50 / 311
Skaane, uden for den forbitrede Faders og den Dansk-lutherske
Gejstligheds Rækkeevne, velsignede det unge Pars Forbindelse og
gav den Kirkens Autorisation.
Nu blev det galt for Værten, Gæstgiver Henrik Grøper i „Bre-
mer-Schløssel“. Han blev ved en Politiretsdom dømt til at aflægge
Ed paa, at han ikke kendte Navnene paa de Personer, der paa
den og den Tid havde boet i hans Hus og siden havde været med
til at bortføre Grev Gyldenstens Datter; yderligere blev han dømt
til at gøre sin Ed paa, at han heller ikke havde været vidende
om, at den ene af bemeldte Personer havde været katolsk Præst.
Politimester Ernsts Indberetning til Kongen
0111
denne Sag er
ikke uden Lune. Paa den høje Rets alvorlige Forlangende havde
Værten svaret, skriver Ernst, med at undskylde sig ligesom Klok
kerens Kone i Pfalz, da hun blev karesseret af en Spansk Soldat:
Kan jeg Spansk? Mindre forstaaeligt føjer han til: Jeg svarede
saa skulde I have givet mig det tilkende, som lærte i Rostok fire
Sprog i et Aar, deriblandt var det Spanske. Men Henrik Grøper
synes ikke bevidst at have forbrudt sig imod Landets Love ved
at huse en saa farlig Person som en katolsk Præst. Og andet
kunde han jo ikke tiltales for.
„Bremerschlossel“ laa paa det livligste Hjørne i København.
Den livlige Færdsel i Højbrostræde er omtalt foran, og her skal
kun tilføjes Pernilles spydige Replik til sin Herre i „Uden Hoved
og Hale“ : Naar Herren fastendes vil stikke sit Hoved gennem
Vinduet udi Højbrostrædet, betyder det ufejlbart, at en Vogn vil
komme forbi. Ti saasom der altid er fuldt af Vogne i den Gade,
saa kan det ikke slaa fejl.
Paa dette Hjørne blev Færdslen saa meget mere concentreret,
som Passagen her var urimelig smal. Oppe i den anden Ende af
Højbrostræde var der kun 6 Alen mellem Rendestenene; naar det
i en kgl. Ordre af 1665 hedder, at den liden Bod, som er bygget
op til Baltzer Condevins Gaard, skal brydes ned, efterdi Strædet
sammesteds er paa det smalleste, kan man forstaa, at der har
kunnet være Trængsel. — Det var derfor det Sted i København,
hvor man skulde passe mest paa, hvad man havde i Lommen, ti
Lommetyvene florerede her, som intet andet Sted. De arbejdede
som oftest i det skjulte, saa de gjorde sig ikke gældende i det
brogede Folkelivsbillede af Borgere, Fiskere, Søfolk og Fiskekæl
linger, militære og andre uniformerede Personer, og bredskørtede
og pudrede Damer, som færdedes her til Vogns, til Hest, i Bære
stol og til Fods paa Baggrund af Børsen, Christiansborg Slot, Ka
nalen til bægge Sider med sine Skibe, med Sejl los til Tørring,
Flag og Vimpler og endelig i Midten den maleriske Højbro med
sine Vippegalge, en paa hver Ende af de Dæmninger, der førte ud
fra Slotsholmen paa den ene og Byen paa den anden Side.
Disse Brodæmninger var paa bægge Sider optaget af Smanhuse,
Boder, i hvilke der blev solgt Galanterisager, Signeter, Briller,
Spænder o. lign. — ganske som i sin Tid paa Pont neuf i Paris,
London bridge og endnu paa Rialtobroen i Venedig.
Hver Dæmning dannede saaledes ud til Galgen, ved Hjælp af
hvilken Broklappen blev vippet op, en Gade, kortere eller længere
efter Dæmningens Længde. Og den har i Tidens Løb været meget
forskellig. I Begyndelsen af 1400-Tallet, da Højbro — Magna
Pons, den store Bro, som den hedder i de gamle paa Latin affat
tede Dokumenter — blev anlagt, var Brobygningskunsten her
hjemme ikke stor. Da gjaldt det at føre en Dæmning fra hver
Side saa langt ud i Sundet som muligt, for at gøre Broens Spænd
vidde saa ringe som mulig. Fra Enden af hver Dæmning byggedes
saa en Træbro paa nedrammede Pæle, som tillod Strømmen frit
at passere, og i Midten blev der dannet en Vindebro med en
Klap til at vinde op til hver Side. Under Christian IV var man
kommen saa vidt i Vandbygningskunst, at man kunde føre Dæm
ningerne længere ud og bygge Broen af Sten. Det skete i Anled
ning af det store Bryllup i 1634. Senere blev den atter ombygget,
idet Strømmen — særlig efter at Opfyldningen paa bægge Sider
havde indsnævret Sundet — var for stærk til at nøjes med den
ltaadhusbibliotheket.
U dsigt gennem K øbm agergade Aar 1870erne.
Yaisenlius A potheket,
Den kgl. Dostgaard.
Gamle Huse ved Hj. af Døvstræde.
Det kgl. Yaisenlius.
Hj. af Kronprinsensgade.
44