31 / 182
2C)
4
d e J u n i:
Vidnesbyrd i vor Højskoles Gjerning og i de V irkninger, som derfra
ere udgangne!
Ja, Du, vor Gud, Lysenes F ader! som lod D it rene Evangelium
og dermed den frigjørende Sandhed lyse for vort Folk, Æ re være
Dig i det Højeste! Du førte vort Folk gjennem mange og skiftende
Skjæbner, førte os ogsaa ind i tunge, alvorlige Skjæbner, og vi yd
myge os under Din vældige Haand! Dog velsignede Du ogsaa dette
Folk med saa mange af Aandens de gode Gaver, Kundskabens
Gaver, D igtningens Gaver, Kunstens Gaver, anviste dette Folk en
Plads blandt de Folkeslag, der ere kaldede til at arbejde for Men
neskeslægtens store Fællesmaal.
Du gav os Hegn og frugtbare
Tider fra Himlen, ikke blot for de synlige Marker i dette vort yndige
Land, som Du beskikkede os til en Bolig, men ogsaa for Aandens
usynlige Marker.
Du lod fra denne vor Højskole udgaa V irkninger,
velsignelsesrige for Folket, til Embeders Forvaltning, til Befæstelse
i Retfæ rdighed, i al aandelig Dygtiglied, til Styrkelse for den Tænke-
maade i Folket, ' der opløfter Sindet over det Lavere og Uværdige,
opløfter til videre og højere Synskredse.
Vi takke D ig for dme
Gaver, takke for de mange tro Lærere, der i de henrundne T ider
ved vor Højskole have været Aandens og Sandhedens T jenere; takke,
ikke blot for dem, der have gransket D it Ord i de hellige Skrifter,
have dannet Læ rerstanden i den danske K irke, men for dem alle,
der have spredet Lys og Kundskab i Folket, have arbejdet for
Menneskedannelse og Menneskeforædling; det være sig nu, at de
have gransket Naturen, den synlige Skabning, have sænket B likket
i Jordens eller i Stjærnehimlens Dybheder, have opdaget V erdens
kræ fter og Love eller gransket de Kræ fter, der ere nedlagte i Skab
ningen til Lægedom for menneskelig Sygdom og L idelse; eller de
have gransket Retfæ rdighedens Lov eller have løftet Fortids Skatte,
tolket Fortids Skrifter og Fortids Bedrifter, at døde Tungemaal bleve
levende; eller de have ransaget selve Tankens, selve Aandens Lov,
have søgt at sammenfatte den menneskelige Viden til Enhed og Hel
hed.
Og ikke blot takke vi paa denne Dag for de enkelte Højt-
begavede, hvis vidthenstraalende Navne lyse som Stjæ rner og eie
paa alles Læber; nej! ogsaa de glemte Navne af dem, der i deres
Tid i Dygtighed, i Troskab, i K jæ rlighed have arbejdet for Ung
dommens Dannelse i vort Land, ogsaa disse ere indesluttede i vor
Taksigelse.
Og da bede vi, idet vi vende B likket mod F rem tiden: den Aand,
der ved vor Højskoles Fornyelse udfoldede Vingerne, og som gjen-