51 / 311
Den kgl. Postgaards Facade mod K øbm agergade og W alkendorffsgade.
Raadlnisbibliofheket.
lige godt paa Skaft hos dem. Dygtige var de og Hjærte havde
de i Livet. Det var en Æresbevisning, der maaske nok kunde
tage det op med baade Ordenskors og Medailler, som Fisker
konerne ved GI. Strand lagde for Dagen for den første af Heltene
fra 2. April, Kaptain Lassen paa „Prøvestenen“. Naar han, but og
mut, om Morgenen gik fra sit Hjem ved GI. Strand hen til sit
Arbejde paa Holmen, rejste Fiskekællingerne sig, alle som en, og
nejede for ham.
Højbroplads er først opstaaet efter Branden 1795. Den blev ud
lagt som Torveplads for Amagerne og andre Gartnere og er mere
og mere blevet Blomstertorv. En frisk Sommermorgen er det et
af de skønneste og farverigste Steder i Byen.
Pladsen er saa ny, at den endnu ikke kan rose sig af at have
nogen Historie. Og dog har Højbroplads været Skueplaasen for
den eneste oprørske Bevægelse, København i nyere Tider hai at
opvise, nemlig Revolten Nytaarsnat 1860, da „Bastillen paa Høj
broplads blev erobret.
bero ved at rydde Pladsen, var der sandsynligvis ikke blevet
mere „Revolution“. Ti straks efter rygtedes det, at Kammer
herren, Grevindens højre Haand, af Frygt for den ophidsede
Stemning, var rejst til Udlandet. Og det var netop ham, man
først og fremmest vilde have fjernet.
Men naar en Politistok først er draget, er det ligesom med det
Sværd „Dyrendal“ ikke let at faa den stukket ind. Myndigheden
skulde lægges for Dagen, og Københavnerne skulde have Prygl.
Og det fik de, langt op i Byens Gader og ud over al Rimelighed.
Men Københavnerne lod sig ikke gaa paa. Nu kunde Grevinden
være, hvad hun vilde, men nu skulde Politiet have Klø.
7.
Januar — naturligvis en Lørdag — fandt Sammenstødet Sted
paa Højbroplads. Først gik det ud over Amagernes og Torve
bøndernes Foderkasser, Hestekrybber og Skamler, der blev brudt
itu og anvendt som Yaaben mod Fjenden. Og da denne Ammu
nition var opbrugt, greb man til at rive det lille murede Nød-
tørftshus ned, der stod paa Torvets Midte. Derved fik man
45
ene Aabning under Vindebroen eller Klapbroen i Midten. Der
blev da anbragt en Bueaabning i hver Dæmning. Først i 1878—
1879, da Bolværkerne langs Kanalen blev sat med Sten, blev den
nuværende Bro bygget, en enkelt Buebro uden Klapper, der giver
Strømmen Passage i dens fulde Bredde.
Trods alt, hvad der er ødelagt og forandret i hele det maleriske
Billede, som Højbro engang var Midtpunktet i, er Gammel Strand
dog endnu, takket være Vandet, Fartøjerne og Fiskerkonerne,
stadig det mest ejendommelige, det mest københavnsk prægede
Sted i vor By.
Der gaar mærkelige Frasagn om Fiskerkonerne ved GI. Strand
i fordums Tider. Særlig deres Evne til at finde hurtige og ram
mende Udtryk for deres Tanker og Følelser var berømt, og at
have et Mundtøj — eller som det retteligen hed — en Kæft som
en GI. Strands Kærling, var en Vending, som enhver forstod.
Men havde de en hvas Tunge i Munden, saa sad Næverne til-
Det begyndte som en politisk Demonstration mod „Grevindens
Ministerium“, Ministeriet Rotwitt, der i Aarets sidste Maaned
havde afløst det nationalliberale Ministerium Hall. Og 17. December
gik Frederiksborg Slot op i Luer, hvilket endnu mere opflammede
Københavnerne. Højbroplads blev Scenen for Revolten, dels fordi
den laa nærmest Christiansborg Slot, hvor Grevinden — hvem De
monstrationerne gjaldt i første Række — boede, og dels fordi
ikke mindre end tre Mænd, Konseilspræsidenten (Rotwitt), Inden
rigsministeren (Jessen) og Finansministeren (Westenholz) af det
Ministerium, som havde vakt Københavnernes Mishag, boede i
Pladsens umiddelbare Nærhed, nemlig paa daværende Hotel Royal
— nu de Ferslewske Blades Ejendom.
Nytaarsaften, da Optøjerne formede sig som en Demonstration
mod Grevinden og Kammerherren paa Slotsbanen og Ridebanen,
blev Folkehoben under livlig Brug af Politiets Stokke drevet til
bage over Stormbroen og Højbro. Og havde Politiet ladet det