53 / 311
været n atu rlig t at gaa ud fra K varteret omkring Torvet og Raad-
husstrædet som Byens M idtpunkt, og tæ nkt sig Ladbrostræde,
som det Stræde, der udgik mod Øst hen til Skibsbroen.
Med andre Ord : Ladbrostræde er sikkert det første Navn paa
den Gade, der inden Skibsbroen var flyttet ud mod Øst, var den
første og nemmeste Forbindelsesvej mellem det Sted, hvor Skibene
blev hængende ved den østlige Del af Gaden, der udmundede
i
Højbrostræde, den Del, der endnu bærer Navnet Læderstræde, dg
som oprindelig kun var et Stræde mellem Baghusene til de store
Ejendomme paa Amagertorv til den ene Side og til Gammel
Strand paa den anden Side.
Det er utvivlsomt et Vidnesbyrd om, at Læderstræde ikke hørte
’ot. V ilh. Trydes Kunsthandel.
Den kgl. Postgaard. GI. Huse ved Hj. af Løvstræde.
U dsigt gennem Købm agergade i 1880erne.
Rundetaarn. Yaisenhuset nedrevet og
Holger Petersens Ejendom opført i Stedet.
Vaisenlius Apotliek.
plossede deres Varer, Skibsbroen, og det Sted, hvor de i Mar-
edstiden blev udbudt til Salget, Stadens Torv.
Efter at Skibsbroen var flyttet ud mod Øst, og efter at Kom-
agnihuset — foruden Danske Kompagni laa i øvrigt tillige Skræd-
ernes Gildehus, der ogsaa var et Kompagnihus — var blevet den
Gaden mest og videst kendte Lokalitet, fortrængte det nye Navn
kompagnistræde lidt efter lidt det gamle Navn Ladbrostræde, der
til de mere ansete blandt Byens Gader, naar vi ser den i højere
Grad end andre vælges til Beboelsessted af de mange og som of
test uformuende Jøder, der i Begyndelsen af 1700-Tallet søgte til
København. Og her laa i et almindeligt Beboelseshus — mellem
Nissegangen og Naboløs — den første Synagoge. 1787 havde
Menigheden gjort Forsøg paa at bygge sig en egen Bygning til
Synagoge og opnaaet den velvise Magistrats Tilladelse dertil.
47