35 / 182
BO
4
d e J u n i :
Menneskeaandens
Styrke er m at;
Oldtidens Vaarsol
Synker mod Nat.
4.
Men alt en Stjøerne er dukket frem,
Som varsler om Morgengry;
Thi K rybben, redet i Bethleliem,
Skal Aandens Styrke forny.
E n Eolkebølge fra Østen steg
Og rydded’ Kulturens E e lt;
Hvor Koma segned’ og Hellas veg,
Der sejred’ Golgathas Helt.
De vilde Stammer tog Skik og Lov
Bag K irkens og K lostrets H e g n ;
Stridsham ren smeddedes om til Plov
Og Svæ rdet fik Korsets Tegn.
5.
V ikingsejlet skinner over Sunde,
Ungdomsmodet jag er ham med Blæsten
Bort fra sodet Tag bag grønne Lunde
E fter Guld og Bos mod Syd og Vesten.
B retlands K y ster flænges af hans Tand,
Seines Vande rødner K irk eb rand:
Kamp er Livet, Døden er en Eest,
Slagen Kæmpe vorder Odins Gjæst.
V andred’ dog de unge vælske K læ rke
H id med H jæ rtets Glød og Aandens Flamme,
Plantede i Skoven Korsets- Mærke,
Aabned’ Skolestuen med det samme.
Silde grønnes i den barske Vind
K lostrets U rtegaard og Gothens Sind,
Silde svulme Bæ r og modnes F rug t,
Silde egen Tanke tag er F lug t.