På mange bænke findes også en stor planskive på
spindeldokkens yderende til afdrejning af store flade
skiver o. 1. Til dette arbejde kræves et fritstående
stativ med stilbare forsættere. Almindelige trædreje
bænke har et omdrejningstal fra ca. 300 til 2500
omdr./min., og effektbehovet andrager 1,5-3 HK.
Facondrejebænke.
Af sådanne findes to grundtyper, dels sådanne med
roterende kuttere og alm. profiljern og dels sådanne
med langsgående drejestål og samtidig styring efter
skabelon af værktøjet. De førstnævnte benævnes al
mindeligvis
kutterbænke.
Kutterbænke.
En sådan vises i fig. 306. Den er
beregnet til massefremstilling af f. eks. hjulnav, egre,
stole- eller bordben med runde, fire-, seks- eller otte
kantede tværsnit, samt emner af mere speciel form,
f. eks. spadeskafter. Kutteren bearbejder hele emnets
længde samtidig. På maskinens forside findes en
svingbar ramme på hvis overside er anbragt en med
bringer og en pinol, som under drejningen fastholder
emnet. Hele rammen føres ind imod kutteren med
et håndtag på højre side af maskinen. Pinol- og med-
bringerdok sidder på en fælles prismevange og pinol-
dokken er indstillelig for drejning af korte emner.
Prismevangen kan stilles skråt, for drejning af ko
niske emner. Foran kutteren findes en beskyttelses
skærm, som automatisk hæves, når emnet føres ind
til bearbejdning. Ved drejning af emner med et ikke
cirkulært tværsnit, fastsættes på medbringerspindlen
en skabelon med det ønskede tværsnit. Under ar
bejdet hviler skabelonen mod en lederulle på spindel
dokken, hvorved rammen med emnet kommer til at
svinge frem og tilbage i forhold til kutteren, og emnet
får på denne måde det tværsnit, skabelonen angiver.
Lederullen kan under arbejdets gang indstilles, således
at emnet kan få den ønskede dimension. Enkelte spe
cialmaskiner har tillige en langsgående bevægelse af
rammen, hvorved der, ved hjælp af en skabelon med
et spor med den ønskede snoning, kan fremstilles
skråtstillede profiler. Kutternes omdrejningstal va
rierer fra 2000 til 5000 omdr./min. efter arbejdets art,
og effektbehovet er for den viste maskine ca. 10 HK.
På nogle maskiner sker omdrejningen af emnet
maskinelt og startes automatisk ved fremføringen af
emnet imod kutteren. Hvis fremføringen er for vold
som, i det øjeblik knivene får fat i emnet, risikerer
man, at emnet rives ud af maskinen, hvorved jernene
kan bøjes, og kutterboltene sprænges. I bedste fald
vil der fremkomme en lang fordybning eller kutterslag
i emnet. På andre typer sker omdrejningen ved hjælp
af et håndsving, som drejes rundt samtidig med, at
man med den anden hånd lægger rammen imod kut-
Fig. 306. Kutterbænk.
teren. For denne type gælder det samme, emnet skal
lægges lempeligt til kutteren og samtidig drejes rundt.
Anvendelse af smalle jern giver almindeligvis det
bedste resultat, således at spånerne bliver skåret over
i mange stykker, idet man må være klar over, at
jernene skærer på tværs af træets årer, og derved kan
rive lange splinter ud. Det vil ofte være formålstjenligt
at benytte vredne jern, men de må være sådan vredne,
at skæret først når profilets højeste punkt og skærer
ned af dets sider, i modsat fald vil de skære dårligere
end lige jern. Det vil altså sige, at der i de fleste til
fælde skal benyttes både højre- og venstrevredne jern.
Med vredne jern menes jern hvor den ene side er
løftet op, ikke bøjede jern som dem, der f. eks. an
vendes til tapfræsning.
Facondrejebænke.
Sådanne maskiner har en langs
gående slæde med to drejestål, nemlig et forstål som
skrubdrejer de firkantede emner og et stål som tager
en sietspån og de mere blødt afrundene profiler. Til
drejning af de skarpe profiler anvendes stikstål,
som sidder på tværgående slæder på bagsiden af
maskinen.
Værktøjsslædens fremføring sker maskinelt ved
hjælp af den gevindspindel, der ses foran på maskinen,
og den frakobles automatisk, når den er nået næsten
hen til medbringeren, hvorfra den føres tilbage til
udgangsstillingen ved hjælp af en vægt. Skrubstålet
har kun til opgave at dreje emnet til cylindrisk form,
hvorimod sietstålet foruden at findreje emnet også
drejer de flade og jævne stigninger. Dette sker ved
hjælp af en skabelon, der er tildannet efter det fær
dige emnes form, og som er fastgjort på maskinens
prismevange. Under drejningen fører skabelonen siet
stålet mod eller fra emnet og afkopierer på denne
måde sin form på dette.
Som nævnt har de bag på maskinen anbragte profil
stål til opgave at dreje de skarpe profiler, det vil sige
profiler med små og bratte stigninger. Faconstålene
207