47 / 311
dybde nok mellem denne Holm og Byen for Datidens lette Skibe,
til at lægge til Bolværk her. Men efterhaanden som Bebyggelsen
voksede og en stedse større Mængde Affald blev kastet i Aaen,
samtidig med at Strømmen blev standset og Vandets Løb blev
hæmmet, sandede Sundet til mellem Holmen og Land. Ladbro
forsvandt i Begyndelsen af 1400-Tallet og Skibenes Losse- og
Ladeplads fulgte med den nye Kystlinie og rykkede samtidig
længere og længere mod Øst, forbi Højbro og til sidst under
Christian IV ud i den store Strøm. Holmen blev landfast og
Naboløs
fik
baade Naboer
og Genboer.
Det var en
Selvfølge, at de
københavnske
Købmænds Ho
vedkvarter
„Det Danske
Kompagni“ fik
sin Bygning i
Nærheden af
Skibsbroen.Det
laainuværende
Kompagnistræ
de Nr. 16 og
gik ud med si
ne Bagbygnin
ger til Brolæg
gerstræde (Nr.
5).
„Det Danske
Korhpagni“ var
et Gilde, et
Broderskab —
det blomstrer
endnu som det
kgl.
Danske
Skydeselskab
og København
ske Broderskab
— og ved høj
tidelige Lejlig
heder aabnede
det gæstfrit si
ne Døre for By
ens godeMænd,
der ogsaa kun
de byde højt-
staaende Em-
bedsmænd,
Adelige Herrer,
ja selve Kon
gen og Dron
ningen til Fest.
Bygningen om
tales
første
Gang
under
Christopher af
Bayern, men
har utvivlsomt
været mange
Aar ældre. En
Indskrift, der
blev anbragt paa Huset i 1592, berettede med sær Foragt for en
kelte Ords Køn:
Denne Hus kaldis den Danske Compagni
For Broderskab som boer der udi.
Hellig Trefoldigheds Laug kaldis det oc med Ære,
Derfor bør ingen u-ærlig der at være.
Gud giffue dennem alle, som her gaa ind oc ua,
At elske hverandre af Sind oc Hu.
CONCORDIA RES PARVÆ CRESCANT
DISCORDIA MAGNAE DILABUNTUR
1591
(d. e. ved Enighed kan der af Smaat blive noget stort, ved Uenig
hed bliver store Sager til intet).
Af en gammel Opskrift fra 1592 faar man kortelig Besked om
Husets Bestemmelse: „Udi dette Kompagni er holdt i mange Aar
Hellig Trefoldigheds Laug og Broderskab, Juledrik, Pinsedrik og
Papegøjekonges Gæstebud indtil Aar (Aarstallet er ikke tilføjet),
da er og siden holdt de fornemste Brylluper derudi. .1676—1679
blev det brugt til Svenske Fanger“.
Før Reformationen kunde man paa forskellige Festdage se Brødrene
gaa i Proces
sion fra Kom
pagnihuset
med
tændte
Lys til Vor
Frue Kirke el
ler Helli gaands
Kirken. Og lidt
af den gamle
Glans og de
gamle Dages
Lystighed var
der endnu over
Fastelavnsgil
det, hvor der
blev spist og
drukket i Kom
pagnihuset,me
dens hele Byen
„løbFastelavn“
i Mummeklæ-
der og Haand-
værkssvendene
mødte formum
mede paa Kom
pagniets store
Sal og drak
deres medbrag
te 01, medens
der blev dan
set en gammel
symbolsk Dan
seleg, der fore
stillede Vaa-
rens Herredøm
me over Vinte
ren.
Ved Majfe
sten red de
yngre Brødre
ud f'raKompag-
nihiiset
med
spraglede
Bnand og Flit
terstads for at
hente „Maj“, d.
e. grønne Gre
ne, hjem til at
pynte Kompag
nihusets
Sal
med. Men Borg
mestre, Older
mænd og nogle
af de gamle
Majgreverskulde ride ud fraHoben ogkejse entil Majgreve, som
ikke havdeværet det tilforn, og hans Hat blevtil Tegn paa hans
Værdighed smykket med en gylden Krans til en Værdi af 2 Rdl.
Og alle Brødre skulde mode med deres Hustruer og Døtre og gøre
sig glade med deres Majgreve, ja det kunde hænde, at Kongen selv
„forydmygede sig“ og kom til Majgrevegilde ligesom til andre af
Borgernes Gilder paa Kompagnihuset. Det var f. Eks. ved et bor
gerligt Bryllup paa Kompagnihuset 27. Februar
1613,
at Christian
IV
saa den Bremerholm Skriver Anders Hansens smukke Datter Karen
og blev saa forelsket i hende, at han tog hende med over paa
Slottet med det samme, —■Løngangen var jo heldigvis allerede
farbar.
Nybrogade eren af de faa Gaderi København, der har bevaret
sitgammeldagsPræg. Huset
paadetvestligeHjørne af Keabro-
Den ombyggede Ejendom Nr. 20.
Ejendomm en Købtnagergade Nr. 18,
Fot. „Før og N u“,
som opførtes af Direktør Dejenen i 1897 og hvor Firmaet Scliucani
& k
Forta fremdeles fortsætter Forretningen.
41