211 / 407
Til drejning af skolæster anvendes også maskiner,
som over den samme model kan dreje to emner sam
tidig, deraf er det ene spejlvendt, altså en højre og
en venstre. Modellen er sædvanligvis opspændt i for
længelse af emnerne, som er anbragt over hinanden,
og ved at give det ene emne en omdrejningsretning,
der er modsat modellens, opnår man, at udformningen
bliver spejlvendt. De to kuttere og kopirullen er an
bragt på en horisontal ramme, som ved knæled står i
forbindelse med den bagpå maskinen beliggende frem
føringsslæde. Ved hjælp af en indstillingsanordning og
en skala er kopirullen og de sammenbyggede kuttere
forskydelige i forhold til hinanden, således at man
over samme model kan dreje læster med indtil 4-5
vidder større eller mindre end modellens vidde.
For at gøre det muligt at dreje læsterne længere
eller kortere end modellen, er denne anbragt på en i
maskinens længderetning forskydelig slæde, som un
der drejningen automatisk føres enten mod eller fra
emnerne. Ved at lade modelslæden gå mod emnerne
og mod rammeslædens fremføringsretning opnår man,
at emnerne bliver kortere end modellerne, og føres
modelslæden fra emnerne, bliver disse længere.
Modellens og emnernes omdrejningstal kan indstil
les mellem ca. 20 og ca. 30 omdr./min., og drejeriller-
nes størrelse, d. v. s. den afstand i mm rammeslæden
flytter sig for hver omgang, modellen foretager, kan
varieres fra ca. 1,5 til 3 mm.
Til fordrejning af læsterne anvendes kraftigere typer
med drejeriller op til ca. 18 mm. Visse moderne typer
er indrettet sådan, at de i et opspænd kan fordreje med
en stor drejerille, automatisk vende fremføringsretnin
gen, samtidig med at kutteren føres lidt længere ind
mod emnet, og derefter findreje med en lille dreje
rille. De sidst nævnte maskiner egner sig glimrende
til f. eks. geværkolber, stole og lign.
Rundstokmaskiner.
Disse maskiner er meget enkelt udformet. De be
står af en gennemboret spindel i to lejer og et kniv
hoved, fig. 310, hvorigennem den firkantede stok
føres. Maskinerne kan almindeligvis tage dimensioner
mellem 10-60 mm. Emnet føres igennem maskinen
ved hjælp af valser eller ruller, som er anbragt ved
begge ender af spindlen. Udføringsvalsen skal tildan
nes efter emnedimensionen.
PUDSEMASKINER
Hvis de bearbejdede flader skal overfladebehandles,
f. eks. poleres, bones, males o. s. v., eller hvis der af
andre grunde kræves en finere overflade, må denne
pudses. Dette kan imidlertid udføres maskinelt.
Pudsemaskinerne kan efter deres arbejdsmåde op
deles i bånd-, skive-, valse-, rulle- og profilpudsema-
skiner samt ziehklingemaskiner. De sidstnævnte anven
des dog kun i meget begrænset omfang her i landet.
Slibematerialer.
Disse fremstilles i mange forskellige kvaliteter, og
ikke alle er lige egnede til træbearbejdning. Man
skelner mellem de naturlige og de kunstigt fremstil
lede slibemidler. Til de første hører de gammelkendte
flint, granat og smergel, og de nyere kunstslibemidler
er Aluminiumoxyd (= Elektrokorund) og Silicium-
karbid, som alle bliver fremstillet ved en elektro-
keramisk metode ved høj temperatur.
De naturlige slibemidlers hårdhed er uregelmæssig,
og giver derfor et dårligt sliberesultat på træ, hvor
imod de kunstige slibemidler er fuldstændig ensartede
med hensyn til hårdhed.
Først i den nyere tid har man fået en naturlig enhed
for komstørrelse, men de ca. 100 år gamle vilkårligt
valgte numre består dog endnu ved siden af de nye.
De nye numre på kornstørrelser måles i en si. Hvis
denne si på et bestemt areal (1 eng. kvadrattomme)
f. eks. har 60 masker, er de korn, der lige kan passere
igennem maskerne, kornstørrelse nr. 60.
Sammenligning mellem gamle, nye o g amerikanske
betegnelser.
GI. betegnelser
Nye betegnelser
Amerikanske
betegnelser
000
180
5/0
00
150
4/0
0
120
3/0
1
100
2/0
2
90
-
3
80
0
4
60
Va
5
50
1
6
40
iVa
-
36
2
7
30
2
Va
Man skelner mellem åben og lukket strøning,
hvilket vil sige, at der ved den åbne strøning er færre
kom pr. cm2 end ved den lukkede strøning. Den åbne
strøning tillader større bøjelighed og forhindrer en
for hurtig tilstopning, og den egner sig bedst til bløde
og harpiksholdige træsorter. Den tætte, lukkede strø
ning egner sig bedst til hårdere træsorter og til fin
pudsning af blødt træ.
Ved normale arbejdsforhold og maskiner kan man
regne med følgende skærehastigheder for slibebånd:
Ved slibning af blødt træ ca. 15-17 m/sek., hårdt
14
209