207 / 407
Fig. 297. Kædestemmer.
Effektbehovet for de håndfremførte er ca. 1 HK,
og for de automatiske ca. 3 HK.
Kædestemmere.
Disse anvendes almindeligvis til stemning af lange
og ofte gennemgående huller, såvel lige som koniske.
De er altid vertikale og med undtagelse af selve
kæden med kædeleder og drivhjul af samme udform
ning som stemmemaskinerne. Stemmeslæden bærer
kædelederen (eller tungen) og er udbalanceret med to
lange fjedre inde i stativet. Kæden drives med et
tandhjul med fire eller fem tænder. Ved kædens
opgangsside findes en stilbar, automatisk virkende
flisbryder, og denne er kombineret med et stilbart stop
for begrænsning af huldybden. For at spare kæde og
tunge kan maskinen være forsynet med et stilbart
kædestop, som afbryder strømmen, når håndtaget til
slæden føres til sin udgangsstilling. løvrigt er maskinen
bygget og udrustet ligesom en stemmemaskine.
Fig. 298. Stemmemaskine med svingmejsel. Hullet udstem
mes ved, at den i midten anbragte mejsel meget hurtigt
bevæger sig frem og tilbage; samtidig renskæres hullets kanter
af de to lockbeitler.
Kædestemmere med maskinel fremføring findes i
to grundformer. I det ene tilfælde føres kæden auto
matisk ned mod emnet, i det andet tilfælde hæves
dette mod kæden.
Effektbehovet for kædestemmere med håndføring
er ca. 3 HK og for automatiske ca. 5 HK.
Der findes også kombinerede maskiner med såvel
kæde som hulmejsel, der specielt egner sig til døre
og vinduer etc. Her anvendes kæden til stemning af
taphuller, låsehuller og lignende, medens hulmejslen
anvendes til mindre huller, såsom sprossehuller.
TRÆDREJEBÆNKE
De almindelige trædrejebænke er konstruerede for
håndværktøj, som under arbejdets gang støttes mod en
forsætter på maskinen. Værktøjet har næsten samme
udformning som håndværktøj. Der anvendes værktøj,
der næsten ligner lockbeitler, og til skrubdrejning an
vendes rørstål. Efter arbejdets art forekommer des
uden værktøj af en mængde forskellige former.
Ved massefremstilling i drejebænke, der er forsynet
med roterende kuttere, sammensættes et antal enkelte
jern til den ønskede profil, i lighed med de kutter
hoveder med profiljern, der anvendes ved kehlema-
skiner og underfræsere. Facondrejebænkene har en
langt større produktionsevne end den almindelige
drejebænk med stillestående værktøj. Det er nemlig
ikke muligt, på en alm. trædrejebænk, at øge spindlens
hastighed udover en vis grænse, idet emnet, i ubear
bejdet tilstand, som regel ikke er centreret. Hvis
spindelhastigheden er for høj, vil der opstå vibra
tioner.
I kopidrejebænke benytter man sig almindeligvis
af kuttere og jern, som vist på fig. 299. Foruden den
afrundede forreste kant af jernet er også siderne af
dette forsynet med et skær for at kunne skære sig fri,
når drejningen sker fra en tyndere del af emnet til
en tykkere. Spånvinklen på disse jern er meget stor,
ca. 60°. På visse typer anvendes også kuttere med
kopformede jern, ca. 30 mm i diameter og en højde
på 20-25 mm. Antallet af jern pr. kutter kan være
fra to til fem. Kutterhovedet er i reglen skråtstillet i
forhold til emnet, og kan tillige være forsynet med
en dobbelt forskærer.
Almindelige trædrejebænke.
Disse er af en relativt enkel konstruktion. De består
af en prismevange på et stativ, en spindeldok og en
pinoldok, den sidstnævnte er forskydelig på prisme-
vangen. På vangen fastsættes desuden de forskellige
forsættere. Drejespindlen får sin bevægelse fra moto-
205