222 / 407
Fig. 335. Ægyptisk stol fra Tut-ankh-amons grav. Ca. 1300
f. K r. Cedertræ med guldbeslag.
genstand eller måske en efterligning af et ægyptisk for
billede, i hvert fald et vidnesbyrd om, at der allerede
ca. 1000 år f. Kr. var forbindelser mellem syd og nord
tværs igennem Europa.
Stole, løjbænke og småborde kendes fra det andet
gamle kulturland,
Mesopotamien,
men kun fra af
bildninger på relieffer fra assyrisk storhedstid ca.
700-800 f. Kr. I elegance synes de ikke at have nået
de ægyptiske, men betydningsfuld er udformningen af
møbelbenene, der viser, at drejebænken nu var kendt.
Læremestre blev Ægypten og Mesopotamien på en
lang række områder både for nærmere og fjernere
boende folk og derigennem for hele den senere euro
pæiske kulturudvikling. Blandt lærlingene var også
Grækenland,
det lille samfund af frie bystater, der
altid kivedes, men også kappedes, og netop ved kap
pestriden nåede så strålende højt. Kun få rester af
græske møbler er bevaret til nutiden, også her er vi
henvist til billeder - heldigvis dog nogenlunde talrige
- for at danne os et begreb om dem. Efter alt at
dømme var den græske privatbolig beskeden og møb
lerne få, men som de fleste brugsgenstande af høj
kvalitet. Som gemmemøbel anvendtes kisten. Lette
løjbænke tjente til natteleje, men tillige til brug ved
måltiderne, der indtoges liggende, støttet på venstre
albue. Et par bevarede sene løjbænke af bronze har
til plads for denne en fordybning i enden af det buede
hovedgærde. Maden serveredes på lave, lette borde.
Af siddemøbler viser billederne dels enkle taburetter,
dels to typer af stole: en stiv, retvinklet opbygget stol
med drejede ben, som synes at have været en ældre
form, efterhånden gående af brug, og den såkaldte
klismos,
det mest afbildede af alle græske møbler
(fig. 336). På en gang enkel og bekvem, elegant formet
og af en lethed og spinkelhed, der må have betinget
en højt udviklet teknik, har klismos været af et fornemt
stykke brugskunst. De nedad stærkt udadbuede ben,
der bagtil så harmonisk glider over i ryggen og sam
men med denne danner en fint svunget S-linie, synes
spændstigt at give efter for den siddendes vægt. Uvil
kårligt mindes man om grækernes nøje skelnen mel
lem bærende og bårne led i den af eftertiden så be
undrede tempelbygning og deres udformning af søj
lerne, så man føler deres bærende funktion. Der er
dog også fremsat en anden forklaring på den buede
benform - den nemlig, at de giver større understøt
telsesflade end lodrette og derfor var praktiske, når
man i varmt vejr stillede stolene ud i gårdenes grus
eller sand. Begge forklaringer kan dog naturligvis godt
være rigtige.
De græske stole er senere blevet efterlignet. Særlig
kan nævnes de næsten rene kopier af klismos, der blev
fremstillet o. 1800 efter tegninger af de danske kunst
nere maleren Abildgaard og billedhuggeren Freund.
Lidt forgrovet gik den også igen i en almindelig type
af kontorstol, brugt gennem hele forrige århundrede.
Men Grækenlands vigtigste betydning for den senere
møbelkunst kom ikke fra møblerne, som man indtil
relativt moderne tid kendte lidet eller intet til, men
fra arkitekturen, fra tempelbygningen. Her har man
Fig. 336. Græsk »klismos« afbildet på et gravmæle fra ca.
400 f. K r.
220