S_FørOgNu

Kasteskyts i Mængde, som blev anvendt med al Kraft, indtil Po

litiet gjorde Udfald over Højbro og ryddede Pladsen.

Endnu et Par Dage senere var der fornyede Optøjer og derefter

følgende Scener i Politiretten. Men fik „Pastillens Erobring“ eller

Ødelæggelsen af „Taarnet“ paa Højbroplads end ikke politiske

Følger, blev disse Optøjer og Politiets over for Byens Borgere ud

viste Brutalitet dog medvirkende til, at Københavns Politi kort

efter blev fuldstændig omordnet.

Længe efter disse Begivenheder, saa længe at man kunde gaa

ud fra, at de var glemt, blev der i 1892 ved Majestæternes Guld

bryllup rejst en Æreport i Form af et Hymens Tempel paa Høj

broplads foran Højbro — omtrent paa det Sted, hvor Didrik

Slaghech i sin Tid havde knælet paa sin sidste Vandring —.

Grundtanken var vel den, at det høje Brudepar, naar det fra

Gudstjenesten i Kirken paa Slotsholmen kom over paa Stadens

Grund her skulde modtages af Hymens Genius, der stod paa

Toppen af Templet, og tillige af Hovedstadens Magistrat, som

stod ved Templets Fod, med Velkomsttale af Overpræsident o. s. v.

Nu havde selve Formand Koch sagt,

at den var netop ideel!

Men skønt Figuren viste — nok sagt,

mored’ den Folk alligevel.

Man kunde ogsaa tænke sig, at Absalon og hans Hest helst

burde have „drejet Ryggen om“, inden Statuen blev opstillet i

1902. Ti den staar saa uheldigt og saa historisk urigtigt som vel

muligt. Den Plet Jord, Holmen foran København, hvor han byg

gede sit Taarn, og som han forsvarede til Held for Land og Rige,

vender han sig nu fjendtlig imod, med bister Mine og truende Blik.

Kunde han engang blive flyttet lidt højere op paa Pladsen og drejet

rundt og maaske ved samme Lejlighed faa en ordentlig Slagøkse

i Haanden, i Stedet for den latterlige Køkkenøkse, han har, kunde

der blive lidt mere ud af Figuren, end der er, hvor den staar. Og

vi kommer dog vel nok engang til at revidere vore offentlige

Monumenter og deres Opstilling.

Men Tiden dertil er ikke inde endnu. Den var det i hvert

Fald ikke i 1894, da det uheldige Storkespringvand for Enden af

Eot. Tillge.

Den kgl. Postgaard.

U dsigt gennem K øbm agergade i 1860erne.

Den kgl. Porcellæns-

fabrik.

Rundetaarn.

Men medens dette med Magistraten var godt nok, dog kun for

saa vidt man kunde gaa ind paa, at Slotsholmens Grund i 1892

ikke tillige var Stadens Grund, var det derimod galt med Hymen

paa loppen af Templet. Ti det var jo netop i Anledning af det

lange, af Lykke og frugtbarhed velsignede Ægteskab, at Højtide

ligheden fandt Sted. Brudeparret havde jo været lykkeligen fulgt

af Hymen i de 50 Aar, der var gaaet, saa det var jo nok lidt

underligt at opstille en Genius, der først skulde afvente for at

slaa Følge fra den 50 Aars Bryllupsdag. Man kunde jo nok slaa

sig til Taals med, at Hymen repræsenterede nu engang Ægte

skabet, og det var den eneste plastiske Figur, man havde at

anvende ved en saadan Lejlighed. Men det gale var, at man

havde stillet Figuren op med Ryggen mod Slotskirken. Det virkede

paa en ganske ejendommelig Maade, og et Vers i Aarets „Blæk

sprutte“ (citeret her efter Hukommelsen) løste mangfoldige Køben

havneres bundne Tanke:

Nede ved Højbro stod et Tempel,

et med en dejlig Engel, som

nok jeg nu tror at for Exempel

skulde ha’ drejet Ryggen om.

Det kgl. Vaiseiihus.

Schieltveds Ejendom.

Hj. af Itlareboderne.

Højbroplads i 1894 var blevet trodset igennem. Det fik den kø

benhavnske Ungdom at vide, som lavede Optøjer rundt om det.

Det var maaske ikke nogen ilde Idee, at flytte Absalon op paa

Springvandets Plads og flytte det ned midt paa Højbroplads. Der

kunde det muligvis komme til at springe efter sin Bestemmelse,

hvad det ikke kan, der hvor det staar. Det er jo dog Meningen

med et Springvand, at Vandet skal springe, sprudle festligt op i

Luften. Derfor maa der være Plads omkring det, saa Folk kan

passere det uden at behøve at gaa med Paraply. Og det skulde

de kloge Hoveder, der med Vold og Magt vilde have et „Spring

vand“ sat op paa dette Sted, have betænkt i Tide.

Mod Vest udgaar fra Højbroplads Læderstræde, der indtil Bran

den 1795 udgik fra Højbrostræde.

Det er foran omtalt, at Læderstræde -— en Tid kaldet Lær-

stræde — er en forvansket Udtale af det oprindelige Navn Lad

brostræde — Strædet, der førte til Ladbroen eller Skibsbroen.

Men medens det i vore Dage for os, der ubevidst, endnu gaar ud

fra Kongens Nytorv som Byens Midtpunkt, ligger nær at tænke os

Ladbrostræde som udgaaende fra denne Side, har det for Køben

havns Borgere paa Absalons Tid og i den nærmeste Tid derefter