221 / 407
M Ø B E L K U N S T E N S
H I S T O R I E
Oldtiden.
Meget tyder på, at stolen har været det første møbel.
Ubehaget ved at sidde på jorden, kulde i norden, al
skens kryb i syden, besværet for gamle mennesker
ved at sætte og rejse sig har været presserende
grunde til dens opfindelse. Hos adskillige nulevende
primitive folk, som ellers ikke ejer møbler, findes så
ledes siddeskamler, tit smukt udskårne. I et udgravet
dansk hus fra jernalderen er fundet bænke af ler, en
af dem forsynet med to fordybninger passende til to
bagdele - velsagtens bestemt for hjemmets ældste. Og
i gamle bondehjem i Sverige er til i dag bevaret
eksempler af den såkaldte »pall«, et stykke træ sim
pelthen, hugget ud af en stamme ved mødestedet for
nogle grene, så at der er dannet en slags sæde med
tre ben. I andre tilfælde er »pall«en et stykke råt træ,
hvori der er boret huller og stukket ben (fig. 334). Et
mere primitivt møbel er vel næppe tænkeligt, men et
møbel er det dog i den egentlige betydning af ordet -
det franske
meuble,
afledt af det latinske
mobilia,
d. v. s. »ting, der kan flyttes«, løsøre. Man har ikke
længere nøjedes med den tilfældigt forefundne sten
Fig. 334. Svensk skammel, »pall«, fra Harjedalen.
(Nordiska Museet i Stockholm).
eller træklods til sæde, men har til formålet udsøgt og
delvis tildannet en genstand, som opbevares, og som
man i givet tilfælde flytter med sig.
Dog, en virkelig møbelkunst, som også tager æste
tiske hensyn og råder over flere møbelformer, hver til
sit brug, blev tidligst skabt i oldtidens Ægypten,
o. 3000 år f. Kr. Både stol, bord, seng, kiste og
skabsmøbel kendte man her, og forbavsende gode og
smukke har disse møbler været, vidnende både om
forfinelse og, trods manglen af høvl og drejebænk,
om en betydelig teknik. Ved tildanning af træet brug
tes sav, specielt formede økser og knive, bor og rime
ligvis afpudsning med sand. Sammenføjninger udførtes
med tappe og forsinkninger. Man havde fortræffelig
lim og var mestre i indlægning med fine materialer
som broget fajance, guld og elfenben. Mange møbler
var også kunstfærdigt malede. Om flere af dem gælder
det, at de kan minde overraskende om helt moderne
typer, mens andre viser karakteristiske ejendomme
ligheder. Bordene er således ofte trebenede, egnede til
at stå på et ujævnt gulv. Dette kendes dog også fra
senere almueborde. Stolene, hvad enten det nu er enkle
stole med stråsæder eller pragtfuldt forsirede konge
stole (fig. 335), har let hældende ryg, foroven støttet
mod de forlængede bageste ben og yderligere en støtte
på midten, nedadtil trukket lidt frem. Denne konstruk
tion er iøvrigt genoptaget på moderne danske armstole
- dog uden midtstøtte. De fornemme stole har gerne,
ligesom også bevarede senge, fint udskårne løveben,
og disse er rent naturefterlignende formet som for-
og bagben, hvilket giver fornemmelsen af en bevægel
sesretning som dyrets. Særligt påfaldende virker dette
på sengene, hvor forbenene tilsyneladende er anbragt
under fodenden. Dette
er
imidlertid hovedenden, for
de gamle ægyptere sov som japanske kvinder indtil
i dag med hovedet på en nakkeskammel og havde
følgelig ingen brug for hovedpude og hovedgærde,
men nok for et fodstykke. Også foldestolen er en
ægyptisk opfindelse, i den almindelige form ikke me
get forskellig fra dem, der i nutiden anvendes på
Statsbanernes færger. En lignende foldestol er fundet
i Danmark, bevaret fra bronzealderen - en import-
219