56 / 311
høringe“ at forlade Kø
benhavn og søge over
paa svensk Grund.
Ogsaa her mødte der
ham Fortrædelighed, idet
Tiggermunkene, der fryg
tede, at deres Indtægter
skulde blive forringede
ved den Konkurrence, St.
Anne paa engang truede
med, rejste Almuen imod
ham, saa hans St. Anne-
Bud blev overfaldet og
slæbt i Fængsel. Men i
1524 var han atter i
København og fik nu
Frederik I.s Bekræftelse
paa St. Gertruds Omdan
nelse til St. Anne og Ma
gistratens paa den alt tid
ligere skænkede Grund.
Til Gengæld lovede
Klaus Denne at bygge
saa godt et Hospital, som
noget steds kunde findes
i Danmark. Det skulde
være af Grundmur, med
Badstue og andre Be
kvemmeligheder,
som
syge Mennesker have
Behov.
Ved hver Seng skulde
der staa en Kiste med
Laas for, som de Syge
kunde have i, hvad de
førte med sig til Hospi
talet af Gods, saa længe
de laa der. Døde de i
Hospitalet, skulde dette
derimod arve dem.
Naar Hospitalet kom
til den Rigdom, det havde
før sin Ødelæggelse, skul
de det have Plads til 50
Syge foruden Præster,
Sangere og Hittebørn
foruden de Kvinder der
passede de Syge og Bør
nene.
Hospitalet skulde være
aabent Dag og Nat og
give fri Bespisning og
en Nats Ophold for fat
tige vandrende Pilgrim
me. Disse skulde bo i
et Hus for sig, og der
maatte aldrig nægtes
dem Mad og 01.
Magistraten
skulde
føre Tilsyn med Hospi
talet, at de Syge nød
god Behandling, og at
der hver Lørdag blev
lagt rene Lagener paa
Sengene. Var der no
gen, der ikke kunde
taale den Kost, Hospita
let bød paa, skulde For
standeren sende Bud i
Byen og lade hente Vin,
Hvedebrød, Æbler eller
andet, hvad den Syge nu
maatte have Lyst til.
Endelig kommer der
en Bestemmelse, som vi
ser, at Peder Plades Ve-
raab over den Rosen-
Ejendomm en K øbm agergade Nr. 40, Hj. af K lareboderne, nedrevet Aar 1916.
Gaarden tilhørte paa Chr. I I ’s Tid Peder Oxe.
— -
Fot. „Før og N u“.
Den nyopførte Ejendom , K øbm agergade Nr. 40.
50
gaard ikke var helt ube
grundet. Den lyder paa,
at ingen Kvinde, som laa
i aabenbart Skørlevned,
maatte bo Hospitalet
nærmere end 80 Favne.
At Klaus Denne, der
oprettede en lignende
Stiftelse i Aahus i Skaa-
ne, opfyldte sine Løfter
og tog sig af sine Syge
paa alle Maader viser
sig, da Magistraten ifølge
sin Pligt til at tilse Ho
spitalet, kom i 1528 for
at visitere. Grunden var
nærmest den, at Klaus
Denne havde givet til
Kende, at han ikke læn
ger paa Grund af Hospi
talets Forarmelse, for-
maaede at holde det ved
Magt.
Det hedder i den gam
le Beretning, at Magi
straten bad Klaus Denne
gaa udenfor lidt og spurg
te saa de Syge, om han
nu ogsaa var „velædelig
og forstandig“ de Syge
og Fattige retteligen at
traktere den Tid, han
havde Gods og Rigdom.
Hvortil de svarede, at
han den Tid holdt saa
ærligt og tilbørligt et
Hospital, som nogen i
Danmark kunde finde,
med god Kost og rene
Senge og en forstandig
Legems Salve og Læge
dom. Og nu, da Hospi
talet var bleven forarmet
spiste de af hans egen
Gryde og Tønde, og naar
der ikke var nok, mi
stede han hellere selv,
end de skulde savne.
Hospitalets Forarmelse
var en Følge af de uro
lige Tider umiddelbart
før Reformationen, og
den Misstemning, som
lidt efter lidt rejste sig
mod alt, hvad der min
dede om Katholicismen.
Ogsaa de katholske mil
de Stiftelser kom til at
lide derunder, og det
har aabenbart i. Køben
havns Magistrat været
drøftet, hvorledes man
skulde stille sig over for
saadanne Stiftelser som
St. Anne Hospital, naar
de fromme Gaver, den
var bestaaet ved, holdt
op at flyde. Der var da
kommet et Forslag frem
om at lægge alle de Syge
herfra ud paa St. Jørgens
Hospital eller ind i Hel-
ligaandshuset — der se
nere blev Københavns
„Almindelige Hospital“.
— Ti inden Udsendin
gerne fra den velvise