59 / 311
en lille, men kostbar Samling af franske Vaaben. Og endelig
viste Prinsens Skrædder ham den Dragt, hans Herre fire Aar
iforvejen havde baaret ved Kongens Kroning, tillige med andre
af hans Klæder og Kapper der, ligesom den første var af Silke
og Gyldenstykke og broderede med Guld og Perler.
Foruden Prinsen boede der ogsaa en Westphaler til Leje i
Rantzaus Gaard, sagtens en af Byens store Handelsmænd. Og i
den store Have
fik Byens Bor
gere Lov til at
spasere
paa
Helligdagene
og more sig
paa
bedste
Maade.
Købmagerga-
de synes saa-
vel paa Øst-
som paa Vest
siden paa sin
første Stræk
ning fra Ama
gertorv at have
væretbebygget
med Lejeboder,
Smaahuse, der
har ligget ud
mod de store
Havegrunde,
der hørte til
Gaardene paa
Nordsiden af
Østergade og
Amagertorv.
Paa Vestsiden
finder vi først
paa det Sted,
der nu er op
taget af Nr. 7
Og Nr. 9, en
størreEjendom,
der i Middelal
deren tilhørte
Viborg Bispe
stol og var Vi-
borgbispensBo-
lig, naar han
opholdt sig i
København.
Efter Reforma
tionen blev den
købt af den dri
stige og kloge
Mogens
Gyl
denstjerne, der
havde kæmpet
rundt om paa
Europas Val
pladser,
var
bleven haardt
saaret i det
store Langfre
dagsslag ved
Upsala, men reddet af den unge Peder Skram — der ellers
altid figurerer i Danmarks Historie som den gamle Peder Skram
— havde faaet Ridderslaget af Kong Christjern selv ved Kro
ningen i Stockholm, havde siden besøgt det hellige Land, badet
sig i Jordansflodens Vande, hvilket en Jorsalfarer aldrig forsømte,
var blevet slaaet til Ridder af den hellige Grav og havde deltaget
i Johanitter-Riddernes Forsvar af Cypern mod den tyrkiske Soli
man
II.
Under Frederik
I,
Christian
III
og Frederik
II
beklædte
han en Række vigtige Embeder, blev Medlem af Rigens Raad
og var flere Gange Statholder i København. Af endnu bevarede
Optegnelser fra hans Haand ses det, at han endnu benyttede sig
af de ældgamle Rune-Bogstaver.
Mogens Gyldenstjernes Gaard gik senere over paa borgerlige
Hænder. Paa Christian V’s Tid ejedes den af Hof- og Rejseapo
teker Gotfred Becker, der her fra 1670 drev det fine „Elephant-
Apothek", der i henved to hundrede Aar var i hans Efterkomme
res Besiddelse. Han var en af de københavnske Borgere, der
blev ramt haardest ved Operahusets ulykkelige Brand paa „Sophie-
Amalienborg“ 19. April 1689, idet hans Hustru og to Døtre om
kom ved Branden.
De øvrige af
Købmagerga-
des
Beboere
paa Stræknin
gen op til Hel-
liggeistes-, nu
Walkendorfs-
gade var jævne
Folk,
særlig
Haandværkere
og blandt dem
to af de mange
Guldsmede, der
i Slutningen af
det 17. Aar-
hundrede boe
de paa Købma-
gergade. Dog
var Nr. 11 en
adelig Gaard,
der paa Refor
mationstiden
tilhørte Oluf
Rosenkrans og
i 1570 Peder
Bilde. Længere
mod Nord laa
der her, hvor
man nu finder
Nr. 19, et fint
Hotel med det
mærkelige
Navn „Ordina
rie“. Det var
i alt Fald saa
fint, at Stands
personer som
Ove Juel, tid
ligere
Vice-
Statholder
i
Norge, kunde
tage Bolig og
faa sit Ophold
der for 2lRdlr.
om Ugen. Han
ejede ellers sin
egen Gaard og
kunde sidde i
sit Værelse paa
„Ordinarie“ og
se over til den,
men havde un
der sit Ophold
i Norge lejet
den ud til Kor-
fits Trolle.Vær
ten bar det for
nøjelige Navn Glæde og var gift med den forhen omtalte, haand-
faste Datter af Mette Rode i Højbrostræde. Der var, hvad i
Reglen var Tilfældet i Hotellerne eller Gæstegaarde, Hyrevogne
at faa i „Ordinarie“, og følgende korte, men sandfærdige Beret
ning vil vise, hvad en Hyrekusk fra „Ordinario“ kunde opleve i
Byens Gader i hine Tider.
En Sommerdag i det Aar 1683 kom der en Kvinde klædt i en
„rødbunden Nattrøje“ ind i Gaarden og bestilte en af Kuskene til
at køre sig en Tur uden for Porten. Han spændte for sin Karos,
Damen i Nattrøjen satte sig op, og de kørte — sagtens efter
hendes Anvisning — ud til Nørrevold og derpaa langs denne hen
til RosenborgPort. Der fik han Besked paa at vende og holde. Det
gjorde han og lidt efter kom der tre Kvindfolk og en fransk Sol
Den n yopførte Ejendom K øbm agergade Nr. 42 (Hj. af K lareboderne),
som opførtes i Aaret 1895 og som nu tilhører Stormagasinet „Messen“ (Firma: H elligsøe, Køedt
&
Co.), som sammen med
de store Stuelokaler i Naboejendommen Nr. 44 benytter hele Ejendommen til Forretningslokaler. (Ejend. Nr. 40 ombygges).
53