S_FørOgNu

gade maatte vige Pladsen for det mindre vellydende Navn Kød-

mangerstræde. Det skete, da Kødmangerne, d. v. s. Slagterne

inden Midten af 1400-Tallet dyttede deres Boder, som tidligere

havde haft deies linds i lyskemannegade, mellem Hyskenstræde

og Knækket ved Skoboderne, hen i Bjørnebrogade. Her opstod

der en Række Slagterboder eller Kødmangergaarde, der ikke

maatte benyttes til anden Næringsdrift. De laa mellem Trinita

tis Kirkegaard til ned mod Klareboderne. Gaden nævnes endnu

med sit gamle Navn i 1448, men omtrent en Menneskealder senere

er det forsvundet for det ny.

Et Par Menneskealdre senere igen, kort efter Midten af 1500-

Tallet forsvinder Kødmangerne, der nu almindelig kaldes Slagterne,

om end det gamle Navn Kødmanger kan findes af og til i nogen

Tid endnu. De flyttede hen i Skindergade, der den Gang ikke bar

dette Navn endnu, men kaldtes lidt ubehjælpsomt „Strædet der

løber fra Kødmangerboderne til Klostret“.

Bjørnebrogade, der omkr. 1880 ses at være bebygget paa begge

Sider, naaede mod Nord omtr. til Landemærket, der en Tid synes

at have været Byens Grænse. Da denne efterhaanden flyttedes

længere ud, opstod der en Fortsættelse af Gaden, der blev betegnet

som Strædet der løber ud til Rosengaarden, senere Lille Kød-

mangerstræde.

Men da Kød

mangerne blev

til Slagterne og

flyttede bort,

kunde Navnet

Kødmanger ga

de ikke holdes

i Live. I sid

ste Halvdel af

1500-Tallet, da

der blev Køb

og Salg i Ga

den af alle

mulige andre

Varer end Kød,

blev det lavet

om til det i og

for sig ikke

meget

mere

forstaaelige

Købmager

gade.

I Middelal

deren naaede

Købmager gade

ikke længere i

nordlig

Ret

ning end til

Landemærket,

et Navn der i og for sig betegner Byens Begrænsning. Paa den

modsatte Side, omtrent i Flugt med Landemærket, finder man i

Middelalderen Betegnelsen Byens Ende — hvis ikke der skal læses

Byens Rende, hvilket er nok saa sandsynligt; men i hvert Tilfælde

finder vi ogsaa her Udtryk for Byens Afslutning. Et Minde om

Byens Rende turde man mulig endnu se i Krystalgades oprinde

lige Navn Skidenstræde, der i sig bevarer en Erindring om den

Tid, da der var et Vandløb her, der som Tilfældet var med de

andre Søer eller Damme og Vandløb heroppe, i Tidens Løb blev

tørret ud og stod som sumpede, fugtige Strækninger, der nok

kunde begrunde en Betegnelse som Skidenstræde paa en her

igennem ført Gade.

Uden for Landemærket laa mod Nord og Nordøst et andet

stort Morads, hvorom endnu Pustervig — Pus er Navnet paa et

Morads — bærer Minde, der i Tidens Løb blev tørlagt og ind

taget til Haver og Kaalgaarde og endelig fik Navnet Rosen

gaarden.

Da disse Strækninger lidt efter lidt blev bebygget, opstod først

lille Købmagergade og derefter St. Gertrudsstræde som Købmager-

gades umiddelbare Fortsættelse mod Nord.

Var det i Middelalderen smaat bevendt med Orden og Sikker

hed inde i Byens Gader, var det naturligvis endnu værre i de store

delvis ubebyggede Kvarterer, der laa hen med Haver og Tofter

uden for Byen. Endnu langt ned i Tiden boede Byens Udskud un

der Voldene eller ud ad Forstæderne til, fjærnet saa langt som

muligt fra det øvrige Samfund. Og sit idylliske Navn til Trods

„Før og N u“. 4de Aarg. Nr. 3.

var Rosengaarden i Middelalderen et meget berygtet Sted. „Ja, hvor

mange mistede ikke deres Liv i København for den Rosengaard

var ved Magt!“ sukker Sjællands første Biskop efter Reforma

tionen, Peder Plade. Her boede en Tid Rakkeren, her stod under

Christjern II et Rettersted, — det var saaledes her, at den høj-

baarne Peder Okse blev halshugget for sin vel frie Omgang med

Kongens lille Due. Og det har vel været en vanærende Skær

pelse af Straffen, at han maatte lide Døden herude i denne Egn.

