede mig mere,
at jeg maatte miste dette Sted, end at jeg mistede mine Midler,
saasom der er intet, jeg mere fornøjes ved end Stilhed og Rolig
hed, og der er intet, hvorved Sindet sættes bedre i Stand end ved
en vel indrettet Levemaade. Alle Ting var tilforn vel indrettet
for mig; jeg kunde hvile, jeg kunde arbejde, jeg kunde sove, jeg
kunde vaage, jeg kunde tage mig alvorlige Ting fore, jeg kunde
tage mig Bagateller fore, hver Ting i sin Orden og paa sine visse
Tider, ligesom jeg vilde. Jeg løb i nogle Dage runden om i alle
Gader i det overblevne af Byen og søgte efter et mageligt Loge
mente, hvilket jeg omsider ogsaa fik. hvor jeg kunde sætte mine
forvirrede Sager i Orden igen og lidt efter lidt komme igen i
min gamle Levemaade“.
At Holberg har haft Udbytte af at bo her i denne gamle kø
benhavnske Gaard, med sine Hyrekuske, som alt da fandtes her,
og hele sin Befolkning, er utvivlsomt. David Reich selv og hans
Kone, som han fører paa Scenen flere Gange, har han næppe
kendt, men om deres ejendommelige Væsen er der bleven fortalt
ham saa ofte paa Stedet, at han har set dem lyslevende for sig.
Særlig Else Skoleholders høje Sprog er bleven hængende ham i
Ørene fra Folk, der har hørt hende og moret sig over hende,
saa hun selv for os efter 200 Aars Forløb er lige lys levende
endnu.
Ved Siden af Skolemestergaarden, tilhørte nuv. Nr. 24, paa
Frederik II.s Tid Slægten Bilde, Nabogaarden mod Syd Herluf
Trolle, der solgte den til Eske Brok, som atter solgte den til
Christian IV, der 1620 lod den nedrive og lægge en Gade, Silke
gade, igennem den.
Hjørneejendommen mod Syd tilhørte ligeledes paa Frederik II.s
Tid den adelige Jomfru Dorothea Goye. Den tilhørte Slægten
endnu hundrede Aar senere, men 1689 solgtes den til en Stole
mager, — ja, saaledes forgaar al Verdens Pragt og Herlighed.
Efterhaanden som København mere og mere havde udviklet sig
til at blive ikke blot Landets Hovedstad, men tillige til at blive
Kongens faste Residens, — i Modsætning til, hvad der havde
været Tilfældet i Middelalderen, da Kongen uafladelig var paa
Rejse hele Landet over og laa snart paa det ene, snart paa det
andet kongelige Slot eller Kongsgaard ude i Provinserne, — droges
flere og flere af Landets første Stand, Adelen, til Byen som Em-
bedsmænd ved Regeringskontorerne eller som tjenstgørende ved
Hove. Fra gammel Tid havde imidlertid Byens velstaaende Bor
gere deres Boliger paa Hovedgaderne — Højbrostræde og Færge
stræde, Amagertorv, Vimmelskaftet, Klædeboderne, Gammel Torv
og Vestergade, som var det egentlige Handelsstrøg. Her var
Grundene baade dyre og vanskelige at faa, og vi ser derfor
ogsaa efter Reformationen Adelen erhverve sig Grunde særlig
paa Østergade, som paavist foran, og paa de store Arealer, der
i tidligere Tid havde hørt under de forskellige Klostre, som Byen
husede.. For det Kvarters Vedkommende, som vi her behand
ler, gælder det, at en stor Del af de Grunde, som havde til
hørt St. Gertruds og St. Anne Stiftelser samt St. Klare Kloster,
gik over paa forskellige Adelsmænds Hænder. Her var der Plads,
saa man kunde indrette sig paa saadan landlig Bebyggelse, som
man var vant til ude paa Landet, og saa fik man se bort fra, at
man kom til at bo lidt afsides og ikke inde paa Hovedgaderne.
Det var altsaa en af Grundene til, at vi har fundet saa mange
Adelsgaarde paa Købmagergade.
Har Kvarteret Syd for Østergade, omkring St. Nicolai-Kirke,
som naturligt var, faaet sit Præg af Havnen og det Liv, der rørte
sig der, saa har Kvarteret Nord for Østergade faaet sit Præg af
Landet og af Landlivet. Gadenavnene minder endnu derom: Pile
stræde egentlig Pilegaardsstræde, saa kaldet efter den store Pile-
gaard, som endnu nævnes 1449, Grønnegade, der er opstaaet af
Naturforholdene paa samme Maade som langt senere Navnet Grøn
ningen paa Grund af de grønne Plainer uden for Bredgade,
Vognmager, som oprindelig hed Vognmandsgade, Regnegade, et
Navn, der antages at være forvansket i daglig Tale fra Regn
fangsgade, for ikke at tale om Rosengaarden, der har optaget
den nordligste Del af Terrainet, og om hvilken endnu et Gade
navn minder. Et Navn som Springgade fortæller ogsaa om land
lige Forhold; her laa i Middelalderen Byens Avlsgaard, hvis
Jorder senere delvis blev benyttet til Kirkegaarden ved Trini
tatis- eller Rundetaarns Kirke. Og her stod Bytyrene opstal-
det til Springning, af hvilket Forhold Gadens Navn er op
staaet.