Previous Page  212 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 212 / 407 Next Page
Page Background

træ ca. 20-25 m/sek og ved metal ca. 17 m/sek. For

at båndet kan følge de uregelmæssige flader ved pro­

filslibning, må skærehastigheden formindskes noget.

Når man kender sliberullens og båndpudserens

skivediameter samt den for arbejdet bedst egnede

skærehastighed, kan man i nedenstående tabel finde

det omdrejningstal, maskinen skal have. Båndets

skærehastighed er angivet i meter pr. sekund (m/sek.)

og findes i tabellens øverste linie.

Omdrejningstal fo r båndpudsere o g sliberuller.

Skivediameter

Skærehastighed i m/sek.

15

18

20

22

25

100

mm 2826

3391

3768

4145

4710

125 mm 2250

2713

3014

3316

3768

150 mm 1884

2261

2512

2763

3140

175 mm 1614

1938

2153

2369

2691

200

mm 1413

1696

1884

2072

2355

225 mm 1256

1507

1675

1842

2093

250 mm 1130

1356

1507

1657

1884

300 mm 942

1130

1256

1382

1570

350 mm 807

969

1077

1184

1346

400 mm 706

847

942

1036

1178

Større omdrejningstal end de angivne er uheldige

og vil uvægerligt bevirke, at slibebåndet ved pudsnin­

gen vil varme på træet. Se iøvrigt afsnittet om skære­

hastigheder og omdrejningstal side 130.

Almindeligvis anvendes til båndslibning følgende

komstørrelser:

Fyrretræsflader til lakering eller maling slibes på

tværs og på langs med nr. 60 i åben strøning, og

skal de finpudses bruges nr. 100 i åben strøning.

Egetræ: Grovslibning som på fyrretræ, finpudsning

nr. 100 i lukket strøning.

Egetræsfinér: Grovslibning på tværs og på langs

med nr. 60 i lukket strøning, og til finpudsning nr.

100-120 lukket strøning.

Nøddetræsfinér: Som ved egetræ, blot skal der

bruges nr. 80 til grovpudsningen og nr. 150 til fin­

pudsningen.

Ved tandning anvendes nr. 30-36 i åben strøning

til harpiksholdigt træ, ellers tætstrøet. Til aftagning af

lim anvendes gamle bånd. Det her opgivne kan selv­

følgelig kun betragtes som en rettesnor. Båndenes

finhed må naturligvis afpasses efter de krav, den efter­

følgende overfladebehandling stiller til pudsefladens

finhed.

Ved pudsningen bør det tilstræbes, at den første

slibning (grovslibningen) bliver så omhyggeligt ud­

ført, at der ved den efterfølgende slibning med finere

slibebånd kun skal borttages sliberifter fra slibningen

med det grovere bånd. Mellem hver slibning, og under

alle omstændigheder mellem første og anden slibning,

aftørres overfladen med varmt vand, hvortil bedst

anvendes en svamp.

Slibemidler skal opbevares i et tørt rum. Slibeskiver

skal, når de ikke anvendes, helst opbevares mellem

plane flader for ikke at kaste sig.

Sammensætningen af slibebånd

må udføres med

den største nøjagtighed. Sammenføjningen må være

lige så stærk som den øvrige del af båndet, desuden

så tynd som muligt for at undgå slag i båndet. End­

videre er det nødvendigt, at båndet er absolut lige for

at muliggøre pudsning af skarpe hjørner o. 1. Som

almen regel gælder det, at sammenføjninger i papir­

bånd overklistres med tyndt, stærkt papir og lærreds­

bånd med strimler af lærred. Fig. 311 viser to sam­

lingsmetoder, en der er udhugget i tungeform og en

med overlæg. På den sidste er sammenføjningen dob-

beltklistret med en smal og over denne en bred

strimmel, og for at gøre samlingen tynd, er den

underliggende del af båndet renset for slibebelæg­

ningen. Under tørringen skal sammenføjningerne hol­

des under tryk, f. eks. med to stykker træ og en skrue­

tvinge. For at båndet ikke skal limes fast til spænd-

klodserne, lægges et stykke papir mellem disse og

båndet. Lærredsbånd, der er samlet med overlæg,

behøver i almindelighed ikke at overklistres.

Fig. 3 11. Eksempel på sammensætning a f slibebånd.

Båndpudseren.

Båndpudseren er i første række beregnet til puds­

ning af plane flader, men er også anvendelig til

pudsning af flader, der kun er krumme i én retning.

Båndpudseren består af to stativsider, der er forbun­

det med en ramme, og siderne er sådan udformet, at

emner af større længde end bordet uhindret kan

pudses op til en bredde af omkring 500 mm. Ved at

vende emnet er der således - uafhængigt af dettes

længde - en pudsebredde af omkring 1000 mm. Bor­

det kan hæves og sænkes ved hjælp af et rat, og kan

almindeligvis sænkes ned til en afstand af 600 mm fra

pudsebåndet. Hvis bordet borttages, og der anbringes

en rulleplade, der løber på gulvet, kan pudsehøjden

blive ca. 700 mm. Bordet bæres af aksler, som er

fastgjort på de højdeindstillelige slæder, og ved hjælp

af ruller, der løber på akslerne, kan bordet forskydes

frem og tilbage i maskinens tværretning. Bordet er

endvidere forsynet med et flytteligt stop for emnet.

210