Efter Reformationen og Byens frygtelige Trængselsperiode un

der Belejringen 1536, synes Forholdene her at have bedret sig,

saa Peder Plade kan til sit foran citerede Hjertesuk føje: „Ikke

visker Bøddelen sit Sværd saa tit i vore Dage, som han gjorde

det i hin Tid“.

St. Gertrudstræde bærer Minde til os om St. Gertruds Kirke

eller Kapel, der maa antages at have ligget mellem nuværende

Kultorv og Hauserplads. 1524 blev St. Gertruds Kirke omdannet

til St. Anne Hospital,.hvortil blev lagt det meste af den Grund,

de to omtalte Torve med deres tilstødende Gader og Byggeplad

ser nu indtager.

Den Mand, der foretog denne Omdannelse, som maaske har givet

Anledning til det kendte Mundheld, at Forgyldningen eller Glan

sen er gaaet af

St.

Gertrud,

nemlig da hun

maatte

vige

Pladsen for St.

Anna var en

meget mærke

lig Mand, af

Støbning

som kun Mid

delalderen

kendte.

Klaus Denne

var hans Navn.

Han havde i

den gamle Kon

ges Tid, nemlig

i Kong Hanses

Dage — siddet

i et strengt

Fængsel,

havde mistet

al Udsigt til

nogen Sinde at

komme paa fri

Fod igen. Og

da havde han

gjort det Løfte,

at om han imod

al Forventning

skulde have saa god en Lykke, at han kom fri, vilde han —

Gud og St.*Anna til Ære — bygge et Kapel og et Gæstehus

for fattige ogsyge og saarepockige —Kopper eller Pocher var

en af Datidens værste Svøber —som ellersplejede at ligge

paa

Gader og Stræder i København, eftersom ingen vilde tage dem i

Hus eller give dem Herberge for deres Sygdoms Skyld.

Klaus Denne kom ud af sit Fængsel og begyndte straks at ar

bejde paa at opfylde sit Løfte. Havde han haft Penge staaende

i Ejendomme eller liggende paa Kistebunden i rede Sølv eller

Guld, saa havde det været ganske ligetil. Men saadan var det

ikke. Pengene skulde først skaffes, og dem skulde Klaus Denne

skaffe. Forsynet med Anbefalingsskrivelser fra Kong Christjern

Il og Dronning Elisabet til alle deres Undersaatter om at yde

Bidrag til Hospitalets Bygning og med lignende Opfordringer fra 15

Kardinaler og fra alle Bisper i Riget, drog Klaus Denne selv ud

og sendte sine St. Anne-Bud ud for at indsamle milde Gaver over

alt i Danmark, Norge og Sverige, ti ogsaa her havde han faaet

Kongens — Gustav Vasas — Tilladelse til at samle ind til sin

Stiftelse.

Hospitalets Bygning begyndte i 1516, saa der maa hurtigt

være kommet Bidrag ind. Men Klaus Denne fik andet at tage

vare end at føre Tilsyn med sit Hospitals Byggearbejde og sørge

for Udsendelsen af sine St. Anne-Bud. Han faldt i Unaade hos

Kong Christjern II, paa Grund af dennes haarde Fremfærd over

for de katolske Kirker og Klostre. Han saa ingen anden Udvej

end med alle sine Høns „St. Annes Syge og Sunde med al Til-

„K ugleposten“,

en lille gulm alet Kuglevogn, som i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, Tirsdag og Lørdag førte Posten til Boskilde, hvor

fra den viderebefordredes til Sjælland, Fyen og Jylland samt til Hertugdømmerne og Hamborg.