S_FørOgNu

Frederik (V) og Louise af England kom Gaarden paa ny i For

slag, men blev fundet for uanselig. Kronprinseparret fik derfor

anvist Bolig paa Cbarlottenborg, og i 1743 og følgende Aar blev

Michelbeehers gamle Gaard ombygget. Arbejdet blev paabegyndt

af Hofbygmester Nicolai Eigtved og fuldført af Thurah. I 1758

stod „Prinsens Palais“ eller — som det endnu hedder officielt

„Palais’et i Kalveboderne“ — færdigt i alt væsentlig, som det

staar endnu.

I nogle Aar tjente det som Bolig for Dronning Sophie Magda-

lenes

Søster

Enkehertug

inde Caroline

Sophie af Ost-

friesland og for

Trins Carl af

Bossen og se

nere hen som

Fribolig for en

Del fornemme

og højtstaaen-

de Personer —

bl. a. for Stats

minister

Høegh-Guld*

berg.

Naar

Folke vittighe

den i åen An

ledning gav det

Navn af „de

Adeliges Var

tov“, maa det

antages, at det

hos Palais’ets

Beboere ikke

altid har væ

ret saa stort

med Formuen

som med For

nemheden.

Fra Midten

af forrige Aar-

hundrede fik

Palais’et Be

tydning

som

Hjemsted for

flere af de be

tydeligste af

vore offentlige

Samlinger som

Oldnordisk

Museum, — nu

Nationalsani

lingen I. og II.

Afdeling, Eth-

nografisk Mu

seum,

Mønt-

Medaille-

samlingen,

Kobberstik-

samlingen og

Antiksaml in

gen.

Ogsaa Land-

husholdnings

selskabet, Videns kåbernes Selskab og Højesteret har haft Hjem

sted i Prinsens Pal ais.

Af andre anselige Gaarde i denne nye Bydel maa nævnes i

Stormgade Generalbygmester Lambert van Havens Gaard — der

senere blev ombygget og nu er det Harboeske Fruekloster — samt

Hofmarskal Ulrik v. Lutzows Gaard, der ligeledes er ombygget og

fra Midten af det 18. Aarhiindrede tilhørte Slægten Holstein og

hed det Holsteinske Palais, der efter adskillige Omskiftelser blev

Hjemsted for Landbygningernes Brandforsikring. Lige overfor,

paa der, anden Side Gaden, laa Stiftsbefalingsmand Greve v. Ra-

bes Gaard, hvor siden Døvstummeinstitutet en Tid fik sin Plads.

Ved Frederiksholms Kanal, imellem Ny Vestergade og Ny Kon

gensgade, laa. det Plessiske Hotel, der 1758 gik over til Slægten

Nr. 20 (Simonsen

hvor Sciiucani

Weei).

Ejendomm en K øbm agergade Nr. 18,

lvnuth og forlængst er nedrevet. Og endelig laa paa det sydlige

Hjørne af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal den smukke,

røde Gaard, som nu ejes af Greve Frijs.

En Følge af Opfyldningen af Mølledammen paa Vandkunsten

og dens Afløb ud til Sundet, den nuværende Kanal, var Anlæget

af en ny Gade, der langs Kanalen forbandt GI. Strand med den

nye Gade langs Frederiksholms Kanal. Den fik Navnet Nybrogade

efter en smal Træbro, der efter Løngangens Nedbrydning og som

en Erstatning

for den, saa-

længe Opfyld

nings arbejder

ne mod A^est

stod paa, blev

lagt omtrent

for Enden af

Knabrostræde

over til Slots

holmen. Fore

løbig var den

nu ikke egnet

tilFærdsel, idet

Pladsen mest

benyttedes til

Oplag af Tøm

mer og andet

Bygningsmate

riale.

AH staar nu

ved Midtpunk

tet for Køben

havns Handels

liv i Middel

alderen, Stræk

ningen fra Høj

bro til Knabro

stræde, Byens

gamle Havn —

den Havn, der

— til Forskel

fra

Oldtids-

Markedsplad

sen Havn med

Gamle Bode-

liavn Øst for

Nicolai Kirke

— gjorde Ab

salons By læn

gere mod A’est

til Købmanne-

havn. I Navnet

Læderstræde

bar vi endnu

et ved daglig

Udtale fordrej

et Navn paa

Byens middel

alderlige Hav

negade,

idet

denne Gade op

rindelig

hed

Ladbrostræde

— Strædet der

førte hen til Ladbroen, d. e. Skibsbroen. Om Navnet kommer af

den Bro, hvor Skibene ladede og lossede eller om det betyder

Stenbroen, faar staa hen. Ogsaa. en Del af nuværende Kompagni

stræde har tidligere baaret Navnet Ladbrostræde; selve Skibs

broen maa sikkerthave ligget mellem Hyskenstræde og Knabro

stræde, hvorStrømmenfra Mølleaaen

skaffedenogenlunde dybt

Aand, sandsynligvis paa Strækningen mellem Snaregade og Ny

brogade, hvor omtrent Kystlinien i Middelalderen har gaaet. Iler

laa ogsaa, i selvfølgelig Nærhed af Skibsbroen, Byens ældste

Arejerbod, imellem Knabrostræde og GI. Strand.

Udenfor Ladbro,omtrent midtvejs

i Sundetmellem Byen og

Slotsholmen, laader enlav langstrakt Holm; saa længe der var

rigelig Aand i Aaløbet og deraf følgende Strøm, var der Van<J*

Portas Kafé siden 1S67 har haft sine Lokaler. I 1896 solgtes Ejendommen til Direktør Ernst Bojesen

som Aaret efter nedrev den og opførte den Ejendom, som ses paa næste Side.